Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Her har et par forskere 120 kvadratmeter laboratorium for sig selv

Langt de fleste laboratoriepladser står stadig tomme på de danske universiteter, og det går hårdt ud over forskningen. Uniavisen har besøgt en sektion i Biocenter, der ikke ligefrem emmer af liv.

Der er plads til 32 forskere i laboratoriet, men der står kun to i et hjørne og snakker. Da Kaare Teilum, forskernes sektionsleder på Biocenter, træder ind ad døren og forklarer, at de har fået besøg af en journalist, udbryder den ene: »Så kan han se, at vi har ret.«

Det, de har ret i, er, at store dele af universitetets laboratorier stadig står tomme. Også langt mere tomme, end retningslinjerne fra Danske Universiteter lægger op til.

De to forskere står med cirka to meters afstand ved hver sin laboratoriebænk i et lokale på 120 kvadratmeter. Et væld af forskningspladser står tomme hen og venter på, at nogle griber de pipetter og reagensglas, der ligger på bordene.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»I har det hele for jer selv,« siger Kaare Teilum til de to forskere.

»Ja, det er jo ikke, fordi det ikke er hyggeligt,« griner adjunkt Kristoffer Skovbo Winther, den ene af forskerne, der mødte klokken seks og må være i laboratoriet indtil klokken 13.

Billedet er det samme, når man bevæger sig videre rundt på de to nederste etager i Biocenter, dem, der tilhører Kaare Teilums Section for Biomolecular Sciences. Tre-fire forskere trisser rundt i et af de andre laboratorier på 120 kvadratmeter, og i et lokale, der normalt må være otte i, nu to, er der kun en enkelt forsker til stede.

Vi kører på 15 procent sammenlignet med vores normale datagenerering.

Kaare Teilum, leder af Section for Biomolecular Sciences

Uden for laboratorierne er knagerne fyldt med hvide kitler, der hænger under navneskiltene.

»Der plejer at være lidt mere gang i den,« siger Kaare Teilum tørt, mens han går rundt med sin cykelhjelm under armen. Han er også kun på et kortvarigt visit i laboratorierne.

I alt må sektionen have 14 forskere ud af 120 til stede på samme tid, inklusiv specialestuderende og den opvasker, der ser ud til at have travlt bagerst i et af laboratorierne. Den eneste grund til, at en journalist nu kan gå rundt med kamera og blok ved siden af Kaare Teilum er, at to forskere er gået udenfor, så vi ikke sprænger loftet.

Det ligger mellem linjerne, at vi skal hurtigt ind og ud, for hvert minut tæller for forskerne. De kæmper for at holde deres projekter i live.

LÆS OGSÅ: 1.700 må vende tilbage til universiteterne, og det er for få, mener forskere

»Jeg vil tro, at vi kører på 15 procent sammenlignet med vores normale datagenerering. Og det er kun, fordi vi bruger weekenderne, og fordi vi beder nogle folk komme på arbejde klokken 6 om morgenen og andre om at arbejde til klokken 10 om aftenen,« siger Kaare Teilum.

Det lave loft

Konsekvenserne er indlysende: Alle forskningsprojekter i Teilums gruppe er finansieret af eksterne midler, og som dagene går, og laboratorierne fortsat kører for minimal kraft, bliver det sværere at leve op til det, forskerne har lovet bevillingsgiverne.

Det betyder, at projekter vil blive udskudt, og regninger vil opstå, mens de mange midlertidigt ansatte ikke kan være sikre på, at de kan få de nødvendige resultater, inden deres kontrakter udløber. De to forskere fra før, Kristoffer Skovbo Winther og Emilie Sønderberg, er for eksempel henholdsvis adjunkt og ph.d.-studerende.

Specialestuderende kan blive tvunget til at afkorte deres forsøg eller dreje deres projekter i en teoretisk retning, velvidende at det kan skade deres læring og i sidste ende deres jobmuligheder.

Det er ikke kun virkeligheden i Biocenter på Nørrebro, det er virkeligheden i langt de fleste laboratorier på Københavns Universitet, ja, på næsten alle universiteter lige nu.

Der plejer at være lidt mere gang i den

Kaare Teilum, sektionsleder, Biocenter

I den seneste tid har flere forskere kritiseret den delvise genåbning, som et enigt folketing stod bag i midten af april. En ting er nemlig retningslinjerne fra Danske Universiteter, der blandt andet dikterer, at forskerne skal holde 1,5-2 meters afstand, og at laboratorierne kun må være 25 procent fyldt, noget andet er det loft på 1.700 samtidigt tilstedeværende, der kommer fra ministeriet.

