Ikke alle deler Wævers kritik af uniloven: »Jeg blev egentlig lidt provokeret«

Det var en kritik, der var svær at sidde overhørig.

I et interview i Uniavisen sagde statskundskabsprofessor Ole Wæver, at en ekstrem topstyring og begrænset frihed på universiteterne truer kvaliteten af dansk forskning. Hvis vi ikke ændrer kursen, vil vi miste 20 år, vi ikke kan få igen, lød det.

Det står klart, at mange forskere deler analysen. Fra professor emeritus Peter Harder til dna-professor Eske Willerslev over adskillige kandidater til tidligere bestyrelsesvalg, i hvert fald på Københavns Universitet.

Der er ikke er noget i universitetsloven, der forhindrer universiteterne i at have gode ledere, der lytter til deres medarbejdere.

Maja Horst, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond

Wæver præsenterede sin analyse samtidig med at han og en håndfuld forskerkollegaer havde udgivet en såkaldt hvidbog for Videnskabernes Selskab, et mødested for topforskere fra alle fagområder.

LÆS OGSÅ: Ole Wæver om dansk forskning: »Vi er på vej til at tabe tyve år, vi ikke kan få tilbage«

Men der er også dem, der mener, at analysen er lidt for forsimplet.

En af dem er Maja Horst, professor i ansvarlig teknologi på DTU og bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond (hun udtaler sig dog kun som professor her, understreger hun). Sammen med Allan Irwin har hun skrevet bogen Hvad vil vi med universiteterne, der kritiserer debatten om universiteterne for at være et mundhuggeri mellem frihedskæmpere og samfundsingeniører.

Hun kan ikke genkende den virkelighed, Wæver beskriver. Hun oplever »en meget stor grad af frihed« til at tilrettelægge sit arbejde som forsker, siger hun.

Hun er enig i, at der er problemer i forskningsverden. Eller »systemiske ubalancer«, som hun kalder det.

Maja Horst: Ja, der er systemiske ubalancer

Universiteterne modtager store eksterne bevillinger uden at få dækket følgeomkostninger, for mange basismidler bruges på bygninger og mennesker og ikke grundforskning, og unge forskere holdes fast i en »postdocsump« uden muligheder for fast job på eller uden for universitetet.

LÆS OGSÅ: Maja Horst: Der skal være større forskel på universiteterne

Alt det – og mere endnu – truer dansk forskning. Men Maja Horst bestrider, at problemets rod skulle være universitetsloven fra 2003 og »den ekstreme topstyring«, som hvidbogen argumenterer for, at den har medført.

»Man kan godt ændre universitetsloven, men jeg tror ikke, det vil have særligt stor virkning på de systemiske ubalancer, der giver problemer i forskningsverden,« siger Maja Horst.

»Jeg synes, det er forsimplet bare at sige, at det er topstyringens skyld. Jeg har altid sagt, at der ikke er noget i universitetsloven, der forhindrer universiteterne i at have gode ledere, der lytter til deres medarbejdere.«

Man kan altså sagtens lede et fakultet eller et institut godt inden for universitetslovens rammer, siger Maja Horst, der selv er tidligere institutleder på det daværende Institut for Medier, Erkendelse & Formidling på Københavns Universitet.

»Det handler om, at vi stadig ikke har udviklet mere systematiske tilgange til, hvad universitetsledelse er og skal være. Vi stiller for få krav til kvaliteten af universitetsledelse, og derfor bliver det meget afhængigt af, hvem der tilfældigvis bliver ansat i de funktioner,« siger hun.

»Vi skal vænne os til at stille nogle flere og anderledes krav til, hvad det vil sige at være en god leder på universitetet. Jeg tror ikke, det handler om loven, men om den måde ledelse udføres i praksis på.«

Dansk Industri: I får immervæk 18 milliarder

Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri med ansvar for forskning, innovation, uddannelse og mangfoldighed, var til stede, da Ole Wæver præsenterede udvalgets seks forslag under Videnskabernes Selskabs årsmøde. Undervejs kom hun en anelse i modvind blandt de fremmødte forskere, da hun sagde, at »hun egentlig blev lidt provokeret af hvidbogen«.

Det holder hun dog fast i:

Har du stadig en dårlig leder, efter man har ændret loven, kan det jo være lige meget.

Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri

»Jeg ved godt, det ikke er meningen, men når man læser hvidbogen, kan man godt få en lille smag af, at, åh, politisk indblanding, det er også lidt irriterende. Min pointe er: I får immervæk 18 milliarder kroner hvert år, så selvfølgelig er der en politisk indblanding,« siger hun.

Heller ikke hun ser universitetsloven som roden til problemerne. Dansk Industri var tilhængere af loven, og det er de fortsat, siger hun.

»Det kan godt være, der skal laves nogle småjusteringer, og jeg vil ikke have noget imod, at man gennemgår den. Men jeg mener ikke loven som sådan er dårlig eller skal ændres meget,« siger hun.

