»Man fik følelsen af, at man skulle stå det første år ud«

»Jeg synes ikke, det gjorde så meget, at der var coronarestriktioner. Vores tutorhold på Musikvidenskab løftede opgaven ret godt og fordelte os i små rusgrupper, hvor man lavede en masse aktiviteter, uden at man blev overvældet med alt for mange førstehåndsindtryk.

Jeg startede i 2017 på Historie, og dengang var man allerede begyndt at være OBS på, at man ikke skulle have en uhensigtsmæssig drukkultur. Corona gjorde helt automatisk, at der var endnu mere fokus på det. En pandemi lægger bare ikke op til druk i store mængder. For mig var det lidt en blessing in disguise.

Studiestarten sidste år ramte lige min balance.

Vi lavede stadig en masse sociale aktiviteter, spredt ud over introugen, og jeg vil sige, at det var ret intenst. Der er så mange nye mennesker og ting, man skal forholde sig til. Forskellen var, at man nu fik chancen for at sætte det hele lidt på pause uden at få FOMO (Fear Of Missing Out, red.). Hvis man for eksempel ikke orkede at tage på rustur, så havnede man ikke i et dilemma om, hvorvidt man skulle blive hjemme eller kæmpe sig igennem.

LÆS OGSÅ: Studerende om introuge med corona-regler: »Der er sgu ikke så meget forskel!«

Personligt synes jeg, det var helt fint, at vi ikke skulle på rustur. Jeg ved ikke, om det bare var det sted, jeg var i mit liv på det tidspunkt, men jeg havde intet imod at undvære den.

Det svinger meget, hvordan jeg har det. Jeg synes godt, jeg kan finde ud af at melde fra, hvis jeg ikke kan overskue en bestemt begivenhed, men jeg er også typen, der synes, at det er meget fedt, at der sker noget. Studiestarten sidste år ramte lige min balance. Også bedre end introforløbet på Historie i 2017.

LÆS OGSÅ: »Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen, når vi har pause mellem forelæsningerne« 

Motivationen ryger

Det var først i tiden efter studiestarten, at det begyndte at blive lidt træls med corona.

Det blev ret hurtigt tydeligt, at man var meget begrænset i sociale sammenhænge. Der var ingen fredagsbarer for eksempel. Ret hurtigt måtte man indse, at hvis man skulle have chancen for at etablere nogle sociale ting, så ville det kun blive inden for ens egen årgang. På Historie havde jeg mere en oplevelse af, at man ret hurtigt kunne interagere med forskellige årgange på ens institut. Det havde man bare ikke en chance for her.

De store semesterfester var der heller ikke, og i det hele taget var man meget overladt til sig selv rent socialt. Det var lidt ærgerligt. De store fester tror jeg kunne have været sjove, fordi de kommer på et tidspunkt, hvor folk er begyndt at falde til og kende hinanden lidt bedre.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

En af de største faglige forskelle på efterårs- og forårssemestret var, at jeg kunne være på campus i efteråret. Det havde jeg ikke mulighed for i foråret. Det var meget fedt at kunne studere, når man var på campus, og så bare holde fri, når man var hjemme. Og der var som regel nogle medstuderende på campus, som man kunne sparre med.

Den rene faglighed er ikke nok til at trække mig igennem et studie.

Det betyder meget at have nogle at diskutere det faglige med. Det er ikke, fordi man ikke også kan gøre det på Zoom, men motivationen ryger lidt, når det sker over en skærm.

Jeg fik en følelse af, at man skulle stå de første to semestre ud, for da restriktionerne tog til igen i løbet af vinteren var der ikke udsigt til, at det ville blive bedre i løbet af foråret. Det er mærkeligt at føle sådan, når man som jeg samtidig er helt sikker på, at man er på det studie, man gerne vil være på. Men den rene faglighed er ikke nok til at trække mig igennem et studie. Der er nødt til at være en balance mellem det faglige og det sociale.

LÆS OGSÅ: »Det mest irriterende var, at folk hele tiden sagde, det var synd for os«

Jeg ved ikke, om vi får en rustur på tredje semester, men det lyder på en eller anden måde lidt sjovere, end hvis den havde ligget på første semester. Nu kender man hinanden bedre. Jeg kunne godt forestille mig, at det ville være mere afslappende og hyggeligt.

Men det, jeg glæder mig mest til, er at tage til fredagsbarer eller semesterstartsfester på vores institut. Og måske særligt at deltage i de forskellige studenterforeningers arbejde. For eksempel har vi et Melodi Grand Prix-udvalg. Det er som sådan ikke de store begivenheder, der er essentielle, det er snarere de ting, der er spredt lidt ud over hverdagen og giver en følelse af at være en del af et studiemiljø.«

LÆS OGSÅ: »Da sommeren kom, var jeg stadig i tvivl«