Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Vi hader, når politikerne går ind og micromanager på universitetet«

Afskedsinterview — Københavns Universitet var mere indviklet og langt mere tidskrævende at lede, end bestyrelsesformand Mads Krogsgaard Thomsen havde drømt om: »Det er DTU gange seks.« Armlægningen med politikerne har været det mest krævende, siger han i dette tilbageblik.

Mads Krogsgaard Thomsen var ret godt klædt på, da han tog til sit første bestyrelsesmøde på Københavns Universitet i 2012, for han havde prøvet det før, han sad otte år i bestyrelsen for DTU, Danmarks Tekniske Universitet.

Med sig bragte han også den selvtillid, der følger af 20 års ledererfaring fra Novo Nordisk, Nordens mest værdifulde virksomhed, hvor han var – og er – koncerndirektør for forskning og udvikling.

Hans cognacfarvede lædertaske var pakket med de rette værktøjer, skulle man mene. Men Mads Krogsgaard Thomsen siger, at mødet med Københavns Universitet alligevel chokerede ham.

»Jeg tænkte wow. Jeg har aldrig været et sted, hvor jeg skulle bruge så lang tid på at sætte mig ind i sagerne. Alene alle forkortelserne på de forskellige råd, nævn og udvalg!«

Da jeg startede her, var et ord som samfundsrelevans tabubelagt.

Mads Krogsgaard Thomsen

Det var overvældende. Københavns Universitet har seks fakulteter med forskellige problemer og lokale kulturer, og den virkelighed, der tegnede sig, efterhånden som Mads Krogsgaard Thomsen fik tygget sig igennem bunker af læsestof, lignede hverken noget han kendte fra andre bestyrelser eller fra erhvervslivet:

»Københavns Universitet er et meget kompliceret sted. Det er DTU gange seks. Jeg tænkte Gud, hvor er det svært at styre et universitet, der er så forskelligartet.«

Fra Novo Nordisk er han vant til, at alle medarbejdere deler kultur og er stolte af at være en del af virksomhedens værdifællesskab, siger han.

På Københavns Universitet føler de ansatte også masser af ejerskab, men de stolte følelser stikker i mange forskellige retninger, og at det er en af de ting, der sætter rektorat og bestyrelse på arbejde, vender vi tilbage til.

LÆS OGSÅ: 10,5 kække bud på, hvem der bliver ny formand for Københavns Universitet

Der var også en anden ting, der undrede Krogsgaard Thomsen, nemlig at universitetets relation til det omkringliggende samfund var rygvendt:

»Da jeg startede her, var et ord som samfundsrelevans tabubelagt i nogle miljøer. Men hvis vi skal have en legitimitet over for politikerne og dem der bevilger os penge, skal vi vise vores relevans, ikke mindst ved at udklække kandidater, som samfundet har brug for.«

Hvis velfærdssamfundet skal bevares, skal forskningen styrkes, og det er en opgave for universitetets bestyrelsesformand at mejsle det budskab ud i sten, mener Mads Krogsgaard Thomsen. For politikerne lader til at ignorere den sammenhæng:

»Jeg synes, det har været meget frustrerende at opleve en valgkamp, hvor ingen talte om behovet for forskning og forskningsbaseret uddannelse.«

Rektor Henrik Wegener turnerede inden valget med det skammelige tal 0,04 procent – så stor var andelen af danskere, der regnede forskning blandt valgets fire vigtigste temaer.

»Det bekymrer mig, at politikerne ikke handler efter forskningens enorme betydning for at Danmark klarer sig i konkurrencen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen og giver et eksempel:

»Det vigtigste lægemiddel jeg nogensinde har været med til at lave i min tid på Novo Nordisk er udklækket i samarbejde med en forsker på Københavns Universitet. Vi skal betone den samfundsrelevans.«

LÆS OGSÅ: Den er topchef skal udpege Københavns Universitets mest magtfulde person

Det omtalte samarbejde var grundforskning, der kommer patienterne til gode og resulterede i en dansk økonomisk blockbuster: I 1986 opdagede professor Jens Juul Holst hormonet GLP-1 i forbindelse med mavesårsoperationer. Siden har Novo Nordisk med kæmpe succes brugt GLP-1 i udviklingen af lægemidler mod diabetes og fedme.