Stinus Lindgreen sagde den 30. april i Uniavisen, at han ikke kunne forstå logikken bag loftet, og den 5. maj i Politiken gav også forskningsordførere fra Dansk Folkeparti og Venstre udtryk for, at tiden er inde til en større genåbning af laboratorierne.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen truer utallige forskningsprojekter og hele universitetets økonomi

Ifølge Kaare Teilum er kritikken velbegrundet.

»Det er ikke retningslinjerne, der sætter begrænsningen. Det er loftet,« siger han.

Som i supermarkeder

Han er ikke virolog, understreger han, men han er overbevist om, at det vil være forsvarligt at lade flere forskere samle pipetten op.

Han peger på udsugningsrørene, der slanger sig ud i rummet og sørger for en effektiv ventilation, og fremhæver forskernes vaner: Coronavirus eller ej, hvis der er dårlig hygiejne i et laboratorium, kan det gå ud over forsøgene.

»Hvis man ikke arbejder sterilt, når man arbejder med bakterier og cellekulturer, får man nemt infektioner i dem. Så folk er gode til at arbejde rent,« siger han og peger på en af laboratoriepladserne, der forladt bader i den lave morgensol.

LÆS OGSÅ: Ph.d.’ers ansættelser bør kunne forlænges tre måneder, siger Dansk Magisterforening

»Vi har afmærkede pladser, hvor folk kommer ind med deres ting. De skal spritte pladsen af, de skal spritte deres pipetter af, og når man har brugt apparaterne, skal man også spritte dem af.«

Det er ikke retningslinjerne, der sætter begrænsningen. Det er loftet

Kaare Teilum, leder af Section for Biomolecular Sciences

Kaare Teilum har selv en ide til, hvordan man kunne få langt flere forskere tilbage på universitetet på en forsvarlig måde, siger han. Han går helt hen til en laboratoriebænk og peger mod midten.

»Man kunne sætte plexiglas op mellem forskere, der sidder ved siden af hinanden og mellem laboratoriebænkene, så man har adskilte pladser. Lidt ligesom i supermarkederne. Hvis man gør det, kan man have to mand på hver bænk.«

Han fører pegefingeren fra bænk til bænk og tæller:

»To, fire, seks, otte ti, 12, 14, 16. Det tror jeg godt, man kunne have. Så kræver det selvfølgelig, at folk respekterer, at man skal holde afstand, også uden for laboratorierne.«

Hvis der var 16 i laboratoriet, ville sektionen overtræde retningslinjerne fra Danske Universiteter, så Kaare Teilum siger, at han i første omgang også kan stille sig tilfreds med otte forskere i laboratoriet. Altså præcis de 25 procent af kapaciteten, som står i retningslinjerne.

»Det er bare at sætte en plade ind her.«

Han fører armen helt ind mellem to laboratoriebænke, der står over for hinanden.

»Så vil forskerne sidde over for hinanden uden risiko. Der vil jo være en væg imellem dem.«

Tilbage på cyklen

Uddannelses- og forskningsminister (S), Ane Halsboe-Jørgensen, har tidligere skrevet til Uniavisen, at smitterisikoen ikke bare er et spørgsmål om, hvor mange der befinder sig i laboratorierne, men på universitetet generelt.

»Det overordnede hensyn er stadig at begrænse COVID-19-smitten i samfundet, og derfor har vi ikke bare kunnet åbne dørene til laboratorierne på vid gab. Det hensyn gælder ikke kun det enkelte laboratorium, men også den samlede aktivitet på den enkelte uddannelsesinstitution og samfundet generelt,« skrev hun i en mail.

»Vi er nødt til fortsat at arbejde inden for nogle meget kontrollerede rammer, som er sundhedsmæssigt forsvarlige.«

Kaare Teilum har svært ved at følge ministerens argument, når han bevæger sig igennem sine egne laboratorier.

»Som sagt er jeg ikke virolog, men der må simpelthen komme en og forklare mig, hvorfor det skulle udgøre en særlig risiko, at der kommer flere ind i de laboratorier.«

Han tager cykelhjelmen under armen og forlader Biocenter, kun en lille halv time efter han er dukket op. Så cykler han hjem for at holde møder.

Seneste