Fyrre år og frisk til studiestart

Dybe smilerynker og et karakterfuldt blik skaber en behagelig integritet i Anders Jeppesens ansigt. 41 år gammel er han, og vidste man ikke bedre ville man som ny studerende straks forsøge at kapre ham som vejleder. Problemet er blot, at han selv lige er begyndt på psykologistudiet.

Før Anders besluttede at søge ind på universitetet, har han knoklet for at holde sin egen designvirksomhed kørende, og nu er han startet i nyt job som projektleder på et selvhjælpscenter.

Han har alligevel fundet tid i kalenderen til at mødes med Universitetsavisen for at tale om, hvordan han overhovedet fik den idé at begynde sit studieliv i sin modne alder.

Mønsterbryder

Anders’ historie starter et helt andet sted og i en ganske anden tid. Det var nemlig ikke et oplagt valg for Anders at starte i gymnasiet, da han i 1986 var færdig med skolen. Han er opvokset i en akademikerfamilie, men den 16-årige dreng havde behov for at gøre noget helt andet.

»Der var så meget, der skulle prøves af. Jeg havde en kreativ side, der fik lov til at styre, og i første omgang ledte den mig mod beklædningsbranchen. Som barn har jeg boet i England, og det føltes oplagt, at tage dertil for at uddanne mig,« fortæller Anders.

Således havnede den unge Anders i den europæiske metropol. Som færdiguddannet skrædder endte han i teaterverdenen, der på det tidspunkt manglede herreskræddere til den engelske nationalopera.

Entreprenørskab

Som skrædder fik Anders erfaring som selvstændig. Men fra at tilbyde sig selv og sit håndværk bevægede Anders sig senere ud i mere avanceret entreprenørskab.

Han begyndte at producere designlamper og åbnede sin egen forretning. Men på trods af, at virksomheden kom solidt fra start og hele tiden solgte godt, så haltede økonomien bagud, fortæller Anders:

»Jeg har altid haft brug for, at have ordentlig styr på min økonomi. Og i de ti år virksomheden var min fuldtidsbeskæftigelse, blev jeg slidt op af den økonomiske usikkerhed. Det var virkelig hårdt.«

Behovet for fordybelse

Samtidig har Anders altid båret på en vished om, at han på et tidspunkt skulle læse på universitetet. Det skulle bare ikke forløbe lige efter bogen, og han havde ikke lysten, da tidspunktet var oplagt.

Men efter mange år som selvstændig, kunne Anders mærke et afsavn efter en form for fordybelse, der ikke fulgte med jobbet som virksomhedsleder:

»Jeg havde næsten glemt, hvor meget jeg nyder at få ting ind i hovedet. Tror nærmest jeg vågnede op en morgen og tænkte ‘så er det fandeme nu’ du skal tage den studentereksamen’.«

Derfor sad han parat forrige efterår, klar til 15 fags pensum:

»På HF erfarede jeg, at jeg har meget brede interesser. Hver gang jeg gik i gang med at læse noget, syntes jeg det var vildt spændende. Jeg er sulten efter at lære.«

På VUC fik Anders også en forsmag på at være den ældste i klassen:

»Jeg var forberedt på at være alderspræsident blandt de studerende på Psykologi og forsøgte at fokusere på det positive i det, fx at jeg ofte får en god og måske lidt anderledes kommunikation med underviserne,« siger han og påpeger det paradoksale i, at han på trods af sin alder fik ganget sit snit op:

»Det kaldes ungdomspoint, men i virkeligheden handler det om, hvor lang tid der går, fra du har fået din studentereksamen, til du starter på universitetet. Så hvis man er i tvivl om, hvad man vil, og har brug for nogle sabbatår, skal man blot lægge dem mellem folkeskolen og HF,« lyder hans opfordring.

De rationelle valg

Anders mener, at hans beslutninger med årene er blevet mere gennemtænkte, hvilket også afspejles i hans valg af fagretning:

»Først ville jeg læse filosofi. Men så kom praktikeren op i mig. Jeg vil gerne ‘være’ noget, når jeg er færdig. Få en mere anvendelig titel. Sådan har jeg aldrig tænkt før. Desuden tiltalte bredden i psykologifaget mig.«

I sit job som projektleder for selvhjælp kan Anders både drage nytte af sin erfaring som leder og få mulighed for at afprøve sin akademiske formåen i den virkelige verden.

»Min forventning er, at jeg både vil kunne bruge arbejdet som erfaringsafsæt til min læsning, og samtidig – til en vis grad – kunne forholde mig teoretisk til mit arbejde på centret,« siger Anders.

Tilværelsen som studerende

At Anders har erfaring med at effektivisere sin arbejdsdag, kan man se af hans pakkede kalender. Det er nødvendigt for at få det hele til at gå op, forklarer han:

»Hvis jeg skal få studierne til at hænge sammen med arbejdet, kræver det at jeg er lidt på forkant med tingene. Derfor kiggede jeg semesterplanen igennem og fandt ud af, hvilke hold jeg kan følge, så undervisningstimerne bedst passer sammen med mit job.«

Og når den nye student har fået de travle hverdagsaktiviteter til at gå op i en højere enhed, så hænger det sammen med, at han i udgangspunktet ikke forestillede sig, at bruge tid på det sociale:

»Jeg tænkte, at jeg ikke skulle bruge kræfter på at etablere et socialt studieliv. Selvfølgelig var jeg åben for nye relationer, og jeg så frem til at møde nye mennesker, men mit fokus var på min uddannelse,« siger Anders, der sidenhen har måttet svælge sine egne fordomme:

»Jeg havde forberedt mig på, at alle de andre studerende var meget yngre, og at jeg nok med min alder ville være socialt malplaceret, og rettede mine forventninger ind derefter. Min indstilling til studiestarten var ret fordomsfuld, men den blev gjort grueligt til skamme. Efter blot to dages introforløb havde jeg allerede været på den pub crawl, jeg inden studiestart var så skeptisk over for. Og jeg er ikke engang den ældste på mit hold,« smiler Anders.