HUM-dekan før sparerunde: De brede skuldre skal bære lidt mere

Hvad vil det sige, at en besparelse er strategisk? Og hvornår skal de ansatte vide, hvad det strategiske går ud på?

Det lyder måske som enkle spørgsmål, men de kan være svære at svare på. Det har i de seneste uger vist sig på Det Humanistiske Fakultet, hvor begrebet ’strategisk besparelse’ har suset en del rundt i luften, efter ledelsen bekræftede, at en ny sparerunde skal skaffe 31 millioner alene på lønnen.

I et interview med Uniavisen roste fællestillidsrepræsentant Peter Birkelund Andersen først ledelsen for ikke at ty til grønthøsteren, en besparelse fordelt jævnt ud over fakultetet, inden han kritiserede den for ikke at komme planen nærmere.

»Vi har spurgt igen og igen, og vi har ikke fået en forklaring. Det betyder, at medarbejderne ikke har mulighed for at vurdere, om de hører hjemme i instituttets fremadrettede strategi,« sagde han.

Hans pointe var kort sagt: Det er godt, at Humaniora vil spare strategisk, nu hvor fakultetet skal spare. De burde bare fortælle de ansatte, hvad strategien så er.

Dekan Jesper Kallestrup holdt sig tavs, indtil han havde diskuteret emnet med de ansatte på et stormøde den 10. april.

Men da han efterfølgende tager imod Uniavisen på sit kontor på Søndre Campus, siger han, at kritikken på en måde bunder i en misforståelse: Der har aldrig været nogen strategi at fortælle om. I hvert fald ikke en, man kan opsummere i punktform.

»Der er ikke tale om lukninger af fag som en direkte konsekvens af tilpasningsrunden. Så det er ikke strategi på den måde. Hvis det havde været en del af strategien, så kunne man godt have diskuteret det,« siger Jesper Kallestrup.

Når han siger, at den kommende sparerunde er strategisk, mener han, at ledelsen har analyseret de enkelte uddannelser og fag- og forskningsmiljøer for at nå frem til, hvor det er mindst skadeligt at spare. Det handler om frafald, om bemanding, og det handler om STÅ-VIP- og VIP-TAP-ratio, om forskningsmiljøer – og så videre.

Det er en trykket stemning, vi oplever nu. Og det er rigtig trist.

Jesper Kallestrup, dekan, HUM

Men han afviser, at man kan sætte en samlet overskrift på sparerunden. Der er ingen forkromet plan, der skal omkalfatre Det Humanistiske Fakultet.

»Vi har haft en længere dialog med institutledelserne om, hvordan vi skal gribe de her besparelser an, og jeg har gjort det meget klart, at jeg ikke ønsker at lave en procentvis besparelse på tværs, hvor man blindt skærer alting lige meget,« siger han.

»Men det er sådan på Humaniora, at vi har mange små fagmiljøer, og det egner sig simpelthen ikke til at have en dialog i plenum. Meget hurtigt kan man identificere helt enkelte individer, og det hverken kan eller må vi kommunikere videre til de ansatte.«

Så de strategiske overvejelser er for specifikke til at blive delt?

»Det er meget lokalt og kontekstafhængigt. Vi er nede i materien og i detaljerne. Og det er ikke noget, vi kan snakke om ude i offentligheden.«

Men når der ikke er en strategi, I kan dele med de ansatte, kan du så uddybe, i hvilken forstand der ikke er tale om en grønthøster?

»Vi kigger blandt andet på, hvor de gode uddannelser er, og hvor de stærke forskningsmiljøer er. Vi har institutter af forskellige størrelser, og princippet har her været, at de brede skuldre skal bære lidt mere.«

Noget andet er, at I tidligere har meldt ud, at der ‘kun’ skulle spares 25 millioner på lønnen. Det viste sig at være 31. Hvad skyldes det?

»Det skyldes, at vi opdagede, at to institutter allerede havde indmeldt ikke-realiserede besparelser på tre plus tre millioner. Så det er ikke nye besparelser, men nogle, vi fik kendskab til på et senere tidspunkt.«

Nye uddannelsesformer

Man kan ikke komme uden om, at byrderne er tunge for tiden. De ansatte på Humaniora har op til fristen den 23. april taget stilling til, om de skulle fratræde frivilligt eller satse på at gå fri af fyringsrunden.

10 millioner er allerede fundet i ubesatte stillinger, og det er angiveligt bedre end forventet. Men 21 millioner resterer, og det er svært at forestille sig et scenarie, hvor det ikke munder ud i fyringer.

Derfor kan det i øjeblikket være svært at se forbi besparelserne og tænke stort på Humanioras vegne.

Der er ikke tale om lukninger af fag som en direkte konsekvens af tilpasningsrunden.

Jesper Kallestrup, dekan, HUM

Omvendt er fakultetet afhængige af nye indtægter i en tid med dimensionering og årlige to-procentsbesparelser, så de kan undgå at havne i en lignende situation igen (også i 2011 og 2016 måtte ledelsen afskedige medarbejdere).

Som han tidligere har forklaret i et interview med Uniavisen, har Kallestrup flere ideer til, hvordan Humaniora kan holde sig på afstand af den økonomiske dal i årene, der kommer. Det handler ikke kun om at hjemtage flere eksterne midler, siger han. Det handler også om at udfordre de faste rammer på universitetet og starte nye uddannelsesforløb.

Han drømmer om at indføre etårige masteruddannelser på fakultetet, for eksempel rettet mod selvbetalere, der ønsker at vende tilbage på skolebænken og få nogle nye kompetencer.