Politisk lobbyisme

Mads Krogsgaard Thomsen har villet råbe politikerne op. Han har kritiseret regeringens besparelseskurs på forskning og uddannelse i adskillige kronikker over årene. Han har sågar antydet, at milliardbeskæringerne vil kunne få konsekvenser for virksomheder som Novo Nordisks fremtid i Danmark.

Mads Krogsgaard Thomsen

Født 1960

Uddannet dyrlæge. Ph.d.- og doktorgrad fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, som i dag er en del af Københavns Universitet.

Adjungeret professor i farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Farmakolog på LEO Pharma 1988-1991

Lederstillinger på Novo Nordisk 1991-2000, fra 1994 som forskningsdirektør

Koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk siden 2000.

Medlem af bestyrelsen på Danmarks Tekniske Universitet 2000-2008

Medlem af Københavns Universitets Bestyrelse 2012-2019, siden 2017 som formand.

I 2019 overstiger de eksterne forskningsbidrag de statslige midler for første gang. Det er historisk, at den balance tipper nu. Men det holder ikke, siger Mads Krogsgaard Thomsen, at politikerne lader til at mene, at private aktører bare kan tage over og finansiere forskningen:

»Politikerne skal forstå, at hver gang de giver en krone til Københavns Universitet, så yngler den og bliver mere end fordoblet af fondsmidler og private midler, der kommer ovenpå. En bestyrelsesformand skal gå ind i den kamp og tale med relevante politiske instanser.«

Mads Krogsgaard Thomsen tordner mod den årelange sultekur, som Folketinget med åbne øjne har sat universiteterne på. Og så er der miseren om huslejen. Universitetet ejer ikke sine bygninger, men lejer dem dyrt af staten. Og forhandlingen om lejens størrelse er én lang armlægning mellem universitetet og kassemestrene i Finansministeriet.

Det er en af de ting, der forbitrer Mads Krogsgaard Thomsen, ligesom det har forbitret skiftende rektorer.

Selv om flere uddannelsesministre er gået ind for, at Københavns Universitet (som loven giver mulighed for) får lov til at eje og bestemme over de bygninger, det bruger, spænder Finansministeriet ben. Det har været en håbløs kamp hidtil, men hvis det står til Mads Krogsgaard Thomsen, er den ikke forbi:

»Vi har i tide advaret politikerne om dette spild af penge. Hvis bare vi havde fået lov at bygge de nye bygninger selv, for Bygningsstyrelsen (som bygger på campus for staten, red.) har jo ikke kunnet styre det, de har ikke holdt tiderne, de har ikke holdt prisen, og de har ikke holdt kvaliteten – det har frustreret mig.«

Jeg kan godt se nu, at vi – også mig selv i bestyrelsen – kan kritiseres for at have været lidt reaktive.
Mads Krogsgaard Thomsen

Uniavisen har været med til at afdække, hvordan den høje husleje oven i købet bliver trukket fra den pulje penge, som politikerne roser sig selv for at have givet til forskning og uddannelse. Betragter Mads Krogsgaard Thomsen den nuværende ordning som en cash cow?

»Ja, for staten er det en klar indtægtskilde, og universitetet bliver drænet for midler til forskning og undervisning. Vi betaler over en milliard (1,2) i lejeudgifter, og de tæller det med som forskning, så det i deres beregninger indgår i Barcelonamålet« (den internationale erklæring, der lægger op til, at det offentlige skal bruge én procent af BNP til forskning og udvikling, red.).

LÆS OGSÅ: Her er Københavns Universitets nye bestyrelsesformand

En anden ting, der har kølet relationen mellem Frue Plads og Slotsholmen, er den politiske zigzagkurs:

»Vi har set en yoyopolitik, hvor politikerne et år siger, at 25 procent af en ungdomsårgang skal uddannes på universitetsniveau. To år senere taler de så pludselig kritisk om, at vi slet ikke har brug for alle de akademikere, så vi skal optage færre studerende.«

Selv om Mads Krogsgaard Thomsen og andre tunge erhvervsaktører har kritiseret den offentlige grønthøster og argumenteret for nye investeringer, har det ikke haft særlig effekt. Når den politiske detailstyring er fortsat, er det måske også fordi Københavns Universitet selv gør noget forkert, siger Mads Krogsgaard Thomsen:

