Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Fredag afgør en dommer om Penkowa må kalde sig doktor

Grader — Kan man være nok så stor en skurk og beholde sin doktorgrad, hvis blot man er redelig i sin forskning? Det er blandt andet det spørgsmål, retten skal tage stilling til.

Skal spørgsmålet om Milena Penkowas doktorgrad alene afgøres af, om hun skrev en godkendt doktordisputats?

Eller skal Københavns Universitet have lov at tage graden fra hende, fordi hun aldrig ville have fået lov at indlevere en disputats, hvis universitetet havde vidst, at hun forinden havde begået alvorlig forskningsfusk?

Det er det principielle spørgsmål, som Københavns byret  afsiger dom om fredag den 18. januar .

Hvad er videnskabelig modenhed?

En doktorgrad skal ifølge loven »være udtryk for anerkendelse af, at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre.«

Retten skal derfor blandt andet tage stilling til, hvad formuleringen om videnskabelig modenhed betyder – handler det om forskerens redelighed generelt, eller om det konkrete videnskabelige produkt, der kastede en akademisk grad af sig?

Argumentet fra Penkowas advokat Birte Rasmussen lyder, at retten til en doktorgrad – og den modenhed, der tales om – alene vedrører den disputats, som har resulteret i en doktorgrad. Skal man tage hensyn til, hvad en forfatter til en afhandling i øvrigt har gået og lavet, giver det problemer:

Hvad vil man lægge vægt på? Om forskeren er tidligere straffet eller har kontroversielle politiske eller religiøse synspunkter?

Penkowas advokat Birte Rasmussen

»Hvad vil man lægge vægt på? Om forskeren er tidligere straffet eller har kontroversielle politiske eller religiøse synspunkter? En udvidet fortolkning af paragraffen om doktorgraden vil skabe flere spørgsmål end svar,« sagde advokat Birte Rasmussen ifølge Dagbladet Information, der var til stede ved et retsmøde i november 2018.

Københavns Universitets advokat Niels Banke argumenterede sammesteds for, at en forsker kan være nok så stor en skurk i sit almindelige liv, men at det afgørende for, om man kan gøre sig fortjent til en akademisk grad, er, om man er redelig i sin forskning.

»Jeg skulle næsten til at sige, at man kan være nazist eller slå sine børn og stadig få tildelt videnskabelige titler. Men man kan ikke snyde med sin forskning – det er meget afgørende for bedømmelsen af en doktorgrad. Det her er videnskabelig umodenhed. Forskningens grundmantra er respekten for korrekt data,« sagde han i retten ifølge Information.

Københavns Universitet har tidligere taget doktorgrader retur

Bekendtgørelsen om doktorgrader, der er de danske universitetets fineste akademiske grad, indeholder ikke paragraffer om, hvordan man kan fratages en doktorgrad, hvis man allerede har fået den.

Det er også sjældent, at det sker.

Seneste offentligt kendte fortilfælde er fra midten af 1990’erne, og det adskiller sig fra Penkowa-sagen ved at være mindre spektakulært, og universitetets reaktion var også mindre hård.

I 1994 blev det afsløret i Weekendavisen, at forskeren Else Kay Hoffman havde plagieret dele af sin doktorafhandling, som ellers var godkendt flere år tidligere. Det kostede hende doktorgraden og muligheden for dengang at søge et ledigt professorat. Sagen blev fyldigt dækket i medierne, ikke mindst af Hans Davidsen-Nielsen, der senere bidrog til oprulningen af Penkowa-sagen for Politiken.

Det her er videnskabelig umodenhed. Forskningens grundmantra er respekten for korrekt data

KU’s advokat Niels Banke

De plagierede afsnit i Else Kay Hoffmanns afhandling handlede ikke om hendes personlige originale bidrag til forskningen, men indgik i den oversigtsartikel, der bandt afhandlingens dele sammen.

Dette blev anset for at være en formildende omstændighed af den daværende universitetsledelse, og Hoffman selv beklagede sine handlinger, som hun undskyldte med travlhed.

Efter at et sagkyndigt udvalg havde gennemgået Hoffmans forskning og ikke fundet yderligere alvorlige problemer, fik hun lov at fortsætte sin karriere og blev senere professor. Dog uden doktorgrad.

Endnu tidligere – i 1950’erne – mistede en forsker doktorgraden efter at være fundet skyldig i videnskabelig fusk. Den sag var også kilden for universitetet, fordi den skandaliserede forsker var den daværende rektors svigersøn.

Baggrunden

Milena Penkowa indleverede i 2003 en doktordisputats med data fra et stort antal rotteforsøg, der senere blev afsløret som falske. Denne afhandling blev efterfølgende trukket tilbage, da der blev sået begrundet tvivl om resultaterne.

I 2006 indleverede Milena Penkowa en ændret afhandling, hvori rotteforsøgene ikke indgik, og den blev godkendt, hvorefter hun kunne kalde sig dr.med.

I 2010 blev mistanken om Penkowas fusk afsløret for offentligheden af Weekendavisen.

I 2011 politianmeldte Københavns Universitet Milena Penkowa.

I 2015 blev Penkowa kendt skyldig i groft dokumentfalsk ved byretten.

I 2016 frifandt landsretten hende for groft dokumentfalsk med stemmerne 3 mod 3. Retten fandt det bevist, at Penkowa havde begået “almindelig” dokumentfalsk »med ikke ubetydelig kynisme,« men ikke, at der var tale om groft dokumentfalsk. Forældelsesfristen for dokumentfalsk var overskredet, og Penkowa undgik derfor straf.

I 2017 vedtog Akademisk Råd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet enstemmigt at fratage Penkowa doktorgraden.

Begrundelsen lød, at »tildelingen af en doktorgrad er en stor akademisk anerkendelse med forventning om en høj faglig troværdighed, ligesom den skal være udtryk for betydelig videnskabelig indsigt og modenhed. Disse forudsætninger har Milena Penkowa ikke levet op til.«

I 2018 begyndte retssagen, der skal afgøre, om Universitetet havde ret til at tage graden tilbage.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste