Indse nu, at de unge ikke gider provinsen

Før jeg blev valgt til Folketinget, arbejdede jeg med optagelse på flere videregående uddannelsesinstitutioner. Og min erfaring fra utallige samtaler med håbefulde ansøgere er, at de store byer trækker i de unge.

På de store udbud i de større byer var der sjældent ledige pladser, mens dette ikke var tilfældet i provinsen. Her var der masser af ledige studiepladser. Men de unge var skeptiske over for at skulle studere i en mindre by.

I mange tilfælde resulterede det i, at de blot valgte en anden uddannelse i storbyen. For det var storbyen, der var det vigtigste – selv om man skulle tro, det ville være uddannelsen.

En uklog aftale

Den tidligere socialdemokratiske regering indgik sammen med en lang række af Folketingets partier i 2021 aftalen ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark’.

Aftalen havde til formål at flytte pladser på de videregående uddannelser ud af de fire største danske byer. I Liberal Alliance er vi dog fortsat overbeviste om, at aftalen var og er uklog.

LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Krav om udflytning bliver til målsætning

Mange unge vil gerne prøve kræfter med storbylivet og søger derfor væk fra provinsen – særligt på de videregående uddannelser. Tal fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at kun fire procent af de universitetsstuderende i perioden 2016 til 2019 læste i en af de mindre universitetsbyer.

Dette til trods for, at 90 procent af universitetsudbuddene i de mindre universitetsbyer i perioden 2009 til 2019 havde ledige pladser. Det gjaldt kun omkring hvert fjerde universitetsudbud i København.

Tomme pladser på populære studier

Den tendens, jeg så under mine år i uddannelsesvejledningen, lader til at være stigende. For selv på de meget populære uddannelser, hvor folk ellers tidligere var villige til at gå på kompromis med uddannelsesstedet for at komme ind, er tendensen ved at opstå.

LÆS OGSÅ: »Vi advarede om, at udflytningen ville blive et makværk. Og vi fik ret«

Det var storbyen, der var det vigtigste – selv om man skulle tro, det ville være uddannelsen.

Et godt eksempel er fysioterapeutuddannelsen. En af de mest populære velfærdsuddannelser, der udbydes på professionshøjskolerne. I de første par år på mit tidligere arbejde var det svært at blive optaget på denne uddannelse. Kun de dygtigste blev optaget.

Men det billede må siges at have ændret sig. For mens det stadig er svært at blive optaget på uddannelsen i de store byer, er der ledige pladser i provinsen. Pladser, der er svære at få besat, på trods af, at mange unge afvises i de store byer.

Det, provinsen ikke har

Jeg er selv fra en lille provinsby på Vestsjælland – og selv om det efterhånden er længe siden, at jeg gik med overvejelser om at flytte hjemmefra og vælge uddannelse, erindrer jeg tydeligt, hvordan jeg var en af de eneste, der ikke drømte om at flytte til enten København, Roskilde, Odense eller Aarhus.

Og jeg kunne jo sagtens forstå mine medstuderende, og hvorfor de blev tiltrukket af storbylivet. For byerne har massevis af tilbud, som provinsen ikke har på samme måde: caféer, natteliv, butikker, kultur og ikke mindst mange andre unge mennesker.

LÆS OGSÅ: Hvis du er imod udflytning af uddannelser, er du også imod mangfoldighed

I provinsen, hvor jeg stadig bor, kan vi tilbyde noget andet: skøn natur, foreningsliv, ro og boliger, der er til at betale. Det er skønne tilbud, som mange unge dog først får smag for lidt senere i livet.

Derfor bliver mine kolleger på Christiansborg nødt til at anerkende, at mange unge ønsker et studieliv i de store byer. Hermed ikke sagt, at vi ikke skal have videregående uddannelser uden for de store byer. Men vi bør overveje nøje, om placeringen giver mening.

Ellers ender vi med at spilde en masse af samfundets ressourcer og borgernes skattekroner på tomme studiepladser i provinsen.