I brechen for ytringsfriheden

Nu har vi gjort det vi kunne. Vi har meldt ud hvor vi står, og hvad vi synes. Det er vores lille bidrag til at verdenen måske bliver mindre brutal.«

Ordene kommer fra Ingolf Thuesen, institutleder på Carsten Niebuhr Afdelingen og initiativtager til den store konference om ytringsfrihed og forskning som blev afholdt på Geocentret på Københavns Universitet torsdag den 24. februar.

Han er ovenud tilfreds med forløbet af konferencen hvor godt 200 tilhørere var mødt op for at høre indlæg fra ikke færre end fjorten talere, heraf to fra Mellemøsten.

Et angreb på alles ytringsfrihed
Anledningen til konferencen var overfaldet på en ekstern lektor fra Carsten Niebuhr afdelingen sidste år der blev bortført og slået af unge voldsmænd som straf for i en undervisningstime at have reciteret tekstuddrag fra Koranen uden at være muslim.

»Det konkrete overfald var ikke bare et angreb på en underviser fra Københavns Universitet, men et angreb på alle universiteter og deres funktion i samfundet,« sagde rektor Linda Nielsen i sin velkomsttale og pointerede at det ikke er nogen tilfældighed at ytringsfrihed er en af Københavns Universitets kerneværdier.

»Forskere og lærere må være i stand til at sætte spørgsmål ved givne sandheder. Hvis vi taber retten til kritik, taber universiteterne deres raison d’être,« sagde hun blandt andet.

Ingolf Thuesen fortsatte i samme spor og fortalte historien om menneskets nysgerrighed og kritiske fornuft.

»For 400 år siden blev man brændt for at sige at jorden ikke var universets centrum. Denne konference er et nødvendigt signal at sende til omverdenen om at vi ikke giver køb på vores frihed til at stille spørgsmål og finde svar. Et universitet der stiller spørgsmål, er måske vigtigere end et universitet der producerer de rigtige svar,« sagde han og advarede mod »den intolerance der genereres af den globale anti-vidensbevægelse.«

Ulykkelige Arabien
Hermed var bolden givet op til formiddagens tema som handlede om demokrati og ytringsfrihed i den arabiske verden. Rajaa Naji El-Mekkaoui, professor i civilret i Rabat i Marokko, var første taler på podiet.

Hun talte hverken dansk eller engelsk, men blev oversat af en tolk der var på hård prøve.

»At give udtryk for sin mening i islamisk filosofi er ikke bare et valg, men en pligt man har. Ytringsfriheden i islam beror på et ansvar for at give sin mening til kende og en pligt til at rådføre sig med andre,« sagde El-Mekkaoui.

Hun forklarede at skiftet væk fra ytringsfrihed er sket i nyere tid og at den moderne arabiske tendens ligger langt fra traditionerne.

Efter hendes opfattelse er verdensfreden truet fordi kanalerne til dialog er lukkede, og fordi vesten har svært ved at respektere retten til forskellighed.

De næste talere forsøgte at forklare den moderne arabiske situation. Youssef Choueiri fra Libanon og Jakob Skovgaard Pedersen gav deres bud på baggrunden for den arabiske modvilje mod ytringsfriheden og den akademiske frihed.

Begge konkluderede at det snarere er økonomiske end kulturelle faktorer der er årsag til at den arabiske verden ikke har accepteret ytringsfrihed og demokrati.

»Problemerne i den arabiske verden skyldes i høj grad mangel på uddannelse. Universiteterne er underfinansierede, der er udtalt høj underviser-elev ratio og høj hjernefulgt
på grund af manglende jobmuligheder,« fortalte Skovgaard Pedersen.

Disse dårlige sociale vilkår og mangel på uddannelsespenge har skabt grobund for hjerneflugt og totalitære systemer.

Den palæstinensisk fødte imam Ahmed Abu Laban udtrykte fra salen sin glæde over arrangementet, men opfordrede samtidig til være påpasselig med ikke at fremstille et enkeltstående voldstilfælde som en generel tendens.

Akademisk frihed
Efter frokost blev mødeledelsen overladt til statsretsprofessor Henning Koch der med jernnæve styrede de ti oplægsholdere fra Københavns Universitet der skulle belyse konferencens overordnede tema ud fra forskellige faglige vinkler fra religion over jura til biomedicin.

Kasper R. Eskildsen talte fx om globaliseringen som en faktor der vil tvinge os ind i en ny æra af frihed. Han forklarede at den moderne videnskabs frihedsprincipper ikke længere kan beskytte universitetet fordi universiteterne læner sig for tæt op ad nationalstaten og dermed politik.

»Globaliseringen vil betyde en stigende akademisk usikkerhed. Derfor er det utroligt vigtigt at beskytte de unge forskere noget bedre i fremtiden,« mente Kasper R. Eskildsen.

Lektor ved litteraturvidenskab og forfatter Frederik Stjernfeldt rettede et angreb mod ‘læserbrevsmentaliteten’.

»Det er en fejlagtig opfattelse at ytringsfrihed består i retten til et hvilket synspunkt som helst. Den ene mening er ikke automatisk lige så god eller gyldig som den anden, og hvis vi ikke fastholder det, ender vi i relativisme og skepticisme. Derfor er det godt at vi sætter fokus på hvad ytringsfrihed og tolerance egentlig er,« sagde Frederik Stjernfelt.

Nødvendig konference
Efter den sidste spørgerunde takkede Linda Nielsen de mange fremmødte og glædede sig over at det var lykkedes at skaffe så mange kvalificerede talere fra egne rækker på universitetet.

»Vi kan ikke garantere mod overgreb på ytringsfriheden, men vi kan bidrage til at gøre dem sværere ved at holde flere af denne type konferencer. Vi skal til at tænke globalt og på tværs af grænser. Vi skal være med til at sikre fredelig sameksistens,« lød Linda Nielsens afslutning.

Tæsket til tavshed

Konferencen om ytringsfrihed og tolerance blev ansporet af et voldeligt overfald mod en ekstern lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet der sidste oktober fik bank for at have reciteret Koranen.

Lektoren blev af en kollega bedt om at læse som det gøres i en moske ved bøn. Han kunne læse af Koranen fordi han stammer fra Marokko, er født af en jødisk mor og har en muslimsk far. Han tilhører dog ikke selv nogen af religionerne.

Nogle dage efter recitationen, den 5. oktober 2004, står lektoren ved Hovedbanegården da en bil holder ind til siden. I den sidder tre mænd han ikke kender. De spørger om de må give ham et lift og virker begejstrede for hans recitation af Koranen.

Da han indvilger, ændres tonen imidlertid. Han sidder mellem to af mændene der begynder at slå ham hårdt i nyrerne. De slår ham otte-ni gange mens de fortæller ham at han ikke skal recitere Koranen når han ikke er berettiget til det.

De smider ham ud af bilen ved Zoologisk Have med besked om ikke at gå til politiet. Det gør lektoren heller ikke. Han melder sig syg med blod i urinen efter de mange hårde slag. Rygterne summer på universitetet, og BT får fat i historien.

Herefter går politiet ind i sagen, men der er stadig ikke fundet nogen af gerningsmændene.