Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Småfagsstøtte — Hvad skal der ske med den type fag, som ikke bare er vigtige forskningsfelter, men også et beredskab af viden til at forstå og navigere i pludselige konflikter og internationale begivenheder, men som ikke tiltrækker nok studerende?
Hvert tredje år må en stribe små universitetsfag ud med hatten i hånden. Her vurderer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen nemlig, hvilke af de små sprog- og kulturfag i Danmark, der skal støttes med en pose penge, der bærer etikken ‘småfagsbevilling’. I 2025 har seks små fag på Københavns Universitet fået et stykke af kagen.
»Vi er selvfølgelig glade for den økonomiske håndsrækning, vi får gennem småfagsbevillingerne. Støtten er først og fremmest en vigtig anerkendelse af fagenes betydning og er med til at sikre, at der er mere i kassen til at drive og udvikle fagene,« siger Annika Hvithamar, der er institutleder på Tværkulturelle og Regionale studier (ToRS) på Københavns Universitet (KU).
Sådan fungerer småfagsbevillingerne
Et fag kategoriseres som et småfag, hvis det har under 20 studerende i en periode på tre år.
Småfagsbevillingerne søges hvert tredje år. I den kommende periode får 14 fag økonomisk støtte.
Støtten er en håndsrækning til fag, der leverer specialiseret viden af vigtig national, kulturel eller økonomisk karakter.
Den årlige bevilling til størstedelen af småfagene er 1,6 millioner kroner årligt. For de sammenslåede fag er bevillingen i år 3,2 millioner kroner årligt.
Det er Småfagsrådet, der indstiller, hvilke fag der får bevillinger.
I 2023 kunne Uniavisen berette, at fagene assyriologi, nærorientalsk arkæologi og ægyptologi måtte deles om en enkelt bevilling, da
Klip til januar 2025, hvor fagene fortsat skal deles om kagen, der dog denne gang er næsten dobbelt så stor. De tre KU-fag kommer til at modtage en pose penge på i alt 3,2 millioner kroner årligt, hvor de i sidste runde måtte deles om 1,7 millioner kroner.
»Vi har ønsket at få adskilte småfagsbevillinger, da det er tre forskellige fag med hver deres sprog og behov. Selv om Småfagsrådet ikke har fulgt den anbefaling, er det positivt, at vi nu har fået en større bevilling,« siger Annika Hvithamar.
Den samlede årlige bevilling til småfagene er steget fra 17 til 19,4 millioner kroner. Ud over at resultere i flere penge til de sammenslåede småfag på KU, har den øgede bevilling også betydet, at der er yderligere to fag, der nu kan se frem til at modtage støtte i den kommende periode.
Det lyder umiddelbart som gode nyheder, men småfagene er pressede både i Danmark og Europa, og flere fag er kommet i fare for at ryge under småfagsgrænsen.
De sidste mange år er der utallige gange udtrykt bekymring over den krise, småfagene står i. Annika Hvithamar vil derfor gerne starte en samtale om, hvad der kategoriseres som småfag.
»Der er mange småfag, der ikke får den nødvendige opmærksomhed, og det gør det hele mere kompliceret, for de bliver ikke understøttet rigtigt,« siger hun. I Danmark kategoriseres et fag som småfag, hvis det har 20 studerende eller derunder i en periode på tre år.
Kan vi stadig tale om småfag, når det handler om eksempelvis tysk eller fransk – eller handler det om at netop sprogfag i disse år er trængte?
Annika Hvithamar, Institutleder på ToRS
»Vi oplever, at flere og flere af vores uddannelser ryger i småfagskategorien på grund af færre studerende. Men kan vi stadig tale om småfag, når det handler om eksempelvis tysk eller fransk – eller handler det om at netop sprogfag i disse år er trængte,« spørger institutlederen.
LÆS OGSÅ: Hvor blev nytænkningen af småfagsordningen af?
Ifølge Annika Hvithamar er det den haltende studentersøgning, som både afgør, hvor mange midler et fag får, og om faget er i risiko for at få status som et småfag og i sidste ende risikere lukning.
