Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Pengestress — Det er åbenlyst, at SU’en ikke længere rækker. I hvert fald ikke for dem, der er født uden rige forældre. I 2022 blev SU’en udhulet af inflationen, mens elspekulanter tjente fedt på energikrisen. De penge – og flere til – vil vi omfordele, så studerende igen kan sove om natten.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Ondt i maven, søvnproblemer og stress. Det er hverdagen for alt, alt for mange unge. Det viste en undersøgelse allerede tilbage i marts, hvor hver femte mellem 18 og 30 år gav udtryk for, at de dagligt eller flere gange om ugen har svært ved at sove.
Årsagen er, at de bekymrer sig om deres privatøkonomi. Hver tredje mellem 18 og 30 år oplever, at de har problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Det er mere end en tredobling i forhold til året før.
Og det er ikke underligt, at pengene ikke rækker. Det er der faktisk flere årsager til.
For det første har et flertal af politikerne hvert år fra 2014 til 2021 udhulet SU’en gennem aftalen om den såkaldte ’afdæmpede regulering’. Den betød, at studerende i 2021 modtog 406 kroner mindre om måneden før skat, end de ellers ville have gjort.
LÆS OGSÅ: »Jeg ville miste mit sociale liv, hvis jeg ikke tog SU-lån«
Regeringen vil øge presset på unge – særligt dem uden forældre med tykke tegnebøger
For det andet er det politisk besluttet, at overførselsindkomster som SU’en reguleres med to års forsinkelse i forhold til lønnen. Når inflationen er høj, som den har været de seneste to år, følger SU’en altså slet ikke med priserne i samfundet.
Konkret er SU’ens købekraft faldet med cirka
I Enhedslisten synes vi, det er helt skævt, at studerende skal ligge søvnløs om natten, mens elspekulanter har spundet guld på inflationen og den europæiske energikrise. Derfor har vi fremlagt et udspil til en særskat på elselskabers overnormale profit fra 2022. Pengene skal bruges til at hjælpe folk på SU og andre ydelsesmodtagere.
LÆS OGSÅ: SU’en bør afhænge af forældrenes indkomst – også på uni
Bliver udspillet gennemført, vil en udeboende SU-modtager få 1.737 kroner ekstra mellem hænderne i 2024. Og det er kun en begyndelse. Enhedslistens politik er, at SU’en skal hæves varigt med 1.000 kroner om måneden. For lige nu er det åbenlyst, at den ikke rækker. I hvert fald ikke, medmindre man også får økonomisk støtte andetsteds fra – for eksempel af sine forældre.
Og det er det selvfølgelig langt fra alle, der kan. Derfor har SU-udhulinger også en social slagside, hvilket en undersøgelse fra Analyse og Tal for nyligt slog fast med syvtommersøm. På de lange videregående uddannelser arbejder børn af kortuddannede forældre mere ved siden af studiet og ender alligevel med større studiegæld end børn af akademikere. Den tendens bliver kun forværret af forringelser i SU’en.
I det lys er det helt skørt, at regeringen endnu engang har fundet SU-sparekniven frem. Ifølge regeringsgrundlaget skal SU’en forkortes med et år – og samtidig kan man læse om de mange skattelettelser, som regeringen har lovet til dem, der i forvejen tjener boksen.
LÆS OGSÅ: Hvad mener partierne om SU på kandidaten?
I Enhedslisten vil vi gøre det stik modsatte. Mens regeringen vil øge presset på unge – særligt dem uden forældre med tykke tegnebøger – vil Enhedslisten styrke SU’en og sløjfe skattelettelserne. Vi står på de unges side.