Psykologistuderende truer med blokade

»Hold kæft, hvor er der mange. Det er latterligt,« udbryder Lasse Pedersen begejstret, en høj psykologistuderende med overskæg og tatoveringer op ad arme og hals.

Over 200 studerende er stimlet sammen i et forelæsningslokale på det gamle kommunehospital, de sidst tilkomne spejder betuttet efter deres venner på de tætpakkede rækker, lyser lettet op, når de får øje på dem og skynder sig gennem salen.

LÆS OGSÅ: Psykologistuderende har sendt 11 krav til ledelsen. Læs dem her

Øllene står på snorlige rækker, men horden af psykologistuderende er ikke kommet for at hygge sig torsdag aften den 11. november. De er kommet for at diskutere fremtiden på deres studie, og – viser det sig – gøre oprør mod den faglige retning på instituttet. I yderste konsekvens i form af en blokade.

Lasse Pedersen, der er næstforperson i Studienævnet på Psykologi, sætter tonen i sin præsentation:

»Diskussionen skal startes af os studerende. For vi er ikke bundet af pragmatiske, opportunistiske og økonomiske hensyn. Vi har det privilegie at være idealistiske,« siger han.

200 sæt hænder møder hinanden, og larmen signalerer, at næsten alle er enige i lokalet, nogle bryder ud i skingre woo-råb, andre pifter, og til sidst tramper fødderne med, så en dyb rungen buldrer ud i forelæsningslokalet.

Stormødet er i gang.

Dårligere psykologer

Det er ikke første gang, de psykologistuderende kritiserer den faglige retning på studiet. Tidligere i år lavede en gruppe pensumkritiske studerende en undersøgelse, der blandt andet viste, at kvalitative metoder og teoretiske tekster var blevet nedprioriteret i fagene Socialpsykologi og Pædagogisk psykologi.

LÆS OGSÅ: Psykologistuderende frygter ensretning af deres fag

Det er en lignende kritik, der fremføres på stormødet. Oplægsholderne begræder den udvikling, der angiveligt har marginaliseret kvalitativ forskning til fordel for kvantitativ, det teoretiske til fordel for det empiriske, det humanistiske og samfundsvidenskabelige til fordel for det naturvidenskabelige, og den skandinaviske litteratur til fordel for den angelsaksiske.

Det er ikke et angreb på naturvidenskab og kvantitative metoder, siger de studerende igen og igen. Det er et angreb på det, de ser som en negligering af hele retninger og metoder, der før har kendetegnet psykologiuddannelsen på Københavns Universitet.

Sandra la Cour, der går på andet semester af kandidaten, uddyber:

Vi har det privilegie at være idealistiske

Lasse Pedersen, psykologistuderende

»Den faglige bredde er vigtig, fordi psyken er vores genstandsfelt. Det er et fænomen, der er indlejret i verden, og hvis man kun undersøger den fra en rendyrket naturvidenskabelig, humanistisk eller samfundsvidenskabelig vinkel, kan man ikke få alle aspekter af fænomenet med.«

Efter stormødet stemmer flere af hendes medstuderende i:

»Lige nu er der en ensretning af teori og metode. Vi vil have bredden tilbage, så vi kan blive dygtige kritiske psykologer, der forholder os til de mennesker, vi sidder over for,« siger Filippa Rye Rønhof fra syvende semester.

LÆS OGSÅ: Institutleder på Psykologi: De studerende skal ikke bekymre sig – udviklingen i pensum er helt naturlig

»Nogle af de retninger, der gør os i stand til at analysere, kritisere og vurdere de systemer, som mennesker indgår i med og mod hinanden, forsvinder, og det gør os til dårligere psykologer,« supplerer Hans-Jørgen Hersoug fra niende semester, inden Christian Styrbæk Kensmark, medlem af studienævnet på Psykologi, sætter trumf på:

»Vores værktøjskasse bliver mindre, og vi bliver også mere ensartede psykologer. Det betyder, at samfundet får et mindre udbud af terapeutiske tilbud, og det har betydning for den generelle befolkning.«

Det er, siger de studerende, en udvikling, der kommer til udtryk i såvel pensum som i de ansættelser, instituttet har foretaget på det seneste.

Og det er en tendens, der er foregået over mange år og af mange årsager, lyder det. Det seneste eksempel er ifølge de studerende lektor Pernille Hviids opsigelse, en anerkendt udviklingspsykolog med ekspertise i den kvalitative forskning.

Uniavisen har forsøgt at få et interview med Pernille Hviid, men hun ønsker ikke at udtale sig.

11 krav

Kritikken er altså ikke ny. Men det er nyt, at 200 studerende samles for at diskutere fremtiden på Psykologi.

Og det er nyt, at de er så stålsatte, som de virker torsdag aften i det gamle kommunehospital.

Christian Styrbæk Kensmark får endnu en øredøvende klapsalve, iblandet trampen og hujen, da han kritiserer sit institut:

»Dialogen med instituttet har ikke båret frugt. Man kan ikke påstå, at de har lyttet til vores bekymringer. Instituttet lader ikke til at være interesserede i at ansætte kvalitative forskere,« lyder det med rolig røst under kasketten.

Vores værktøjskasse bliver mindre, og vi bliver også mere ensartede psykologer

Christian Styrbæk Kensmark, psykologistuderende

Det er blevet tid til at tage skrappere metoder i brug, må man forstå, og det er det, Psykrådet, fagrådet på Psykologi, har samlet de studerende for at få mandat til.

