Hver ny kvadratmeter Niels Bohr Bygning koster mindst tre kvadratmeter på resten af Københavns Universitet

Københavns Universitet har aldrig optaget flere studerende end i 2020, men universitetet vil i de kommende år skrumpe sit areal betydeligt.

Årsagen: Den kraftige fordyrelse af statens prestigebyggerier til den natur- og sundhedsvidenskabelige forskning, som truer med at sende Københavns Universitets husleje gennem taget, særligt Niels Bohr Bygningen, der skulle have kostet 1,6 milliarder kroner, men i en ny rapport fra Rigsrevisionen sættes til 4,2 mia.

I dag koster husleje 23 procent af universitetets ni milliarder kroner store budget, men i 2030 forudser ledelsen, at udgiften vil være steget til omkring 30 procent.

LÆS OGSÅ: Regningen vokser igen: Niels Bohr Bygningen står nu til at koste over 4 milliarder kroner

Derfor skal forskere, ansatte og studerende i de kommende år rykke tættere sammen på bænkene. Universitetet vil droppe en femtedel af den nuværende plads.

Monstercampus

Rektor Henrik C. Wegener har ikke offentliggjort en detaljeret beregning af fremtidens lejeforhold, blandt andet fordi det ikke er besluttet, hvilke lejemål, der skal opgives. Men en forsøgsvis beregning kunne se sådan her ud:

Københavns Universitet fylder i øjeblikket 942.000 kvadratmeter. En femtedel af det er 188.000 kvadratmeter.

Den endnu ikke færdiggjorte Niels Bohr Bygning udgør 52.000 kvadratmeter. Altså ofrer Københavns Universitet over tre kvadratmeter for hver kvadratmeter i det nye byggeri.

Niels Bohr Bygningen er opført med moderne forskningsfaciliteter til Niels Bohr Institutet, Kemisk Institut og Institut for Naturfagenes Didaktik.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Spørgsmålet er, hvem der skal afgive kvadratmeter for, at forskere og studerende fra disse fag får nye faciliteter. Svaret er formentlig: Det meste af resten af universitetet.

Indtil videre har rektor peget på Kommunehospitalet ved Botanisk Have som en løsning. Her holder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet til (Økonomi, Statskundskab, Sociologi, Psykologi og Antropologi), foruden Institut for Folkesundhedsvidenskab, der er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

LÆS OGSÅ: KU overvejer at flytte 7.000 studerende og hundredvis af ansatte til Søndre Campus

Idéen, som altså endnu ikke er vedtaget, er at flytte hele Samfundsvidenskab til Amager, hvor universitetet allerede har tre fakulteter anbragt, og skabe et monstercampus der.

Nuværende lokaler er ikke bygget til uni

Selv om udvekslingsforholdet mellem nye kostbare kvadratmeter og eksisterende kvadratmeter på Københavns Universitet er ulige, betyder det ikke, at universitetet nødvendigvis ender med at føles trangt og ulideligt som arbejds- og studiemiljø, når det bliver mindre.

Kommunehospitalet er fx stort, men det er ikke bygget med forskning og uddannelse i 2020 for øje. Dets »lange gange har i 15 år været en langtrukken sammensværgelse mod interaktion og spontane møder,« som det hed i Samfundsvidenskabs dekan Mikkel Vedby Rasmussens formulering i en nyhedsmail for nylig. Det er tænkeligt, at universitetet ville kunne finde et lejemål, der var mere kompakt og let at undervise folk i end det gamle hospital.

LÆS OGSÅ: Husleje på himmelflugt

Ved at flytte Samfundsvidenskab til Søndre Campus på Amager, ville universitetet (hvis man rømmede Kommunehospitalet helt) kunne frigøre 69.012 kvadratmeter (bruttoareal).

Dette forudsætter, at de nuværende brugere af Søndre Campus, nemlig Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet giver en balle, som man siger, og ikke bare lejer nye bygninger for at få plads. Der er i øjeblikket dele af Søndre Campus, der enten står tomt, eller er lejet ud til virksomheder.

I en såkaldt helhedsplan fra sommeren 2020 lufter KU’s ledelse også andre planer for at få pladsen til at strække, fx at det bliver muligt at booke lokaler og auditorier på tværs af fakulteterne, så fakultet A kan bruge fakultet B’s lokaler, i tidsrum, hvor de ellers ville stå tomme.

En anden mulighed er selvfølgelig at forlænge coronatidens måde at undervise på og gøre en langt større del af universitetets aktiviteter digitale. Måske kunne man spare alle lokaler væk, på nær de mest avancerede laboratorier, på den måde?

Denne artikel er resultatet af et spørgsmål fra en læser. Skriv til Uniavisen på uni-avis@adm.ku.dk, hvis du har forslag til redaktionen.