Ingen hakket ministerlever hos Videnskabernes Selskab

»Jeg har på forhånd ladet mig fortælle,« siger Charlotte Sahl-Madsen, »at Videnskabernes Selskab er et forum, hvor bølgerne kan gå højt.«

Det gør de ikke.

Det Kongelige Videnskabernes Selskabs årsmøde bliver rolig sejlads med påhængsmotor i stille skvulpevand for den nytiltrådte videnskabsminister.

Måske især fordi Charlotte Sahl-Madsen tager så venligt og imødekommende imod forskernes input. Og samtidig, i al stilfærdighed, smyger sig uden om de vanskelige spørgsmål. Den slags kan man slippe af sted med, når man er ny.

Nervepirrende

»Vi søger det frygtløst i dybet,« indleder ministeren sit oplæg med citat fra Morten Kyndrups sang om forskningens frie, ubundne og til tider, måske, halvfarlige natur.

Forskning er fri leg, og Charlotte Sahl-Madsen er ikke kommet for at fortælle forskerne, hvordan de skal udføre deres arbejde. Til gengæld vil hun gerne give dem anerkendelse for det, de laver. Det sker i form af en kort hitliste over nogle af de ting, man plejer at sige om forskning, når man gerne vil stryge forskerne over håret – at »forskningen er en kulturbærende aktivitet,« for eksempel.

Forskerne smiler.

I det hele taget har videnskabsministeren har haft masser af dialog med i posen i sine første uger på pinden. Hun har holdt tv-transmitteret hyggepassiar med den systemkritiske KU-lektor Sune Auken i Deadline, og Helge Sanders idé om private universiteter har hun hurtigt og gesvindt skrottet, så oppositionen på Christiansborg må lede efter nye ting at brokke sig over. Hun vil gerne sætte sin egen dagsorden, siger hun.

»Jeg vil rigtig gerne være med til at pirre den nerve, der fremmer lysten til at tilegne sig viden igennem hele livet,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

»Lidt populistisk sagt,« siger hun, »skal vi faktisk have etableret en folkebevægelse for viden – en folkebevægelse imod uvidenhed.« Men, indskærper hun så, og slår talens andet tema an, »det er for fattigt, hvis vores dialog om fremtiden altid starter med et krav om midler.«

Det andet tema er nemlig penge.

Danmark har ikke ret mange penge

Der er ikke rigtig nogen grund til at skjule for de tilstedeværende, at den danske økonomi lægger op til smalhals.

»Vi skal drøfte ikke om, men hvorledes vi kan udnytte vores midler optimalt,« siger Charlotte Sahl-Madsen. Ikke at Danmark ikke med fordel kan investere en masse i forskning. EU og USA er ved at blive sejlet agterud, og i 2025 er det Indien og Kina, som vil bære forskningsføretrøjen. Men Danmark satser fortsat på viden, forsikrer ministeren. Det indgår endda i regeringens arbejdspapir som første led i et bogstavrim – Viden, vækst, velstand, velfærd.

Charlotte Sahl-Madsen tager for givet at alle de tilstedeværende har læst regeringsgrundlaget! Halvdelen af salen ler. Men man noterer sig, at resten ser granskende på ministeren. Ja, de har faktisk læst op.

Viden er altså politisk kernestof for regeringen, og universiteterne skal have frihed under ansvar. Ministeren gentager det. Universiteterne skal være selvstændige enheder. Uhensigtsmæssige barrierer skal fjernes. Det kræver et særligt mindset at lede kreative hoveder, fortæller ministeren. »Jeg lover, at jeg vil møde debatten med et ret åbent sind og en vis portion nysgerrighed.«

Debat uden brod

Herefter er der 22 minutters debat med ministeren. Det er lutter bløde træfninger.

Danmarks Grundforskningsfonds formand Klaus Bock vil gerne vide, om regeringen agter at bruge 1 procent af BNP på forskning, når globaliseringensmidlerne tørrer ud i 2012.

»Hvis jeg var finansminister …« ler Charlotte Sahl-Madsen, og gentager, at forskning er en hovedprioritet. Med den brain trust, der er til stede i lokalet, bemærker hun, skal man nok kunne finde ud af at bruge de midler, der er, på en fornuftig måde.

Professor Niels Peder Kristensen fra Statens Naturhistoriske Museum påpeger, at øremærkede forskningsmidler i visse tilfælde kan fremme fri forskning – konkret ville det være meget nyttigt, hvis regeringen ville øremærke nogle penge til at sikre museets unikke samlinger, som ikke ellers tiltrækker forskningsmidler til Københavns Universitet i den fri konkurrence.

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet supplerer og siger, at der både er god og ødelæggende konkurrence. Det er sundt, når forskerne på gulvet konkurrerer, mens det er uheldigt, når de store universiteter modarbejder hinanden i kampen om EU-midler.

Charlotte Sahl-Madsen noterer sig det hele.

1980’er-industriel ledelse og spildtid

Professor Flemming Besenbacher, også Århus, er tilhænger af den nye universitetslov og tilhørende ledelsesreform, men advarer imod, at man indfører ledelsesprincipper på universiteterne, der hører 1980’erne og 90’ernes industri til og i dag er bedagede. Administrationen kan gøres billigere og mere effektiv, og det kan ministeren hjælpe med til. Forskerne spilder for meget tid. Ikke mindst den bibliometriske forskningsindikator koster tid; hvilket forekommer Besenbacher underligt, da der allerede findes Science Citation Index online, som fint dækker behovet for den type data.

Charotte Sahl-Madsen siger, at måling af forskningskvalitet er noget, man diskuterer i EU-regi – den forkætrede bibliometriske forskningsindikator forholder hun sig ikke til.

Professor Eric Jacobsen, Københavns Universitet, minder – apropos forskningskonkurrence – om, at man i J.L. Heibergs digt kæmper for musernes krans, ikke om den. Det er en type vits, der får de lærde til at le højt og hjerteligt. Man kan godt være nørd, selv om man har passeret den alder, hvor folk ser tv-serier om teenagevampyrer.

Charlotte Sahl-Madsen erklærer, at hun betragter de mange opgaver som udtryk for tillid, og hun lover at gå til dem med ildhu. »Det, der er vigtigst for mig, er at lytte til meninger og standpunkter,« siger hun. Og så tilføjer hun noget, der igen understreger at ministeren går efter dialogen:

»Det er min oplevelse, at der på nogle af universiteterne er en stemning af, at alt det, der er sket med universitetsreformen, er af det onde. At nogle af de nye løsninger, der er fundet – som jeg tror universitetsledelserne er meget enige i, og som der er politisk flertal for – ikke bliver oplevet efter den hensigt, de egentlig var tænkt.«

Ingen græsk straffeekspedition

Ifølge myten stjal Prometheus ilden fra Zeus og skænkede den til mennesket – som fik oplysning. Det skulle han aldrig have gjort; Zeus flippede ud.

I loftet i Selskabets smukke sal hakker en ørn løs på stakkels lænkede Prometheus’ lever. Og for tre år siden fik den forrige minister Helge Sander cirka samme behandling, da den daværende formand Tom Fenchel udøste sin galde over ministeren og tvang ham ud i en hård debat, som ellers netop ikke var planlagt. Sådan kan det også gå i Det Kongelige Videnskabernes Selskab.

Men onsdag den 10. marts herskede ren fordragelighed og eftermiddagssløvhed, da forskerspidserne mødte deres minister.

chz@adm.ku.dk