Ida Auken: Forskernes opråb skal tages alvorligt

Dansk forskning er i verdensklasse. Intet mindre. Dygtige forskere på landets uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, virksomheder og mange andre steder bidrager hver dag til at drive udviklingen fremad inden for hvert deres felt. Vi skal leve af viden og innovation i fremtiden, og derfor skal vi understøtte vores dygtige forskere i at udvikle morgendagens løsninger ved at sikre de bedste rammevilkår for dansk forskning.

Det arbejde, som forskerne udfører, kommer hele samfundet til gode. Uanset om det er den sundhedsvidenskabelige forsker, der tager vigtige skridt hen imod udviklingen af en behandling mod en dødelig sygdom. Om det er den pædagogiske forsker, der bidrager med viden om børns indlæring, så vi kan indrette folkeskolen bedre for vores børn. Eller om det er ingeniøren, der udvikler metoder til lagring af grøn strøm, så vi i fremtiden kan gøre os helt fri af fossile brændsler. Vi er dybt afhængige af forskningen, hvis vi skal fortsætte med at udvikle vores samfund, og hvis vi skal realisere de mål, vi sætter politisk.

Derfor bekymrer det mig, når mere end 2.000 danske forskere er underskrivere på en kronik, som advarer om, at forskningsfriheden i Danmark er under pres. Beretninger om en frygt- og tavshedskultur, hvor forskere undlader at ytre sig kritisk overfor ledelsen, er stærkt bekymrende. Og historier som den Ingeniøren kunne afdække om, at forskere fra BUILD modvilligt lod Bolig- og Planstyrelsen fjerne en advarsel om farlige altaner, er undergravende for tilliden til forskningen.

LÆS OGSÅ: Minister inviterer utilfredse forskere til dialogmøde

Fri forskning og flere fastansættelser

Forskernes opråb indikerer, at der er et problem, der skal tages hånd om. Men om løsningen på problemet går gennem en revision af universitetsloven, som forskerne peger på, er jeg dog i tvivl om. Den gældende lovgivning beskytter allerede både ytringsfrihed og forskningsfrihed på universiteterne. Vi kan ikke ændre en kultur i forskningsmiljøerne ved at stemme en lovændring igennem på Christiansborg.

Jeg har stor forståelse for forskernes frustration over eksterne kræfters indflydelse på forskningen. Kampen om eksterne forskningsmidler må aldrig kompromittere kvaliteten af forskningen, og hverken økonomiske eller politiske interesser må påvirke forskernes arbejde. Derfor giver ønsket om flere basismidler til fri forskning og flere fastansættelser også rigtig god mening.

LÆS OGSÅ: »Endelig har vi fået politikerne i tale«

Vi har i vores regeringstid øget midlerne til den frie forskning og grundforskningen. Men vi har også valgt at målrette en del midler mod forskning i grønne klimaløsninger. Det er en prioritering, vi mener er både klog og helt nødvendig. Vi har med Danmarks første grønne forskningsstrategi sat en retning for dansk forskning med fire grønne missioner, som skal accelerere udviklingen af nye grønne løsninger og teknologiske spring. Det står vi fuldt ud på mål for.

Når det er sagt, er jeg meget åben over for at diskutere mulige løsninger, som sikrer forskningsfriheden og gør forskerne trygge ved at udføre deres arbejde. Derfor er det godt, at der er indledt en debat, som retter fokus på problemet. Jeg vil opfordre Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, DFiR, og andre relevante parter til at blande sig i debatten og bidrage med ideer og perspektiver, så vi i fællesskab kan finde nogle af svarene.

LÆS OGSÅ: Ulla Tørnæs: Utilfredse forskere giver anledning til at se universitetsloven efter i sømmene