I kollegiekøkkenet er de uenige om, hvordan corona skal håndteres

Uniavisen ringer til Frederik Luis Mogensen på dag 14 for at høre til livet som karantæneramt studerende.

»Det er lidt antiklimatisk lige nu, fordi jeg er ude og gå,« siger han og griner i telefonen. »Jeg har været inde i 10 dage straight.«

Frederik Luis Mogensen er skole- og fritidspædagogik-studerende på Københavns Professionshøjskole. Han er 26 år og bor på Rebæk Søpark Kollegiet i Hvidovre. Han har været i karantæne her, efter at hans læge fortalte ham, at han havde symptomer som en, der er smittet med coronavirus.

»Det startede før forrige søndag, for to uger siden. Der fik jeg hovedpine om aftenen, og om mandagen begyndte det at eskalere med de symptomer, der plejer at være ved COVID-19 eller influenza,« siger Frederik Luis Mogensen. »Så begyndte jeg at blive forkølet, havde småfeber, fik hovedpine. Det var meget ubehageligt. Jeg blev liggende i sengen hele dagen. Jeg kunne simpelthen ikke røre mig ud af flækken.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

De værste symptomer aftog efterhånden, og hvad gør man så, når man måske er corona-smittet og samtidig bor på kollegium og deler køkken med 14 andre?

»Jeg skulle tage mine forholdsregler og blive inde på mit kollegieværelse. Men kollegiet har ikke udmeldt noget. Det skal vi selv stå for,« siger Frederik Luis Mogensen. Han siger også, at han har det fint med, at det er de studerendes eget ansvar ikke at smitte hinanden, men at han godt kunne savne nogle retningslinjer.

Vi stod i hver vores dørkarm og snakkede på afstand.

Frederik Luis Mogensen, studerende

»Jeg følte mig meget uvidende, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre i starten.«

Frederik Luis Mogensen siger, at kollegiets inspektører sendte en mail ud, men at det fremgik, at det stadig var op til de studerende, der hører til de forskellige køkkener på kollegiet, at finde ud af, hvad de ville gøre.

LÆS OGSÅ:På udveksling i en coronatid: »Jeg tror stadig, man kan få noget spændende ud af sit ophold«

»Vi holdt et lille køkkenmøde på gangen med god afstand til hinanden. Vi stod i hver vores dørkarm og snakkede på afstand,« siger Frederik Luis Mogensen.

Alene i køkkenet

Det blev foreslået, at de andre kollegianere kunne lave mad til Frederik Luis Mogensen, så han ikke skulle bevæge sig ud i køkkenet. Men det endte med ikke at blive til noget.

»Jeg vil helst gerne selv kunne lave min egen mad, og jeg tror, at det har noget at gøre med ens egen stolthed. Man gider heller ikke at være til besvær,« siger Frederik Luis Mogensen.

I stedet blev de studerende enige om, at Frederik Luis Mogensen skulle bruge maske og plastikhandsker, som han fik af sine medbeboere. Og så skulle han skrive, hver gang han ville ud, så der ikke var andre ude i køkkenet på samme tid. Der blev også gjort ekstra rent. De fik skiftet viskestykkerne ud med servietter, og der er kom håndsæbe ved vasken.

»Det var en smart måde at gøre det på,« siger Frederik Luis Mogensen. »Men jeg ved ikke, hvordan de håndterer det på andre køkkener.«

Jeg har ikke villet tage hjem, selv om jeg ikke har haft nogen symptomer.

Nilay Nielsen, studerende

De andre beboere, der hører til samme køkken som Frederik Luis Mogensen, traf selv deres forholdsregler. Nilay Nielsen, som er 21 år og studerer spansk sprog og kultur på Københavns Universitet, valgte at blive på sit værelse i mere end en uge.

»Jeg har ikke villet tage hjem, selv om jeg ikke har haft nogen symptomer på at have coronavirus. Jeg ville ikke risikere at smitte min familie eller andre, fordi inkubationstiden kan snyde en. Jeg tror, det er derfor smitten har spredt sig, som den har,« siger hun.

Nilay Nielsen har holdt sig indendørs siden onsdag den 11. marts, på nær for at købe ind eller træne. Hun holder sig fra fælleskøkkenet. I stedet har hun både fryser, køleskab og miniovn inde på sit 14 kvadratmeter store værelse. »Jeg har næsten al min mad herinde,« siger hun.

Sendt retur til kollegiet fra hospitalet

På kollegiet Filmlageret i København bor Sophie Winther. Hun er 20 år gammel og studerer erhvervsøkonomi og psykologi på Copenhagen Business School. I løbet af de sidste to uger har hun været syg med temperatursvingninger og har endda været indlagt på hospitalet med hjertebanken og vejrtrækningsbesvær.

Ligesom Frederik Luis Mogensen deler hun køkken med andre studerende, og hun valgte at sidde i karantæne på sit kollegieværelse. Hendes medstuderende ledte forgæves efter nogle retningslinjer for, hvordan situationen skulle håndteres.

LÆS OGSÅ: Vi skal passe ekstra godt på de studerende lige nu, siger denne lektor

»Vi ringede til en ansvarlig fra kollegiet, og han sagde til os, at vi skulle passe på os selv, undgå for meget samvær og ellers have en god hygiejne. Det havde vi allerede selv besluttet, så der kom ikke så meget mere ud af det,« siger Sophie Winther.

Under den tid hun var i karantæne, valgte hun slet ikke at gå uden for døren. I stedet fik hun mad fra sine medbeboere.

Følelsen af at der er nogle af dine gode venner der pludselig er bange for dig, er virkelig ubehagelig.

Sophie Winther, studerende

»De stillede maden og bankede på. Så skulle jeg vente 10 sekunder med at åbne døren, fordi dem der kom med mad skulle være gået to meter væk fra døren. Derudover kom mine forældre med mad gennem mit vindue,« siger Sophie Winther. Hun tilføjer, at forholdsreglerne var vigtige.

»Jeg kunne potentielt smitte rigtig mange andre mennesker. Jeg havde nogle af symptomerne på det, og lægerne kunne ikke udelukke, at det var corona, så derfor passede jeg på,« siger hun.

Trods symptomer og indlæggelse blev hun ikke testet for virussen, siger hun.

Savnet efter solid information

Sophie Winther siger, at hun har savnet information om, hvordan faren for smitte skal håndteres på kollegierne. Hun kontaktede statens corona-hotline på coronasmitte.dk og fik generelle råd om at holde afstand og så videre, men hun siger, at det kunne have været mere konkret.

»Det er mange mennesker, der bor under samme tag og generelt opholder sig rigtig meget sammen. Der burde havde været en udmelding om, hvordan man skal håndtere det. Vi er ikke sundhedspersonale, så vi har ikke nødvendigvis truffet de rigtige valg,« siger hun.

Hun har oplevet, at hendes medbeboere virkede bange for at komme i kontakt med hende. Under karantænen fik hun dog udnyttet tiden med hovedrengøring, strikning og film. Men det var alligevel hårdt, siger hun.

»Det var utrolig isoleret. Jeg følte mig alene, og det var i det hele taget bare en mærkelig situation at være i. Følelsen af at der er nogle af dine gode venner der pludselig er bange for dig, er virkelig ubehagelig.«