Gør prisopgaver cool igen

Traditionen er så gammel, at selveste Athene, visdommens gudinde, pryder medaljen som et symbol på den akademiske stræben.

Siden 1762 har Københavns Universitet, med enkelte undtagelser, årligt udskrevet prisopgaver som et tilbud til studerende om at fordybe sig, udforske og skabe videnskabelige bidrag, som belønnes med universitetets guld- eller sølvmedalje.

Men noget er sket. Hvor der tidligere blev udskrevet prisopgaver på alle fakulteter, falder traditionen nu fra hinanden. I 2025 udskriver kun to fakulteter prisopgaver (og så er der en tværfaglig), og Det Juridiske Fakultet, hvor jeg selv har læst, er et af de fakulteter, der har droppet dem. Det er ikke blot en skam – det er et tab for både universitetsmiljøet og for de studerende.

Hvad er en prisopgave overhovedet?

De færreste kender nok til prisopgaverne, men der er tale om videnskabelige afhandlinger, hvor studerende besvarer et spørgsmål, der er formuleret af fakulteterne. De bedste besvarelser belønnes med medaljer, rejselegater og anerkendelse, men ikke som udgangspunkt med ECTS-point.

Opgaverne kan dog bedømmes eller meritoverføres som speciale, men reglerne er ofte uklare og besværlige at navigere i.

Selv afleverer jeg 15. januar en tværfaglig prisopgave om AI’s betydning for samfund og civilisation. Opgaven har retsfilosofisk tyngde, men jeg ville allerhelst have skrevet prisopgave med et rent juridisk fokus. Det var bare ikke muligt.

Det er da frustrerende, at vi som studerende bliver frataget en oplagt mulighed for fordybelse og profilering i vores eget fag.

Den værdifulde fordybelse

Prisopgaverne er en unik mulighed for at udforske komplekse problemstillinger uden for de snævre rammer af undervisningsplaner og eksamensopgaver. De markerer samtidig en fortsættelse af en tradition, der forbinder generationer af akademikere.

En guldmedalje burde udløse akademisk status, der inspirerer og motiverer. Hvis universitetet ikke kan gøre fordybelse og akademisk stræben cool, hvem kan så?

Traditionen må naturligvis tilpasses den moderne uddannelsesstruktur. For eksempel er det afgørende, at prisopgaver bedømmes inden sommerferien, så de kan integreres i specialeforløbet og sikre rettidig adgang til arbejdsmarkedet.

Men vejledningen om prisopgaver er mangelfuld – reglerne er ofte uklare, og det er svært for studerende at gennemskue, hvordan og hvornår prisopgaver kan tælle som en del af uddannelsen. Dette problem bør adresseres for at gøre opgaverne mere relevante og tilgængelige.

Prisopgaverne var tidligere et oplagt springbræt til en akademisk karriere. At skrive en prisopgave gav én mulighed for at bevise sin evne til at fordybe sig og løse en bunden opgave og fylde et videnshul med et nyt bidrag. I dag, hvor alt går stærkt, og de studerende presses på tid, er muligheden for fordybelse vigtigere end nogensinde.

Hønen eller ægget

Faldet i udbuddet af prisopgaver kan hænge sammen med faldende deltagelse, og her opstår et hønen og ægget-problem: Hvis der udbydes færre prisopgaver, mister studerende interessen, og når færre studerende deltager, virker det mindre relevant for fakulteterne at udskrive opgaverne.

Samtidig er informationen om opgaverne ofte mangelfuld, og det kræver en betydelig indsats at finde vej gennem regler og procedurer. Mange studerende ved slet ikke, hvad en prisopgave er, og hvordan man indleverer en. Hvis ikke universitetet selv viser vejen, kan man dårligt forvente, at studerende finder vej på egen hånd.

Der er brug for bedre markedsføring og vejledning. Det skal være sejt at være akademisk klog! Hvorfor ikke gøre medaljetagerne til rollemodeller, en slags influencere for faglig dygtighed? En guldmedalje burde udløse akademisk status, der inspirerer og motiverer. Hvis universitetet ikke kan gøre fordybelse og akademisk stræben cool, hvem kan så?

Kom ind i kampen, KU

Jeg opfordrer hermed mit gamle fakultet til at genoptage traditionen og udskrive prisopgaver. Juridiske studier er i høj grad forankret i analyse og fordybelse, og prisopgaver kunne være en oplagt måde for jurastuderende at demonstrere deres evner inden for disse discipliner. Samtidig giver det fakultetets forskere mulighed for at bidrage til samfundsdebatten ved at stille de spørgsmål, som kan inspirere fremtidens jurister.

Et godt spørgsmål kan tænde en gnist i studerende, føre til banebrydende forskning og bidrage til den offentlige debat

Det er på tide at give stafetten videre og sikre, at traditionen lever videre i en moderne form. Hvis prisopgaverne integreres bedre i de strømlinede uddannelser – eksempelvis ved at gøre dem mere tilgængelige som en del af specialeforløbet – vil de kunne genvinde deres relevans og betydning for både studerende og universitetet som helhed.

Og helt ærligt, hvad koster det at formulere et par gode spørgsmål? Et godt spørgsmål kan tænde en gnist i studerende, føre til banebrydende forskning og bidrage til samfundsdebatten. Det kræver ikke andet end lidt kreativitet og vilje fra fakultetets side. Jeg vil hævde, at det er en lille investering med enormt potentiale.

Min opfordring gælder alle fakulteter. Prisopgaver er en del af Københavns Universitets stolte historie, og det er en tradition, som universitetet bør tage ansvar for, så prisopgaverne fortsat udskrives bredt, markedsføres effektivt og justeres, så de passer til studielivet anno 2025.

Prisopgaverne er en del af universitetets historie, og den er trods alt værd at holde fast i.