Først præsenterer de seks krav, som initiativtagerne bag stormødet har formuleret. »Kvalitativ forskning skal i højere grad repræsenteres i forskning og undervisning,« lyder det første. »Mere studenterindflydelse og transparens i ledelsesmæssige beslutninger på instituttet,« lyder et andet.

Flere hænder stryger i vejret, ændringsforslag vendes og diskuteres, nye forslag kommer til, og til sidst skal de studerende stemme om hele 13 krav.

Det sker skiftevis ved håndsoprækning og via et link, som de tilgår gennem en kæmpe QR-kode i diasshowet.

Alle 13 krav bliver vedtaget. Efter mødet bliver et par af dem slået sammen, så 11 krav står tilbage.

»Jeg kender jer ikke«

Der er spredte indvendinger undervejs. En studerende advarer for eksempel mod at »bashe« neurovidenskab, som tilhører den naturvidenskabelige gren af psykologien, og oplægsholderne forsikrer ham om, at det ikke er deres ærinde.

Ellers synes langt de fleste at være enige om retningen:

Stemningen bliver dog mere intens, mere tøvende ved næste punkt på dagsorden. Spørgsmålet er: Hvad skal de studerende stille op, hvis institutledelsen ikke imødekommer deres krav?

Forslaget fra oplægsholderne er bastant: De vil – i yderste konsekvens – blokere instituttet. Det er det sidste, de ønsker, siger de, men truslen skal forhindre, at ledelsen bare affejer kravene.

Det får en studerende på tredje semester til at rejse sig op:

»Jeg synes, det er superfedt, at I tager en stor tjans, men jeg bliver også nødt til at bede om lidt mere transparens. I siger, at vi må have tillid til jer som forhandlere, men jeg ved ikke, hvem I er. Jeg vil gerne stemme med, men jeg vil ikke stemme for, at I som forhandlere har mandat til en undtagelsestilstand, som jeg heller ikke ved, hvad er.«

Kan I måske holde lidt igen med klapsalverne?

Sandra la Cour, psykologistuderende

En let rumlen breder sig i salen. En anden studerende rejser sig og foreslår, at man holder flere møder, før man beslutter sig for en eventuel blokade. Det bliver stemt igennem.

En ny studerende sender labben i vejret og får ordet:

»Når jeg har talt med folk, der ikke finder den faglige udvikling problematisk, har de ikke haft lyst til at komme i dag. Så spørgsmålet er, om den her forsamling er repræsentativ for hele studiet. Det er en ret stor beslutning at lave en blokade,« siger han.

Han får et kontant svar fra fjerde række i den anden ende af salen:

»Det her er demokrati, og efter en valgaften kan man ikke sige, at det var ærgerligt, at den og den ikke stemte. Vi kan ikke tage højde for dem, der ikke møder op.«

Blokaden vedtaget

De kritiske røster er i undertal i lokalet, men en række forskellige synspunkter bliver luftet, nogle til lyden af stille refleksion, andre til hujen og brølen. På et tidspunkt beder Sandra La Cour salen om at dæmpe sig en smule:

»Det er så fedt at mærke jeres engagement, men det er også helt vildt vigtigt, at der er plads til, at alle initiativer kommer på banen. Så kan I måske holde lidt igen med klapsalverne? Så der ikke kommer en konsensus om, at man kun kan sige noget, der får bifald.«

Hun modtager selv en højlydt klapsalve, der dog går i sig selv og erstattes af latter.

Det er vigtigt, at folk på instituttet tager det her som en pissepositiv ting

Lasse Pedersen, psykologistuderende

Stormødet ender, en time over tid, i dagens mest dramatiske afstemning: Skal de studerende blokere instituttet, hvis ledelsen ikke lytter?

De studerende kigger på deres mobiler og stemmer, et par minutter går, og så forlyder det, at resultatet er klar.

Over 170 stemmer for blokadetruslen.

Det næste spørgsmål melder sig hurtigt: Hvad skal instituttet konkret gøre, for at de studerende trækker truslen tilbage?

»Vi skal i hvert fald møde nogle mennesker, der tager det her alvorligt. Og det kan være svært at sige, hvordan man viser det. Man viser det i hvert fald på en anden måde, end de har gjort hidtil,« siger Sandra la Cour

»Det var fandeme engagement«

Mandag aften den 15. november forfattede en gruppe psykologistuderende en mail til institutledelsen, hvor de fremsatte de 11 krav, som kan læses her.

Ifølge Lasse Pedersen bør instituttet se lyst på henvendelsen – trods krav og blokadetrussel:

»I sidste ende er det vigtigt, at folk på instituttet tager det her som en pissepositiv ting. Der skal ikke være en os og dem-forståelse. Der har lige siddet 200+ studerende derinde og engageret sig dybt i deres fag og forholdt sig til, hvordan de gerne vil have deres uddannelse, og hvis man slår ned på det, synes jeg, at man har misforstået, hvad engagement er.«

»For det derinde … det var fandeme engagement.«

Nu dækkede jeg blokaden på Humaniora, og var der en ting, den skabte, var det splid. Frygter du ikke, at der opstår en os og dem-følelse?

»Argumenterne for blokaden har vi fremlagt, men vi har valgt at gøre det på en anden måde først. Vi vil gerne have dialogen,« siger Lasse Pedersen.

Hans-Jørgen Hersoug bryder ind:

»Og det er ikke for meget at bede om. Det er ikke en vild udmelding. Det er snarere vildt, hvis det opfattes sådan.«

Uniavisen har været i kontakt med institutledelsen på Psykologi, som dog ikke ønsker at udtale sig, før de har set nærmere på kravene og har holdt møder med de studerende. De studerende nedsætter først den 29. november den gruppe, der skal forhandle med ledelsen.