Steen Thomsen griner i telefonen. Han er professor på Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School, og han er blevet spurgt: Hvad er det attraktive ved at være bestyrelsesformand for Københavns Universitet?

»Der er bestemt ikke noget attraktivt ved det. Undskyld, jeg siger det,« siger han. Og griner. »Det er en masse arbejde, lønnen er ikke særlig god, og det er ekstremt utaknemmeligt, fordi man er meget synlig.«

Anders Drejer, der er professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, siger nogenlunde det samme: »For mig at se er der kun, men den er stor, prestigen. Det er et af verdens ældste universiteter, det er Københavns Universitet, det er kæmpestort, der er alle mulige traditioner. Hvis du er en del af det borgerskab, der omgiver Københavns Universitet, så er det en hædersplads.«

Københavns Universitet skal finde en ny bestyrelsesformand, inden året er omme. Indtil den 2. september kunne interesserede kandidater indstille sig selv til posten, og bestyrelsen har opfordret ansatte og studerende på universitetet til at opfordre kandidater til at gøre netop det.

LÆS OGSÅ: 10,5 kække bud på, hvem der bliver ny formand for Københavns Universitet

Nu sidder et indstillingsorgan så med bunken, og det skal indstille mindst to personer til et udpegningsorgan, der så skal vælge en endelig kandidat, som uddannelses- og forskningsministeren skal godkende. Københavns Universitet forventer, at hele den proces når sin ende i midt-december, og da får vi så at vide, hvem der er den nye bestyrelsesformand.

Men vi vil gerne vide det nu.

Derfor har vi spurgt nogle folk, der ved en masse om topledere – Steen Thomsen, Anders Drejer og Christoph Houman Ellersgaard, der er adjunkt ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School og formand for Foreningen for Elite- og Magtstudier – hvad man egentlig leder efter, når man skal finde en formand for bestyrelsen på Danmarks største og ældste universitet. Så vi kan nu fortælle, at Københavns Universitets nye bestyrelsesformand …

Universitetets afgående formand er forskningsdirektør i Novo Nordisk. Han er en stor kanon i det private erhvervsliv, og Københavns Universitets bestyrelse har i jobopslaget ønsket kompetencen ‘gerne aktiv topleder.’

Steen Thomsen siger, at det kan blive en erhvervsleder, fordi sådan nogle simpelthen anses for virkelig gode til bestyrelsesarbejde: »Man vil gerne professionalisere bestyrelsesarbejdet på universiteterne, så der er ingen, der vil falde ned af stolen af overraskelse, hvis det bliver en erhvervsmand.«

Christoph Houman Ellersgaard peger på arbejdsmængden som en knast, der kunne få topledere til at sige pænt nej tak, men også den store opmærksomhed på Københavns Universitet spiller ind:

»Det er en så tung bestyrelsespost, som kræver så meget arbejde og så meget opmærksomhed, at den ikke er så fristende for en aktiv direktør i erhvervslivet, fordi der risikerer at følge for meget dårlig presse med KU, som kan flyde over på ens egen organisation.«

LÆS OGSÅ: Den her topchef skal udpege Københavns Universitet mest magtfulde person

Steen Thomsen siger, at det kan blive svært at finde en ideel kandidat i erhvervslivet, fordi de dygtige og sympatiske topledere får rigtig mange tilbud: »De sidder ikke lige og tænker, at nu har de en masse timer, og dem ved de sgu ikke lige, hvad de skal bruge på, fordi de har meldt sig ud af golfklubben eller sådan noget.«

»Som institution er det lidt en falliterklæring, hvis man ikke tager en af sine egne,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Steen Thomsen siger, at en baggrund på universitetet kan være det, der gør, at en ellers rigeligt travl person har mod på at kaste sig over bestyrelsesarbejdet: »Det er en fordel at have en passion for det akademiske. At kunne lide stedet, at kunne lide forskerne, at man i et andet liv kunne været blevet professor,« siger han.

»Det kan også handle om, hvem man vil knytte bånd med,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

På Aarhus Universitet hedder bestyrelsesformanden Connie Hedegaard, og i Aalborg hedder hun Lene Espersen, så kunne man forestille sig, at Københavns Universitets nye formand blev en, vi kender fra det politiske? Ja, svarer både Christoph Houmann Ellersgaard, Anders Drejer og Steen Thomsen.

»Vi skal rimelig langt op i rækkerne af politikere, når det skal være til Københavns Universitet. Altså, Connie Hedegaard er tidligere minister og ikke mindst tidligere EU-kommissær, og hun har et virkelig stærkt navn. Det er nok i den størrelsesorden,« siger Christoph Houmann Ellersgaard.

Han peger også på, at det kunne være en tidligere topembedsmand fra Christiansborg: »En, der har forståelse for, hvordan man tænker i finansministeriet og kan kommunikere med dem, der sidder der.«

»Der er en væsentlig ulempe, og den er, at personen bliver identificeret med den ene del af det politiske spektrum – det er i hvert fald en risiko,« siger Steen Thomsen. Han siger også, at det kan blive svært at finde en, der har bred nok appel, af en simpel grund: »Der er ikke enormt mange bredt respekterede politikere.«

Afgående formand Mads Krogsgaard Thomsen sad i Københavns Universitets bestyrelse i fem år, inden han blev formand, og det er muligt, at man vil se efter en med universitetsbestyrelseserfaring, siger
Christoph Houman Ellersgaard:

»Det er en fordel, at man har en idé om, hvad en universitetsbestyrelse egentlig laver. Man vil nok gerne undgå at få en person, der er et alt for ubeskrevet blad i den her sammenhæng. Det er der andre universiteter, der har brændt sig på før.«

»Nogen tænker sikkert, at det ville være fint at hente en kvinde ind, nu hvor man har en mandlig rektor. Hvis vi kigger på resten af bestyrelsessammensætningen, så vil en kvinde med erfaring fra erhvervslivet passe godt. De kvinder, der er i bestyrelsen nu, er fra uddannelsesorganisationer, fagforeninger eller interesseorganisationer og ikke fra store masseorganisationer,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

»Jeg tror helt sikkert, det er en fordel, hvis du kan finde en kvinde,« siger Steen Thomsen. »Det er en meget mandsdomineret verden, og der er et behov for på topniveau at bryde ensformigheden. Jeg tror, det vil være meget velset, hvis det bliver en kvinde.«

»Jeg tror ikke, det er et krav på nogen måde,« siger Christoph Houman Ellersgaard.

Københavns Universitets første bestyrelsesformand Bodil Nyboe Andersen var tidligere nationalbankdirektør, men havde fratrådt den stilling og sad i diverse bestyrelser. Det professionelle bestyrelsesmedlem har ikke de samme udfordringer som den aktive topleder med tid og dårlig presse, der kan flyde over i deres ‘egen’ virksomhed.

LÆS OGSÅ: »Vi hader, når politikerne går ind og micromanager på universitetet«