Frit Forum-formand: Studenteroprøret udgiver sig for at være langt større, end det er

Kasper Stisen kunne ikke lade være. Han gik hen til et af vinduerne på Christiansborg, fiskede sin telefon op ad lommen, og så tog han et billede af de omkring hundrede studerende, som demonstrerede mod udflytningsaftalen på Slotspladsen.

Han smed det straks på de sociale medier. Ikke for at hylde Studenteroprøret ’22, som havde arrangeret demonstrationen. Nej, for at udstille, hvor få de var.

»Hvis man udgiver sig for at repræsentere alle studerende, så skal man også gøre det. Det er det, Studenteroprøret 2022 prøver at gøre. De lader, som om de er ligesom studenteroprøret i ’68, men det er de slet ikke. Det synes jeg, at det billede var et rigtig godt bevis på,« siger Kasper Stisen, mens han kigger rundt på den slotsplads, som demonstranterne ikke kunne fylde ud.

Formanden for Frit Forum København, der studerer Statskundskab på Københavns Universitet, er flere gange gået i kødet på Studenteroprøret ’22 i debatten om udflytningsaftalen. Nu gør han det igen. Få dage før politikerne forventes at lande den endelige aftale i Folketinget.

»Jeg står så stejlt på det, fordi jeg slet ikke oplever den modstand mod udflytningsaftalen, når jeg snakker med mine venner på studiet eller bare færdes på universitetet. De fleste deler samme vision som Folketinget, nemlig at der skal være balance mellem land og by, og at vi ikke vil have et polariseret Danmark med superrige storbyer og fattige landområder i Danmark,« siger Kasper Stisen.

Bare ikke i min baghave

Han kalder studenteroprøret usolidarisk. En bevægelse, der fokuserer på studerendes interesser i storbyen og afviser at bekæmpe en voksende ulighed mellem land og by.

Det er lidt ligesom klimadebatten, mener han.

De studerende, der demonstrerer mod udflytningsaftalen i København, er enige i, at unge, der ønsker at bo uden for de store byer, skal have muligheder for at uddanne sig, og at gabet mellem land og by ikke må vokse til en afgrund.

De er bare ikke villige til at ofre noget for sagen, siger Kasper Stisen. Hvis der skal udflyttes, skal det ikke ske på deres fakultet.

»Det er det samme med klimaet: Vi vil gerne løse klimakrisen, men lige så snart de konkrete værktøjer kommer på bordet, er der nogle, der bakker ud og siger: Den vindmølle skal ikke stå i min baghave, og vi skal ikke sortere skrald i ti affaldsspande.«

»Det er en bestemt måde at se på politik – som om det udelukkende handler om en selv.«

Men du kan godt dele en vision uden at være enige i en konkret reform. Studerende og forskere opponerer ikke mod visionen, men mod aftalen, som de har kaldt underfinansieret og forhastet?

»Hvis man deler visionen om, at der skal gøres noget for at skabe bedre balance mellem land og by, så bør man også gå ind i en diskussion om, hvilke værktøjer der skal bruges. Studenteroprøret, Studenterrådet på KU og andre har modsat sig alle de værktøjer, der skal til,« siger Kasper Stisen.

»Jeg synes, det er helt vildt ærgerligt, at de ikke vil deltage i debatten om det.«

Tror du, studenteroprøret havde haft samme gennemslagskraft, hvis de havde grebet det sådan an? Er det ikke en lidt romantisk tanke om politik?

»Jeg har ikke noget imod, at du kalder mig romantisk og konstruktiv. Min erfaring er, at hvis man kommer med løsninger, der er bedre end dem, der ligger på bordet, så bliver der lyttet.«

Det er KU’s skyld

Spørgsmålet er, om Kasper Stisen kræver det samme af de studerende og forskere, hvis fag faktisk bliver ramt af forringelser?

For eksempel de veterinærmedicinere, der skal afgive studiepladser til en ny uddannelse i Foulum? En uddannelse, som institutledere på Københavns Universitet har kaldt underfinansieret og meningsløst.

Eller de undervisere og studerende på Klinisk Ernæring, der nu må se deres kandidatuddannelse lukke, selvom det er den eneste af sin slags i Danmark.

Må de heller ikke brokke sig over konsekvenserne af udflytningsaftalen?

Jo, siger Kasper Stisen. De bør bare ikke rette kritikken mod aftalen. De bør rette den mod ledelsen på Københavns Universitet, som kun har i sinde at udflytte en mindre del af de i alt 1.502 pladser, som skal sløjfes i København inden 2030.

»Ledelsen har ikke undersøgt, hvad det vil koste at flytte uddannelser ud, og de har ikke afsøgt mulighederne for at indgå samarbejder med virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner godt nok.«

Det er ikke kun KU, der nedlægger studiepladser og uddannelser, men også mange andre universiteter. CBS og Aalborg Universitet for eksempel. Er det så også deres ansvar – ikke politikernes?

»Ja, men så er der til gengæld andre, der ikke har behøvet at lukke pladser. DTU har gjort det helt rigtige. Opsøgt virksomheder og undersøgt, om man kan omlægge digitalt. De har været rigtig gode til at gå ind i diskussionen på en konstruktiv måde, hvor KU har sat sig mere over i hjørnet.«

Du får det til at lyde, som om det er let at udflytte uddannelser. KU siger, det ikke kan lade sig gøre at udflytte alle pladser. Du tror ikke på dem?

»Jeg siger ikke, det er let at flytte uddannelser. Overhovedet ikke. Men det er heller ikke en løsning bare at lukke uddannelser.«

Måske vil nogle tænke: Selvfølgelig siger Kasper Stisen det. Du er formand i Frit Forum København, som mange forbinder med Socialdemokratiet, og er lige nu i praktik i partiet.

»Frit Forum er uenige med Socialdemokratiet på mange områder. Vi var imod, da regeringen lagde op til at skære dimittendsatsen helt vildt. Vi er overhovedet ikke rygklappere. Vi tager stilling fra sag til sag.«

Hvad skal der så til, før du kritiserer den endelige aftale, som politikerne angiveligt indgår om få dage?

»Det ville være rigtig ærgerligt, hvis politikerne ikke får tvunget KU’s ledelse til at udflytte flere uddannelser. Det ville medføre, at der er mange flere studiepladser, der lukker, end det er nødvendigt.«