»Vi hader, når politikerne går ind og micromanager på universitetet. Men jeg kan godt se nu, at vi – også mig selv i bestyrelsen – kan kritiseres for at have været lidt reaktive. Nu er vi jo blevet bedt om at dimensionere og optage færre studerende på Humaniora. Der skulle universiteterne nok selv have taget mere ansvar og set markedsforholdene ændre sig, så politikerne ikke skulle komme og intervenere.«

»Det er ikke en lille nebengesjæft«

I disse uger arbejder et indstillingsudvalg på at finde ny bestyrelsesformand til årsskiftet, og vi har aftalt et tilbageblik på Mads Krogsgaard Thomsens otte år på landets gamle universitet, de sidste to for bordenden.

Fra bestyrelsens mødelokale er universitetet blevet styret siden 1563, måske tidligere endnu. Her er Ludvig Holberg, H.C. Ørsted og Adam Oehlenschläger gået ud og ind. Hans Wegner har tegnet det værdige mødebord i ædeltræ, som samler interne og eksterne bestyrelsesmedlemmer i en art rundkreds.

Den 58-årige erhvervsmand stikker ud i Universitetsfirkanten: Skjorten er hvidere, armbåndsuret er tungere, han har mange års tennisspil i kroppen. Han er vant til at tale, udtrykket er imødekommende, øjenbevægelserne er hurtige.

På det seneste har han ringet rundt og opfordret kandidater med de rette kvalifikationer til at gå efter en af de ledige bestyrelsesposter til årsskiftet, hvor flere medlemmers periode udløber.

Jeg har lovet mig selv at tage en timeout og ikke kaste mig ud i en ny bestyrelse. Jeg er immervæk koncerndirektør i Novo Nordisk.

Mads Krogsgaard Thomsen

»Jeg er overrasket over, at jeg kan ringe til hvem som helst, og folk synes, at det lyder super spændende, og fra indstillingsorganet kan jeg hilse og sige, at der er mange, der søger.«

Ud over at efterfølgeren skal kunne tale med ministrene, lave lobbyarbejde for universitetet og være decideret politisk proaktiv, skal hun/han være forberedt på at sætte tid af til opgaven, siger han:

»Hvis man har et job som mit, er det mange aften- og weekendtimer man lægger i det her ved siden af sit job, så det er ikke nogen lille nebengesjæft.«

Det er ikke honoraret, der skal trække. Som bestyrelsesformand har han fået cirka 250.000 kroner om året, og selv om det er gode penge, er det en brøkdel af det tocifrede millionbeløb, Krogsgaard Thomsen tjener hos Novo Nordisk ifølge årsrapporten. Den næste formand tjener formentlig også mere andre steder.

»Man skal være ægte interesseret i uddannelse og forskning, ellers kører man sur i det. Og man skal gide boge den lidt, jeg har fx brugt meget krudt på at forstå universitetets budgetprocesser, som vi er ved at lave om, så man skal finde tiden til at sætte sig ind i kedelige ting i gåseøjne som økonomiske modeller.«

Elite og masse: to sider af samme mønt

Ægte interesseret i uddannelse, det er Mads Krogsgaard Thomsen.

40 procent af akademikerne i Novo Nordisk er kandidater fra Københavns Universitet, og virksomheden er den største private arbejdsplads for ph.d.’er i Danmark. Også af den grund er han optaget af, hvilken kvalitet, der kommer ud i den anden ende:

»Målet er, at enhver der kan kalde sig kandidat herfra har et højt bundniveau og er egnet til et job i det private eller i det offentlige eller ude i verden.«

Mads Krogsgaard Thomsen ved godt, siger han, at alle ikke er enige med ham i, at elitemiljøerne skal fremmes på Københavns Universitet. For ham er det ikke en modsætning både at nurse eliten og være et masseuniversitet. Topforskerne skal nemlig ned og mingle med de studerende, og det højner uddannelsernes kvalitet over en bred kam.

