Halveringen af kandidatuddannelserne er et hensynsløst eksperiment

Da jeg startede på universitetet, var noget af det første jeg fik at vide følgende: »Velkommen til jeres nye fuldtidsarbejde« – 37 timer om ugen skulle vi nu dedikere til læsning, gruppearbejde, opgaver og forelæsninger.

Derfor blev jeg forbavset, da SMV-regeringen i september sidste år præsenterede reformudspillet Danmark kan mere 3. Udspillet har bl.a. til formål at reducere halvdelen af kandidatuddannelserne med 50 procent. Det står godt nok skrevet med småt, og er målrettet de humanistiske og samfundsvidenskabelige af uddannelser.

Jeg må dog indrømme, at jeg har svært ved at se, hvordan regnestykket skal gå op, medmindre man blot skal smide 74 timer om ugen i sit studie. Ellers ved jeg ikke, hvordan den forventede arbejdsindsats skulle reguleres i den nye reform. Jeg synes, udspillet eksperimenterer med kandidatuddannelserne i en sådan grad, at det bliver hensynsløst og gør landets universitetsstuderende til et bet med dårlige odds.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil forkorte uddannelser

Virkeligheden på fremtidens kandidatuddannelser

Når uddannelsesreformen træder i kraft, hvordan vil virkeligheden så se ud for kandidatstuderende?  Skal de lave 2 semestres arbejde på 1 semesters tid? Altså et dobbelt fuldtidsstudie? Det må da næsten ikke kunne være andet, hvis 1 semester normalt forventes at tage 37 arbejdstimer om ugen. Det undrer mig, hvor meget viden regeringen har forestillet sig, at man kan proppe ind i et semester. Tydeligvis meget mere, end det tidligere har været tilfældet. Og hvordan forventes det at harmonere med et studiejob og evt. engagement i de studerendes sociale liv, hvis kandidatstuderende skal intensivere deres studieforløb? Den stigende inflation og husleje gør det ikke ligefrem lettere økonomisk.

Jeg forestiller mig, at vi skal forberede os på, at tiden med studiejob bliver forbeholdt bachelorstudiet. Som kommende kandidatstuderende burde man af den årsag genoverveje sit abonnement på boligportaler, og lejeboligen i nybyggeriet, hvis man fortsat vil have råd til en pilsner om fredagen og slippe for at bruge lokumspapir som køkkenrulle.

Det eneste andet scenarie jeg kan forestille mig for fremtidens kandidatuddannelser er, at pensummet reduceres voldsomt eller direkte halveres, hvilket er en indikation på, at meget af det som tidligere studerende har læst og studeret har været ligegyldigt eller overflødigt. Dermed bliver reformen nærmest en latterliggørelse af de tidligere tiders uddannelser.

LÆS OGSÅ: Tidslinje: Sådan blev forslaget om de 1-årige kandidater til

Jeg er også spændt på, hvordan man få mast et praktikforløb eller udvekslingsophold ind i de nye snævre semestre. Særligt praktikken kan politikerne da forhåbentlig ikke undvære, eftersom hele ideen med reformen er at få studerende tættere på arbejdspladserne og gøre dem mere erhvervsforberedende.

En B-uddannelse

Jeg er godt klar over, hvilke problemer uddannelsesreformen forsøger at imødekomme: Fremme kvaliteten af uddannelserne på bekostning af kvantiteten af dem, men hvis vi skærer ind til benet, så er det jo egentlig bare en omstrukturering for at dække over yderligere besparelser på universiteterne.

Hvad reformen egentlig gør, er at fodre kandidatuddannelserne med dele af deres egne besparelser, som yderligere også skal finansiere optimeringer af velfærds- og erhvervsuddannelserne.  Selvom jeg har sympati for disse uddannelser og anerkender vigtigheden af at få flere i den retning, er jeg uenig i måden at gøre det på.

At gøre halvdelen af danske universitetsuddannelser til B uddannelser er ikke den rigtig måde at gøre erhvervs- og velfærdsuddannelser mere appetitlige.

Deja Vu

I arbejdet til dette debatindlæg er jeg flere gange kommet i tanker om min folkeskoletid. Et deja vu til den nye folkeskolereform fra 2014.

En reform der retrospektivt set glippede totalt.  Jeg priser mig lykkelig over, at min årgang var et år foran reformens klør. Alligevel var det som at have djævelen i hælene, hver gang jeg gik et klassetrin op, da reformen altid fulgte efter med et års distance. Som nylig dimitteret bachelor mærker jeg den samme følelse i dag.

Til alle kommende universitetsstuderende med samme følelse af hjertet i halsen efter den besked: Bare rolig. De nye kandidatuddannelser skal først stå klar i år 2029. Så ligesom klimaforandringer og mange andre dystopier, så går det ud over de yngre generationer.