Han er også interesseret i det, han kalder online distance learning, hvor studerende kan følge humanistiske uddannelser langt væk fra hovedstaden, mens de betaler løbende. Han forestiller sig, at der skal være en række exitmuligheder, så studerende, der på grund af arbejde, familieforpligtelser eller noget tredje, kan få et papir fra KU, selvom de ikke er nået helt i mål.

Han sammenfatter selv ideerne i en enkelt overskrift: »Jeg vil gerne have større fleksibilitet i uddannelserne.«

Ingen Robin Hood

Det er ikke noget, man bare får. Det kræver, at politikerne på Christiansborg vælger at opbløde kravene til de danske universitetsuddannelser, og det er ikke nødvendigvis noget, der sker i morgen.

Til gengæld mener Kallestrup, at KU’s nye budgetmodel vil kunne glatte bumpene på vejen en anelse ud.

Budgetmodellen pålægger fakulteterne at betale femten procent til fælleskassen, når de modtager eksterne bevillinger. I dag er det ellers sådan, at KU delvist dækker følgeomkostningerne af eksterne bevillinger fra centralt hold, mens fakultetet får hele summen, hvis der følger overhead med bevillingen.

Så når SCIENCE og SUND skovler eksterne midler hjem, trækker man ofte på fælleskassen, fordi de private fonde sjældent dækker følgeomkostningerne.

Det går ud over basismidlerne og dermed de andre fakulteter i en sådan grad at Jesper Kallestrup taler om »en skævvridning« inden for KU.

Det er noget af det, den nye budgetmodel vil ændre på.

I første omgang tror Kallestrup ikke, at den nye budgetmodel vil skabe et anseeligt råderum på Humaniora, fordi økonomien er presset. Men på den længere bane forestiller han sig, at midler kan blive investeret i nye satsninger som dem, han tidligere har nævnt på uddannelsesområdet.

»Modellen lægger jo op til, at man har et større råderum fra ledelsens side til strategisk at prioritere midler. Og det er en interessant mulighed for os,« siger han.

Er 15 procent nok til at gøre en forskel for Humaniora?

»Det er svært at sige. Det bliver jo indfaset gradvist. Jeg tror bevidstgørelsen omkring følgeomkostningerne er vigtig, og det samme er dialogen med fondene, så de bliver klar over, at det koster penge at modtage penge.«

I mit hoved lyder det lidt som en Robin Hood-tankegang. Penge omfordeles fra de rige fakulteter, altså SUND og SCIENCE, til de fattige som Humaniora. Kan du følge det?

»Jeg tror ikke realistisk set, at der kommer nogen omfordeling fra de rige til de fattige som en konsekvens af modellen. Jeg tror bare, at dem, der modtager mange bevillinger, bliver bedre til at få dækket følgeomkostningerne. Og det er en god ting for alle parter.«

Mellem strategi og sparekrav

Jesper Kallestrup taler hurtigere og højere, når han skal præsentere sine visioner for fakultetet. Men flere gange sænker han tempoet og siger, at visionerne må vente, indtil sparerunden er overstået.

»Der er bare ikke så meget appetit på nye tiltag for tiden. Det er en trykket stemning, vi oplever nu. Og det er rigtig trist. Så vi skal lige igennem det her først,« siger han.

Jeg har gjort det meget klart, at jeg ikke ønsker at lave en procentvis besparelse på tværs, hvor man blindt skærer alting lige meget.

Jesper Kallestrup, dekan, HUM

Det er dog ikke sådan, at det hele bare kan opdeles i to kasser: besparelser og satsninger.

For eksempel står det ikke helt klart, om den aktuelle fusion mellem institutterne MEF og INF er et udtryk for det ene eller det andet, også selvom tillidsrepræsentanter har efterlyst klarere information om detaljerne.

Jesper Kallestrup siger, at en række arbejdsgrupper er i gang med at udarbejde en indstilling til rektor:

»Vi sparer for eksempel ved, at vi skal bruge en institutleder i stedet for to. Men det er også strategi i den forstand, at vi kan se nogle synergier imellem de to institutter – fagligheder, der er beslægtet, hvis ikke overlappende. Det ville være fint at bringe nogle af forskerne sammen, så der kan komme nye spændende forskningsfelter ud af det,« siger Jesper Kallestrup.

Ideen med at trække fag og forskningsmiljøer sammen er dog en tanke, der ikke kun er aktuel på MEF og INF, det er en ambition, som dekanen har for hele fakultetet.

Dimensioneringen har betydet, at Det Humanistiske Fakultet er blevet markant mindre, end det var engang. Faktisk har fakultetet mistet omkring tredive procent af sine studerende i, hvad Kallestrup kalder »en deprimerende kurve« – også selv om den er ved at flade ud.

Men han afviser, at fakultetets skrumpen betyder lavere kvalitet:

»Omfanget af vores aktiviteter bliver mindre, men vi kan godt blive bedre til det, vi gør. Og det skal vi gøre ved at trække tingene mere sammen. Vi skal for eksempel undersøge om grupperinger af ansatte kan blive mere fleksible omkring, hvad de kan undervise i,« siger Jesper Kallestrup

»Kan vi have samlæsning, eller kan vi gå sammen om at udvide nogle kurser? Vi har rigtig mange ting, der ligner hinanden. Det må være muligt at drage fordel af, at vi kan få mere volumen og kritisk masse, hvis vi samarbejder bedre, end vi gør nu. Det vil også skabe nye innovative forskningsspørgsmål. Det er det, der er tanken bag fusionen, og det er det, jeg ser for mig fremover.«