»Vi hverken kan eller vil tvinge folk til at studere et fag, men i Danmark er logikken sådan, at hvis der ikke er nok studerende, er der ingen uddannelse,« siger Annika Hvithamar:
»Det betyder, at vi ikke kan fastansætte forskere, for vi kan ikke betale deres løn. Derfor kan vi kun tilbyde projektansættelser, hvor forskerne er videre, når projektet er slut. Dermed mister vi den faglige kontinuitet.«
Annika Hvithamar mener, at det vil kræve et nyt syn på småfagene at sikre deres fremtidige udvikling og overlevelse:
»Vi bliver i Danmark nødt til at blive enige om, hvad vi vil med småfagene. Hvad skal der ske med den type fag, som ikke bare er vigtige forskningsfelter, men også er et beredskab af viden til at forstå og navigere i pludselige konflikter og internationale begivenheder, men som ikke tiltrækker nok studerende?«
Ifølge institutlederen er situationen i dag den, at stort set alle sprogfag er godt på vej til at kunne kategoriseres som småfag:
»Spørgsmålet er, om vi i Danmark virkelig kan klare os uden forskningsmæssig viden om Polen, Balkan, Tyrkiet og Italien? Også tysk, kinesisk og fransk er faldende,« siger Annika Hvithamar og tilføjer:
»Hvis vi ikke igangsætter dialogen, kan vi snart stå i en situation, hvor vi bliver nødt til at søge om støtte til endnu flere småfag. Og hvad gør vi så? Er det stadig muligt at prioritere assyriologi og hebraisk, hvis småfagspuljen skal tilgodese alle sprogfag?«
Det er ikke kun i Danmark, småfagene drejer nøglen om. Overalt i Europa lukker uddannelserne på stribe, og en væsentlig årsag er, at det er antallet af studerende, som afgør om en uddannelse er økonomisk bæredygtig, mener Annika Hvithamar:
Hvis det ikke var for KU’s prioritering om at fastholde et bredt uddannelsesudbud, ville vi hvert tredje år stå og vente på, om vi skal lukke en uddannelse
Annika Hvithamar, Institutleder på ToRS
»I Danmark får vi et taxametertilskud baseret på, hvor mange studerende, der er indskrevet på en uddannelse. Hvis der ikke er tilstrækkelig studentersøgning til en uddannelse, er det det enkelte universitet, som må afgøre om de kan prioritere de små fag.«
De mange faglukninger på tværs af Europa har ført til, at der er skabt et tysk-fransk netværk, som monitorerer småfag på tværs af universiteter og landegrænser i et forsøg på at opretholde forskningsfelter, som ellers er udsatte. Netværket hedder Kleine Fächer, og ambitionen er at monitorere samtlige småfag i hele Europa.
»Formålet er at sikre, at småfag ikke uddør, fordi der ikke er koordinering mellem universiteterne. Med de faglukninger vi ser i disse år, risikerer vi at fagekspertise forvinder helt i Europa. siger Annika Hvithamar.
Derudover samarbejder småfagsmiljøet på KU med andre universiteter i Europa om at udvikle, sparre om og sågar deles om noget af undervisningen.
Spørger man Annika Hvithamar, er fagene kun små, når man måler på deres volumen. Deres vigtighed er enorm og umistelig:
»Vi taler om nogle store kulturarvsfag og sikkerhedsfag. Hvad ville vi eksempelvis gøre, hvis ikke vi kunne få en lektor som Ramus Elling, hvis forskningsområde er det moderne Iran, til at stille op og fortælle resten af Danmark, hvad der er op og ned i landet?«
Derfor drømmer institutlederen om, at politikerne vil gå i dialog med universiteterne for at sikre, at forskningskompetencerne i små fag kan bevares, hvis der ikke nødvendigvis er en uddannelse knyttet til fagene. Og så drømmer hun om, at småfagenes vigtighed i højere grad bliver anerkendt:
»Treårige bevillinger er svære at regne med. Hvis det ikke var for KU’s prioritering om at fastholde et bredt uddannelsesudbud, ville vi hvert tredje år stå og vente på, om vi skal lukke en uddannelse, fordi vi ikke fik en bevilling. Jeg håber, at man fra politisk side vil give en langvarig støtteordning for småfagene ved at placere dem permanent på finansloven.«