Institutleder på Psykologi: Vores kommunikation har ikke været god nok

Kommunikation. Så kort kan det siges, hvis ledelsen på Psykologi skal koge problemerne på instituttet ned til et enkelt ord.

Og hvis institutleder Vibeke Koushede skal bruge lidt flere ord:

»Jeg må konstatere, at den kommunikation og dialog, der har været med de studerende, ikke har været optimal, og det tager jeg naturligvis min del af ansvaret for,« siger hun.

Institutlederen udtaler sig for første gang, siden de studerende vedtog 11 krav til ledelsen på et stormøde i november. Kravene kom med en advarsel: Hvis ikke ledelsen lytter, vil de studerende blokere instituttet.

LÆS OGSÅ: Psykologistuderende truer med blokade

Men det gør ledelsen, altså lytter, siger Vibeke Koushede. Man har bare ikke været god nok til at oplyse om de nye tiltag, der er på vej.

Hun startede som institutleder i maj 2020, altså efter coronapandemien havde tvunget universitetet til at lukke for fysisk fremmøde. Det er en del af forklaringen på, at dialogen er gået skævt mellem ledelse og studerende, siger hun.

»Der er bare forskel på at sidde sammen fysisk og så køre en debat via Uniavisen, som trækker tingene skarpt op. Vi er langt mere enige end uenige.«

Hun vil ikke svare på spørgsmål om de 11 krav, som ledelsen i øjeblikket forhandler om med en gruppe af studenterrepræsentanter.

LÆS OGSÅ: Psykologistuderende har sendt 11 krav til institutledelsen. Læs dem her

Under ét udtrykker kravene et ønske om mere faglig bredde på psykologiuddannelsen. De studerende oplever, at kvantitative metoder fylder for meget i forhold til kvalitative metoder, at empiri fortrænger kritiske teorier, at angelsaksisk litteratur presser skandinaviske tekster ud af pensum, og at naturvidenskab tager mere og mere plads fra humaniora og samfundsvidenskab.

En udvikling, som de studerende har påvist i en pensumkritisk undersøgelse fra sidste år, og som de frygter vil gøre dem til »dårligere psykologer«.

Et helt nyt fag kommer til efteråret

Vibeke Koushede afviser, at psykologiuddannelsen i dag er »ensrettet«, som de studerende hævder.

Omvendt siger hun, at institutledelsen tager de studerendes kritik alvorligt, og er klar med en række nye tiltag. Ikke som følge af blokadetruslen, men på grund af de »bekymringer«, som de studerende ifølge Koushede har udtrykt, siden hun startede som institutleder.

Jeg tænker faktisk ikke så meget over blokadetruslen

Vibeke Koushede, institutleder, Psykologi

Hun fremhæver et nyt obligatorisk fag på bacheloren i kvalitative metoder, der ser dagens lys i efteråret 2022, en stribe nye forelæsninger i kritisk kulturpsykologi, også på bacheloren, samt flere nye valgfag, som instituttet barsler med i samarbejde med studierne Antropologi og Sociologi – for eksempel i avanceret kvalitativ metode.

Tiltagene udspringer af instituttets nye strategi, der ifølge institutlederen lægger vægt på den faglige bredde, de studerende efterlyser.

»Bredden er afsindig vigtig inden for psykologi, fordi faget er så komplekst,« siger hun.

»Der er ingen, der er interesseret i at drive det hen, hvor det bliver en ren naturvidenskabelig uddannelse. Det bliver det heller ikke. Vi er først og fremmest en samfundsvidenskabelig uddannelse.«

»Vi mangler ikke bredde«

Når Vibeke Koushede taler om tiltag, der skal udvide den faglige bredde på Psykologi, kan man få den tanke, at hun giver de studerende ret i, at den mangler i dag. Men det afviser hun – flere gange.

»Jeg mener ikke, at vi mangler bredde. Jeg mener, at når vi kigger på de ansatte, vi har, så spænder de rigtig vidt over forskellige metoder og perspektiver. Både ledelsen og underviserne deler de studerendes ønske om at sikre en bred, fagligt velfunderet og kritisk bevidst uddannelse.«

»Men vi kan blive bedre til at lære vores studerende at navigere i fagets kompleksitet. For eksempel har vi talt om at lave paneler, hvor de studerende kan møde deres undervisere og diskutere psykologiske problemstillinger ud fra forskellige perspektiver.«

Vi er langt mere enige end uenige

Vibeke Koushede, institutleder, Psykologi

Vibeke Koushede gentager, at meget handler om kommunikation. At vise de studerende, at ledelsen har lyttet til og reageret på deres kritik.

Men kritikken bunder i, at de studerende reelt oplever, at deres fag er blevet mere ensrettet. Det handler vel ikke om kommunikation?

»Jeg tror, man skal kigge på de studerende, der kommer på bacheloren nu. De vil opleve, at vi har taget de her bekymringer alvorligt, og at det kommer til udtryk i en række nye tiltag.«

Tænker ikke over blokadetrussel

Institutledelsen har afholdt første møde med de kritiske psykologistuderende, hvor man nedsatte en arbejdsgruppe bestående af studerende og ansatte, der skal blive enige om en såkaldt handleplan for instituttets fremtid.

Samtidig bebuder Vibeke Koushede, at hun vil deltage i flere fagrådsmøder på Psykologi og blive bedre til at invitere de studerende til dialog

Hun siger, at hun er »utroligt ked af«, at instituttet er endt et sted, hvor de studerende truer med blokade, hvis de ikke får deres krav igennem.

»Men jeg tænker faktisk ikke så meget over blokadetruslen. Jeg tænker over, at nu skal vi få styrket samarbejdet og dialogen om, hvordan vi i fællesskab kan skabe det bedste studie for de studerende.«