Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Hollandsk professor: Danskere bryder ofte ud i sang – og har et ret højt alkoholindtag

Set udefra — Det har taget tid for professor Guus Kroonen at vænne sig til, at man som underviser på Københavns Universitet sagtens kan tage en øl på campus sammen med de studerende. Den går ikke i Holland.

Guus Kroonen veksler mellem to af de europæiske tungebrækker-sprog. Han kom til Københavns Universitet fra Holland for otte år siden, og i dag forsker og underviser han i netop sprog som professor MSO i indoeuropæisk komparativ lingvistik på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Han er også fortsat tilknyttet Leiden universitet i Holland.

Han oplever dagligt, hvordan de to ellers ret beslægtede lande er forskellige. I Leiden knapper man ikke lige en øl op i officielle akademiske sammenhænge – og slet ikke i nærheden af de studerende.  Danskere drikker en hel del mere end hollændere, siger han, og arbejdet er ingen hindring. En gang glemte han, at han var i Leiden og tog sig en øl til en ph.d.-reception. Det skulle han ikke have gjort.

Guus Kroonen

/ 40 år

/ Professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

/ Født og opvokset i Holland

/ Ph.d. i komparativ lingvistik fra Leiden University, Holland, 2009

/Er i øjeblikket med i et forskningssamarbejde mellem Copenhagen Willerslev Lab og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Underviser og forsker desuden på deltid på Leiden University.

/Bor i en lejlighed på Amager

Jeg troede egentlig, at Holland og Danmark ville være ret ens. Det er begge små lande, der ligger geografisk tæt på hinanden. Men jeg er blevet overrasket over, hvor store kulturforskellene er.

Danmark har en lang tradition for lighed i samfundet, som afspejler sig på mange måder. Noget af det første, der slog mig, da jeg kom hertil, er, hvor velklædte danskerne er. Danskerne har virkelig god smag. Alle ser godt ud og går op i mode. Det virker som om, at danskerne nemt kan blive enige om, hvad der er pænt at have på. Sådan er det slet ikke i Holland. Der er samfundet generelt mere broget, og det gør sig også gældende i påklædningen.

LÆS OGSÅ: Set udefra: Danske studerende er overladt til sig selv

Mine kollegers afslappede forhold til alkohol er noget andet, der har overrasket mig. Jeg kan huske, hvor chokeret jeg var, da jeg fandt ud af, hvor mange forskellige studenterbarer, der er på campus, og at de ikke er forbeholdt studerende. For mine kollegaer var det helt naturligt, at vi gik ned og tog en øl sammen efter arbejde i studenterbaren. For mig var det virkelig grænseoverskridende.

I Holland må underviserne ikke drikke sammen med de studerende. Men her i Danmark er det slet ikke tabu at drikke med kollegaer eller studerende. Det har taget mig lang tid at vænne mig til. I Danmark er det heller ikke tabu at blive fulde sammen, som det er i Holland. I hvert fald i officiel sammenhæng. Men det kan være svært at huske, når man skiftevis arbejder i Danmark og i Holland. Jeg oplevede engang, at jeg var til en ph.d.-reception, hvor det pludselig gik op for mig, at alle blev ved med at glo på mig. Jeg havde glemt, at jeg var i Holland.

Alkoholindtaget er i det hele taget ret højt her. Det at drikke en øl eller et glas vin er en naturlig del af det at være sammen, og det foregår i alle mulige sammenhænge. Både til receptioner, på barer og privat. Hvis man springer det over, går man glip af en masse social udveksling.

LÆS OGSÅ: I Kina forventer man, at ph.d.-studerende skænker te til professoren

Danskerne kan også godt lide at synge. Når man sidder og spiser frokost sammen, er det ikke usædvanligt, at nogen pludselig begynder at synge en sang fra deres barndom eller ungdom. Det ville aldrig ske i Holland. Hvis nogen sad og sang, ville man tro, at der var noget galt. Ligesom det heller aldrig ville forekomme, at nogen arrangerede morgensang på arbejdet. Jeg kan huske, da jeg første gang oplevede, hvordan alle mine kollegaer myldrede ud fra deres kontorer for at være med til morgensang. Det synes jeg virkelig er sjovt. I det hele taget er her en helt anden uformel stemning, end jeg er vant til fra Holland.

Nyt perspektiv

På Københavns Universitet besætter udlændinge mere end hver tredje forsker- og underviserjob. I denne serie kan du møde nogle af dem og læse, hvad de tænker om at arbejde på Københavns Universitet: Hvordan er arbejdskulturen her i forhold til de lande, de kommer fra? Hvad har overrasket dem mest? Og hvordan vil de beskrive deres danske kollegaer?

Jeg er vildt imponeret over den danske forskningskultur. Hvis man er en ambitiøs forsker, kan man opnå rigtig meget her i Danmark. Tænk bare på brødrene Willerslev. Brænder man for noget, har man en enorm frihed til at forske inden for det, man gerne vil, og kan komme virkelig langt. Jeg kender ikke andre lande, hvor det fungerer så godt. Bagsiden er, at hvis man i en periode ikke rigtig brænder for noget, eller man ikke tager sig sammen, sker der heller ikke så meget.

Noget af det der karakteriserer danske akademikere, er, at de ikke er så gode til rutineopgaver. Det er vigtigt for danskerne, at de har friheden til at lave det, som de synes, er interessant. De skal kunne se meningen med det, de laver.

I de år jeg har arbejdet her, har jeg oplevet aspekter af mig selv, jeg ikke ville have oplevet i Holland. Når man lærer et andet sprog, får man på en måde også udvidet sin personlighed. Jeg ville have manglet et perspektiv på verden og mig selv og min forskning, hvis ikke jeg havde lært at tale dansk.

LÆS OGSÅ: Amerikansk forsker forelskede sig i en dansker: Jeg havde aldrig overvejet at forlade USA

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste