Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Over halvdelen af frafaldne studerende savner praktisk indhold

En ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at over halvdelen af de studerende, der afbryder studierne, savner fokus på det praktiske. Det er begrænset, hvad universiteterne kan gøre, mener ekspert.

Det er ikke alle studerende på universitetet, der er indstillet på at kigge dybt i bøgerne fra morgen til aften. Faktisk mener over halvdelen af de studerende, der afbryder deres studier, at undervisningen var for teoretisk.

Det viser en rapport, som Epinion har foretaget for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Rapporten skal ses på baggrund af den høje frafaldsprocent, der plager de fleste universiteter. Cirka hver sjette studerende afbryder sine studier inden for et år, mens næsten hver tredje er droppet ud efter fem år.

Øvrige frafaldsårsager

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets rapport er det ikke kun vægten på teori over praktisk indhold (52 procent), der får universitetsstuderende til at afbryde deres studier.

Således angiver de frafaldne studerende også ensomhed (43 procent) og det faglige niveau (45 procent) som vægtige grunde. Og langt de fleste af de studerende, der var utilfredse med niveauet, mente, at det var for højt.

Rapporten skelner ikke mellem universiteter, men af tallene fremgår det, at den høje sværhedsgrad særligt koster studerende på de tekniske og naturvidenskabelige studier.

Samlet set tegner rapporten et billede af, at de studerende ikke er godt nok forberedte på de uddannelser, de søger. Det siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.

»Det bedste er selvfølgelig, hvis de unge lander på den rette hylde fra starten. Og det er trods alt bedre, end at den studerende falder fra i stedet for at hænge i på en uddannelse, der er for svær eller ikke lever op til forventningerne. Men analysen vidner om, at vi skal være bedre til at forberede de unge på, hvad de går ind til. Og vi skal opfordre de unge til at forberede sig grundigt, inden de søger, så de får et realistisk indtryk af, hvad de begynder på,« siger Pind til Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Svært at gøre noget ved tallene

Jakob Rathlev, områdechef for videregående uddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), siger, at man skal tage undersøgelsen med et vist forbehold, da besvarelserne er præget af efterrationaliseringer.

Men han udtrykker alligevel overraskelse over tallene.

»Universiteterne er meget optagede af, hvad man kan gøre for, at de studerende får gode introforløb, falder godt til og fastholdes. Men i den her undersøgelse peger de frafaldne selv på ting, der tyder på, at det var studievalget, der var forkert til at begynde med. Det er meget svært at gøre noget ved for universiteterne,« siger han og uddyber:

»Vi ser nogle, der allerede første dag, de sætter benene på studiet, kan mærke, at det ikke var det rette valg. I bund og grund handler det om, at vi skal blive bedre til at få fat i den gruppe, der har svært ved vælge en studie, der passer til dem, og som ikke får undersøgt studiernes indhold godt nok.«

Jakob Rathlev, områdechef for videregående uddannelse, EVA

»Man kan jo ikke bare gøre fx litteraturvidenskab meget praktisk lige pludselig. Det er et meget teoretisk fag. Det er lidt sent at finde ud af det, når man er begyndt på studiet.«

Samtaler kun et skridt på vejen

På Københavns Universitet har man blandt andet indført et karakterkrav på kvote 2, ligesom man indfører optagelsesprøver og -samtaler fra 2020. KU har tidligere forklaret, at ændringerne sker for at højne kvaliteten af uddannelserne og nedbringe frafaldet.

»Vi vil gerne lave en ægte alternativ vej ind på universitetet, hvor vi tester de unges kompetencer og parathed på en anden måde end blot at skele til deres gennemsnit,«, har Lykke Friis blandt andet sagt til KU’s egen hjemmeside.

Under den afsluttende optagelsessamtale vil ansøgerne blandt andet møde undervisere fra deres – måske – fremtidige studie.

Jakob Rathlev siger, at samtalerne vil have en positiv virkning, men at han ikke forestiller sig, at de helt vil løse de problemer, som Uddannelses- og Forskningsministeriets rapport fremhæver:

»Det er et skridt i den rigtige retning, men samtaler levner ikke tid nok til at håndtere det her. Samtalerne fokuserer jo primært på ansøgerne, om de har det, der skal til. Der er ikke tid til at komme nærmere ind på, hvad eksempelvis fysik er for en uddannelse,« siger han.

Til gengæld fremhæver han, at der er politisk fokus på området. Blandt andet arbejder Uddannelses- og Forskningsministeriet i disse dage for at samle vejledningsopgaven i en ny statsinstitution ved navn Studievalg Danmark, hvor den tidligere har været spredt ud i syv studievalgscentre (de syv centre vil dog bestå som afdelinger af Studievalg Danmark). Det fremgår blandt andet af dette svar fra minister Søren Pind til Christine Antorini (S).

Jakob Rathlev håber, at det kan føre til et fælles højt niveau, fordi der ikke vil være syv, men ét svar på, hvad der er god studievalgsvejledning.

»Vi ser nogle, der allerede første dag, de sætter benene på studiet, kan mærke, at det ikke var det rette valg. I bund og grund handler det om, at vi skal blive bedre til at få fat i den gruppe, der har svært ved vælge en studie, der passer til dem, og som ikke får undersøgt studiernes indhold godt nok.«

Seneste