Han har stor fidus til den angelsaksiske tradition, hvor det videnskabelige personale – op til den fremmeste elite – er direkte involveret med de studerende. Topforskeren Charlie Marcus, der er ansat på Niels Bohr Institutet, har fortalt ham, hvordan professorer personligt skal tage sig af 5-10 studerende i USA, hvor han kommer fra. Mads Krogsgaard Thomsen tyer også til engelske gloser, når han skal forklare sin kæphest:

»Det videnskabelige personale skal have mere tid til tutorials, supervision, mentorship. Det går jeg meget op i. De studerende skal have mere direkte interaktion med yngre forskere, for det er ekstremt motiverende, at de møder en åben dør og har direkte møder med videnskabeligt personale, bliver udfordret og får feedback på deres ideer.«

Af samme grund mener han, at det er vigtigt for hele fødekæden, at Københavns Universitet har eliteforskningsmiljøer på alle fakulteter, der kan tiltrække unge toptalenter fra både ind- og udland:

Det må aldrig blive sådan, at man kan sige ’jeg er eliteforsker, jeg har ikke tid til at undervise’

Mads Krogsgaard Thomsen

»Der er ikke noget som at se mennesker med lys i øjnene fortælle om deres frontlinjeforskning. Det virker stimulerende, også på dem der ikke selv er elite. Så det må aldrig blive sådan, at man kan sige ’jeg er eliteforsker, jeg har ikke tid til at undervise’,« siger Mads Krogsgaard Thomsen og klapper tre gange i hænderne undervejs for at fremhæve sin pointe.

Mads Krogsgaard Thomsen medgiver, at det lyder dyrt, og at Københavns Universitet har langt flere studerende per professor end de højt rangerede universiteter, han nævner som inspiration. Men han siger, at den digitalisering, bestyrelsen vil fremme på universitetet med sin strategi, vil frigive noget energi til det:

»Jo mere digitaliseret universitetet bliver, jo mere tid får det videnskabelige personale til overs. Hvis noget af undervisningen kan foregå som e-learning, er der mere tid til den direkte interaktion mellem undervisere og studerende.«

Den seneste møgsag

Vi taler om den nye budgetmodel, som rektorat og bestyrelse designer i samarbejde, og Mads Krogsgaard Thomsen siger, at »det selvfølgelig heller ikke sker uden at der er mange forskellige holdninger til den.«

Der er mange interesser, der brydes og ytres, og det er et vilkår på universitetet, hvor »alting bliver udfordret,« det har Mads Krogsgaard Thomsen erfaret gang på gang.

Tidligere i år kogte det over, da 193 ansatte på Biologisk Institut i juni sendte et brev med adresse til bestyrelsen. De kritiserede deres ledelse for ikke at have inddraget dem tilstrækkeligt undervejs i forløbet om den afblæste fusion mellem Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum. Fusionsplanerne resulterede i, at fem af museets topforskere forlod SCIENCE til fordel for et til formålet oprettet  institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Globe Institute.

Bestyrelsen medgav, at de ansatte skulle have været inddraget endnu mere, og på spørgsmålet om bestyrelsens rolle i det, der må beskrives som en møgsag, svarer Mads Krogsgaard Thomsen:

»I begyndelsen var det slet ikke et bestyrelsesanliggende, for når noget foregår ude på fakulteterne, må vi som bestyrelse ikke blande os i det. Grunden til, at bestyrelsen endte med at tale ganske meget om denne sag, også med ledelsen, er jo selvfølgelig at det gik ret voldsomt for sig, og når det kan ende med at skade universitetets image, bliver det et anliggende for bestyrelsen.«

Mads Krogsgaard Thomsen fortæller, at bestyrelsen indskærpede, at ledelsen, hvis der er optræk til noget lignende i fremtiden, skal sikre sig, at alle berørte medarbejdergrupper er blevet inddraget og hørt i endnu højere grad, før ledelsen er klar til at træffe en beslutning.

Det handlede ikke kun økonomi, der gik også personfnidder i sagen.

Mads Krogsgaard Thomsen

Mange forskere har efter forløbet hævdet, at man åbenbart kun kan opnå medindflydelse, hvis man er topforsker med en meget stor bevilling og gode kontakter i medierne. Hvad siger Mads Krogsgaard Thomsen til dem, der mener, at der var fem, der gik sejrende ud af forløbet, mens resten blev kørt ud i sideporet?