»Jeg tror ikke nødvendigvis, man kan løse de her problemer i lovgivningen. Har du stadig en dårlig leder, efter man har ændret loven, kan det jo være lige meget.«

Sort-hvid fremstilling

Man kan ellers mene, at Ole Wævers budskab burde få alarmklokkerne til at bimle i Dansk Industri. Det er ikke for forskernes skyld, det er for samfundets skyld, at vi skal gøre op med detailstyringen på universitetet, siger han, ellers risikerer vi at gå glip af de store opdagelser – sådan nogle, der må forventes at skabe vækst og arbejdspladser i landet.

Mette Fjord Sørensen siger, at det ikke er hendes opfattelse, at topstyringen har taget overhånd på universiteterne, i en grad så forskerne har svært ved at forfølge deres egne ideer.

Men hvis det er den opfattelse, der hersker blandt forskerne, bør man være lydhør, siger hun.

Det gælder dog om at ramme en balance:

»Det er klart, at hvis der sidder en gruppe forskere, der tænker, at de har svaret på en udfordring, så skal de spille en rolle. Men man skal også passe på med at sige, at det, jeg godt kunne tænke mig og det, jeg synes er allermest interessant at forske i, det skal jeg bare have al mulig rum til at gøre,« siger hun.

»For det er jo skattefinansieret, og der er behov for, at vi laver prioriteringer. Vi er nødt til at se på, hvor vi har vores styrker, så vi får mest muligt ud af investeringen.«

Der er jo heller ikke nogen, der siger, at der slet ikke skal være nogen styring. Folkene bag hvidbogen siger, at balancen mellem den frie og politisk styrede forskning er skæv i dag. Spørgsmålet er, om den er så skæv, at vi faktisk går glip af nye opdagelser?

»Det handler ikke nødvendigvis om universitetsloven. Det handler fx også om, hvordan forskningen er finansieret. Billedet er meget mere komplekst. Så jeg synes, det er svært at se det så sort-hvidt, som man måske gør i hvidbogen,« siger Mette Fjord Sørensen.

»Men når vi kigger på basismidlerne, skal der jo være plads til forskningen på erkendelsesstadiet, og vi vil gerne være med til at gå ned i nogle af de helt konkrete udfordringer, der risikerer at sætte os tilbage, hvis vi ikke ændrer på det.«

To forskningsordførere er klar til at revidere loven

Det er der også politikere, der gerne vil.

Også Liberal Alliances forskningsordfører, Henrik Dahl, og Radikale Venstres ditto, Stinus Lindgreen, var til stede ved årsmødet i Videnskabernes Selskab, og de gav udtryk for, at det er på høje tid at sætte loven fra 2003 under kritisk lup.

»Det var det rigtige at lave ændringen af uniloven tilbage i 2003, men det vil være klogt at se på, om det stadig er det rigtige. Selvfølgelig skal vi have en evaluering og se på, om vi kan sikre en bedre styreform på universiteterne,« sagde Stinus Lindgreen ifølge Science Report.

Reformen blev dengang i 2003 pakket ind i en masse sportsmetaforer om universiteter i verdensklasse.

Henrik Dahl, forskningsordfører, Liberal Alliance

Henrik Dahl var mere direkte i sin kritik:

»Reformen blev dengang i 2003 pakket ind i en masse sportsmetaforer om universiteter i verdensklasse, men man har i stedet fået en masseuddannelse og en helt overdreven instrumentering af universiteterne.«

Uniavisen har forsøgt at få et interview med uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), men det har ikke været muligt. Det er heller ikke lykkedes at få et mundtligt interview med Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Ida Auken, men hun har gerne villet svare på spørgsmål over mail.

Her kalder hun Wævers advarsel »lidt vel dystopisk« og afviser, at kortsigtede politiske ønsker fylder for meget på universiteterne i dag.

»Når vi bruger så mange af skatteborgernes penge på forskning, mener jeg kun, at det er rimeligt, at vi sætter nogle rammer for, hvordan pengene bruges, så forskningsmidler bidrager til at løse samfundets store udfordringer,« skriver Ida Auken:

»Vi skal selvfølgelig ikke lade kortsigtede politiske ønsker diktere forskernes arbejde. Men forskerne må affinde sig med at arbejde inden for en eller anden grad af overordnet strategisk ramme, når der forskes for offentlige midler. I fællesskab har vi selvfølgelig et ansvar for at gøre den langsigtet og forudsigelig, så vi undgår, at universiteter, fonde og andre aktører prøver indynde sig ved at tilpasse sig til flygtige politiske vinde og buzzwords.«

Hun tilføjer, at hun hilser forslagene »velkomne«, men at det er for tidligt at gribe til politisk handling.

Uniavisen har også forelagt Ole Wævers analyse for Danske Universiteter. Formand for rektorkollegiet, Anders Bjarklev, har sendt et skriftligt svar:

»Det er altid godt at reflektere over den måde, vi gør tingene på – om der er noget, der kunne gøres bedre, for forskning og uddannelse på de danske universiteter er helt afgørende for fremtidens Danmark,« skriver han.

»Der er sket en stor udvikling med de danske universiteter og dansk forskning siden universitetsloven i 2003, og det er altså gået fremad for dansk forskning, som Wæver også fremhæver. Derfor ville jeg også være meget varsom med dommedagsprofetierne om den måde, vi er indrettet på i dag.«