Sådan læser du akademiske tekster uden at dø

At starte på universitetet er mange ting: nye venner, nye vaner, fester. Og så er der læsestoffet. Meget læsestof. Hvis du kommer direkte fra gymnasiet med dets pædagogiske grundbøger, kan springet til primærkilder og videnskabelige artikler være ret krads.

Men akademisk læsning er en stor del af uni-livet. Du er nødt til at lære det – og det tager tid. Det er ikke altid sjovt, men der er heldigvis måder at gøre det lettere på. Vi har talt med to garvede læsere, der her deler deres bedste råd.

Vi starter lige fra begyndelsen.

Fra nu af er du ansvarlig for egen læring

Du får en pensumliste. Resten er op til dig. På mange studier er der få undervisningstimer, så det meste er selvstudie.

»Nogle uddannelser har enorme pensumlister, og så må man vælge. For mange er det den største forskel mellem gymnasiet og uni,« siger Christina Juul Jensen, pædagogisk konsulent ved TEACH på Søndre Campus.

Emma Due, som er næstforperson i Studenterrådet, psykologistuderende og instruktor, havde samme oplevelse. Da hun begyndte på universitetet, tog hun sine læsevaner fra gymnasiet med sig og læste alt. Det fungerede ikke.

»Jeg læste alt fra A til Z. Det tog evigheder, og jeg gav hurtigt op på idéen om at nærlæse det hele. Nu fokuserer jeg på det væsentlige,« siger hun.

Sorter og fokuser – både i pensum og i teksten

Okay, tænker du måske, men hvordan skal man prioritere i pensum, når man ikke ved, hvad man leder efter?

Start med at læse fagbeskrivelsen – især læringsmålene. Skal du kunne redegøre for, analysere eller vurdere?

»Verberne fortæller dig, hvor dybt du skal gå,« siger Christina Juul Jensen.

»Hvis du bare skal redegøre, kan du måske nøjes med at skimme.«

Mange undervisere udleverer også læsespørgsmål, og de kan bruges til at dåseåbne teksterne og give dig et praj om, hvad du skal fokusere på.

Emma Due læser altid abstract og overskrifter først og vurderer så, hvad hun skal bruge teksten til:

»Hvis jeg skal bruge den til en opgave, læser jeg grundigt. Er det en eksperimentel tekst, kan jeg tit læse selektivt. Er den teoretisk, læser jeg det hele for at følge argumentet.«

Hvad vil det egentlig sige at læse en tekst?

Det betyder ikke, at du skal læse alt i rækkefølge – eller forstå hver eneste sætning. Det handler om at finde det vigtigste.

Læs overskrifter, billedtekster, modeller. Start med abstract og konklusion. Og hvis du har fanget hovedpointen i et afsnit, så gå videre. Du læser bredt, ikke dybt.

Læs i den rigtige rækkefølge

Nogle tekster er sværere end andre. En sekundærtekst om Donna Haraway er nemmere at komme igennem end en primærtekst af Donna Haraway, så start der.

Googl forfatteren, få styr på begreberne, så du ved, hvad du kigger efter.

Du er ikke dum, hvis du ikke forstår, hvad der står

Du kommer til at sidde med mange tekster, der er skrevet i et svært sprog. Du vil tænke: Det her er virkelig ikke skrevet til mennesker som mig. Og det har du fuldstændig ret i.

»Store tænkere har ikke skrevet med en pædagogisk konsulent i hånden. Teksterne er ikke skrevet med undervisning som formål, men for at fremlægge en teori. Det gør genren svær,« siger Christina Juul Jensen.

»Man skal acceptere, at teksterne ofte er skrevet til andre forskere – ikke til førsteårsstuderende,« siger Emma Due og tilføjer:

»Man behøver ikke forstå alle teorier og alle detaljer. Hvis man har forstået budskabet og argumentets opbygning, er man langt. Og man kan altid dykke ned i detaljer senere, hvis det bliver relevant.«

LÆS OGSÅ: Fejr dine fejl – og ni andre ting jeg gerne ville have vidst, da jeg startede på studiet (MANGLER LINK)

AI er hverken din fjende eller din redning

Du kan ikke få ChatGPT til at læse alle dine tekster og blot spytte et referat ud, sorry. Eller, det kan du godt, men du får ikke noget ud af det. For det første ved en sprogmodel ikke, hvad du leder efter, for det andet kan den ikke fremhæve det, der er vigtigst for netop din læsning. Du må selv i gang.

Det, generativ AI til gengæld kan gøre, er at give dig en indgang til teksten. Det, den kommer frem til, kan fungere som en introtekst, du læser, inden du går i gang med primærteksten.

»AI kan ikke erstatte læsningen,« siger Christina Juul Jensen, »for du lærer mindre, og du bliver afhængig. Og så har du altså et problem, når du pludselig står i en situation uden hjælpemidler og ikke selv kan læse tekster.«

LÆS OGSÅ: AI på studiet: Sådan navigerer du i den nye virkelighed

Træn din akademiske læsemuskel

Læsning er en færdighed. Jo mere du gør det, jo hurtigere og bedre bliver du. Med tiden når du til et sted, hvor du ikke læser alle ord i en tekst, men alligevel fanger helheden. Det kræver øvelse. Men det kommer.

Studiegrupper, studiegrupper, studiegrupper!

Det hjælper at forklare tekster for hinanden – og det hjælper på motivationen at have nogen at følges med. Studielivet kan være hårdt, og det er vigtigt at have nogen at læne sig op ad.

Find dit læsested

Københavns Universitet har så mange læsesale, og det kan tage lidt tid at finde sin yndlings. En personlig favorit er Gammel Læsesal på Det Kongelige Bibliotek: Harry Potter-vibes, gamle læderstole og en stemning, der nærmest forbyder at stene på TikTok.

LÆS OGSÅ: Guide til god etikette på læsesalen: Undgå højlydt fodtøj, og bliv hjemme, hvis du snotter

Ingen kan finde ud af det fra dag et

At læse og tænke videnskabeligt er en del af det, du lærer ved at gå på universitetet. Det kommer undervejs, fordi du gør det igen og igen.

Med tiden bliver du trænet i at finde rundt i både pensum og de enkelte tekster, og du får trænet din faglige selvtillid, så du bedre kan vælge til og fra.

Skab en struktur fra start

Du behøver ikke have den perfekte læseplan fra start, men begynd at læse med det samme. Lad være med at gemme det hele til søndag aften. Det kedelige voksentip er også et af de bedste: Lav et ugeskema og planlæg, hvornår du skal læse dine tekster, så de passer med undervisningen. Prioriter selv i stedet for at lade tiden prioritere for dig.

»Mange ender med at lave ufrivillige fravalg, fordi de løber tør for tid.  Men hvis man bevidst vælger det vigtigste til og læser strategisk, kan man få mere ud af det. Og husk, det er et maraton – ikke et sprint,« siger Emma Due.

Hvis alt andet fejler

Hvis du stirrer på den samme tekst igen og igen uden at komme videre, så læg den fra dig. Lav noget andet. Tiden går, uanset om du sidder fast i det samme afsnit eller går en tur.

Du kan også prøve at vende et klassisk læsetip på hovedet, foreslår Christina Juul Jensen: Tag et blankt stykke papir og dæk al teksten – undtagen den linje, du læser. Men i stedet for at lægge papiret under linjen, lægger du det ovenover, så teksten hele tiden skubbes nedad. Det forhindrer dig i at sidde fast i den samme sætning og tvinger dig fremad. Husk – det handler om at fange de store linjer, ikke hver enkelt sætning.