»Der kan være nogen, der har den oplevelse, at der var fem, der gik sejrende ud, ja. Men det er super vigtigt, at ledelsen nu sørger for at hverken SCIENCE eller Biologisk Institut lider overlast. Økonomisk er der nok sket en styrkelse af nogle af Globe Institute-miljøerne. Jeg håber, at de kan være med til at skaffe endnu flere eksterne midler, fordi de er sådan nogle magneter,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

»Men det er en vigtig pointe, som du siger, at man fremover skal sørge for at medinddrage hele vejen rundt ligeværdigt.«

Mads Krogsgaard Thomsen er ærgerlig over, at sagen kom så vidt:

»Den sag skulle have været forligt så hurtigt som muligt, og det kom altså til at tage tid, det kan jeg godt se.«

Fusionen skulle have tjent som en økonomisk redningskrans til Statens Naturhistoriske Museum. Hvordan forklarer man omverden, at Københavns Universitet med en omsætning på ni milliarder kroner ikke kan håndtere et tocifret millionunderskud, uden at det bliver til en skandalesag i medierne?

»Det handlede ikke kun økonomi, der gik også personfnidder i sagen, og det er desværre nok naturen på et universitet, at tingene lettere kan eskalere. I en privat virksomhed kan man nemmere lægge sådan noget bag sig,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Et universitet i fin form

Fremover skal weekenderne ikke gå med at læse op på seks fakulteter med vidt forskellige issues:

Strategien

I Mads Krogsgaard Thomsens tid har arbejdet med Københavns Universitets strategi ‘Talent og Samarbejde’ fyldt en del. Ledelsen præsenterer strategien som »et historisk godt afsæt for fremtiden«. Afløseren kan starte her:

Her står vi stærkt

Forskningsfyrtårne med videnskabelige medarbejdere i verdensklasse

Succes med hjemtag af prestigefyldte bevillinger

Moderne, attraktive og internationale læringsmiljøer og forskningsinfrastruktur

Stor søgning til uddannelserne, der har et godt renommé

Dygtige medarbejdere.

Her er udviklingspotentiale

Fortsat udvikle et fremragende, internationalt arbejds- og studiemiljø for at tiltrække og fastholde de bedste videnskabelige medarbejdere

Koble uddannelserne tættere til forskning og arbejdsmarked

Udnytte bredden endnu bedre til at samarbejde om løsninger på komplekse problemer

Udvikle en digital organisation og styrke medarbejdernes og de studerendes digitale kompetencer

Arbejde i fælles retning og opbygge en profil, der bedre kan markere universitetet internationalt.

»Jeg har lovet mig selv at tage en timeout og ikke kaste mig ud i en ny bestyrelse. Jeg er immervæk koncerndirektør i Novo Nordisk,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, der glæder sig til at få mere tid med familien på den firelængede gård ved Græsted og på sin mountainbike i Gribskov.

Han efterlader et universitet i bedre form, synes han, som bliver lettere at styre, blandt andet fordi hans efterfølger har strategien at støtte sig til.

»Samarbejdet mellem ledelsen og bestyrelsen har været enormt godt,« siger Mads Krogsgaard Thomsen og fremhæver især arbejdet med strategien Talent og Samarbejde 2023.

»Jeg hører til dem, der tror på, at det er en fordel at have en strategi. Den skal ikke være bureaukratisk, og den skal ikke fylde 100 sider, men alle ansatte og studerende har fordel af, at vi kommer væk fra silotænkningen, bruger hinanden bedre og samarbejder mere på tværs.«

For koncerndirektøren har det personligt været en af de mest udviklende ting at sidde i Københavns Universitets bestyrelse, og til sin afløser vil han sige:

»Formanden skal kunne få interne og eksterne medlemmer med forskellig baggrund og forskellige interesser som videnskabeligt ansatte, administrativt personale og studerende til at spille sammen. Jeg har brugt ret meget tid på at få alle særinteresser til at spille sammen.«

Han har ikke altid været lige populær hos alle, siger han, men de fleste beslutninger er truffet i nogenlunde enighed:

»Det er ikke så nemt at få dette team til at spille sammen, som det er i en privat bestyrelse, hvor du selv plukker folk på en generalforsamling. Kunsten er at finde fællesnævnerne. I bestyrelsen kan alle enes om at Københavns Universitet skal være det førende danske universitet på grund af vores størrelse, historik og tiltrækningskraft.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste