Jorden er flad, så løb

Forskning og uddannelse, det er den opgave som universiteterne håndterer i vores samfund; Det er den viden, vi skal leve af i fremtiden. Men er kvaliteten og relevansen af vores videregående uddannelser god nok?

Det mener vores uddannelsesminister ikke, og han har derfor nedsat et udvalg, som består af nogle økonomer og folk fra det private erhvervsliv.
Udvalgets opgave er at komme med anbefalinger, som kan sikre, at vi får den bedst uddannede generation nogensinde. Målet er helt klart: Danmark må ikke miste ét job til udlandet, fordi vi ikke har kvalifikationerne i orden.

Udspillet fra ministeren ligger i tråd med de neoliberale diskurser om globalisering, videnssamfund og konkurrencestat, som er blevet hverdagskost for de fleste.

Vi har i Danmark ikke nogen stor industrisektor eller nogen nævneværdige naturressourcer, og vores demografi peger på et kommende samfund med en skæv fordeling af folk på og uden for arbejdsmarkedet.

Vi er grundlæggende udfordret, hvis vi vil beholde den samme velstand og velfærd, som vi har i dag, for ikke at tale om at øge velstanden. Vi står tilbage med vores hoveder og hænder, altså hvad vi kan drive det til selv. Altså en understregning af den neoliberale måde at tænke politisk økonomi på.

Fra makro til mikro

I sin tale til immatrikulationen på KU i 2006 bød rektor Ralf Hemmingsen de studerende velkommen til et ’videnskapløb.’ Og her spores også et skifte, i hvordan vi tænker uddannelse.

Det mener uddannelsesforsker Gritt B. Nielsen, som er adjunkt ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Ifølge Gritt B. Nielsen var den herskende idé om uddannelse efter Anden Verdenskrig det, hun kalder en makroøkonomisk human kapital-tænkning.

Det betyder, at man i efterkrigstiden begyndte at se på uddannelse som en nøgle til vækst; bare man investerede i uddannelse, skulle der nok komme et afkast.

Den brede orientering mod uddannelse har ledt til, at 2013 satte rekord i antal optagne studerende ved de videregående uddannelser. Masseuniversitetet er i dag en realitet og en demokratisk succes; flere end nogensinde før har fået adgang til en uddannelse.

Gritt B. Nielsen forklarer at vores uddannelsestænkning har bevæget sig endnu en gang. Nu taler mange forskere også om en mikroøkonomisk human kapital tænkning. Her hviler interessen på individets ansvar for at blive ansættelsesparate, altså et spørgsmål om erhvervelse af kompetencer.

Kompetencebegrebet er blevet centralt i debatten, da det handler om at matche de studerendes kompetencer med arbejdsmarkedet. Samtidigtmed at denne udvikling er sket, er den globale økonomi blevet konceptualiseret som en ’vidensøkonomi’.

»The World is Flat«

Denne tankegang har forplantet sig til selve institutionerne. Netop derfor skød rektor for KU videnskapløbet i gang i 2006. Ralf Hemmingsen brugte en analogi fra Thomas L. Friedmans bog om globalisering, ’The World is Flat’. Han sammenlignede studerende med gazeller og løver. I sin bog beskriver Friedman, hvordan gazellen må løbe hurtigere end den hurtigste løve for ikke at blive ædt. Løven må løbe hurtigere end den langsomste gazelle for ikke at dø af sult.

Det bringer os frem til den underliggende pointe, at viden og økonomisk vækst er tæt forbundne størrelser, og viden er et konkurrenceparameter. Situationen i den globale vidensøkonomi efterlader den studerende i konkurrence med klassekammerater og kinesere.

Hvad kan vi studerende?

’Hvad kan vi studerende?’ Det er en omskrivning af den kampagne, dagbladet Børsen i øjeblikket kører under overskriften ’Hvad kan vi danskere?’.

Argumentet for kampagnen er ifølge chefredaktør Anders Krab-Johansen, at væksten svigter, og Danmark lukker ned om ørene på os. Han peger på, hvordan det vi kalder ’Udkantsdanmark’ rykker tættere på og efterlader store geografiske områder uden nævneværdig vækst. Han ser også, at vi er udfordrede på vidensproduktionen:
»Hvis en indisk ingeniør er lige så god som en dansk, og hvis han så også arbejder mange flere timer til en lavere løn. Og man så kan putte alt det, han laver, ind i en kabel-forbindelse, der ikke koster en skid, så er det jo logik for perlehøns, at der kommer en ny konkurrence der,« siger Krab-Johansen.

Den indiske ingeniør er selve symbolet på, at de nye økonomier ikke længere kun laver plastikdimser og billigt tøj, men producerer smartphones, andet avanceret elektronik og løser videnskrævende opgaver. Den konkurrence, der har ført til outsourcing af danske arbejdspladser i industrisektoren, kan meget vel blive en realitet for de kommende

vidensarbejdere – de nuværende studerende. Derfor er uddannelsesministerens udvalg af så stor betydning, for det handler om arbejdspladser og vækst, som er grundvilkår, hvis vi vil klare skærene i en liberal verdensøkonomi.

Run for it!

’Generation målrettet’ er de studerende blevet kaldt. Vi ved godt at konkurrencen er der, og mange studerende arbejder målrettet på at få et godt CV, som både indeholder høje karakter og erhvervsmæssige kompetencer. Nogle unge er også allerede bevidste om, at de kommer til at arbejde mere og holde mindre fri, hvis de skal beholde samme velfærdsniveau.

Derfor er konkurrencestaten en helt anden realitet i vores generation, end den var i vores forældres.

Derfor er det kvaliteten og relevansen af uddannelserne, der skal kigges efter i sømmene af uddannelsesministerens ekspertudvalg, men det er lettere sagt end gjort. Hvad betyder kvalitet og relevans?

Kvaliteten har med selve indholdet på uddannelserne at gøre, mens relevansen skal ses i forhold til de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Men hvad der mere grundlæggende skal lægges i disse begreber, er det Østergaards ekspertudvalg skal beslutte. Derfor håber ministeren, at udvalgets arbejde bliver startskuddet til en diskussion af universiteternes rolle i et samfund båret af human kapital.

Nogle studerende mener, at niveauet og kvaliteten er for ringe. Specielt har der de senere år været stor kritik af de humanistiske uddannelser, som har været præget af lave timetal. Derfor bør de studerende komme på banen og være med til at diskutere vores fælles fremtid, hvis de vil have muligheden for at opleve et så rigt samfund, som vores forældres generation oplevede.

Debatten er i gang!