Jura digitaliserer sjældne bøger

I starten af 2016 rykkede Det Juridiske Fakultet ind i de nye bygninger på Søndre Campus. Men der var et lille problem: De nye bygninger havde ikke plads til et stort bibliotek med alle fakultetets bøger og lovsamlinger.

Jura handler jo blandt andet om, hvordan problemstillinger lægges frem, og hvilke argumenter der har betydning, når loven er tavs

Professor Mads Bryde Andersen

»Der er en lille præsenssamling af enkelte tidsskrifter og lovsamlinger. Men der er ikke et bibliotek i den traditionelle forstand, hvor man kan gå rundt og tage bøgerne ud af hylderne. Og det er efter min mening stærkt uheldigt,« siger Mads Bryde Andersen, der er professor på Jura.

Det Juridiske Fakultet har en lille samling af de mest anvendte tidsskrifter og samlinger. De mest populære doms- og lovsamlinger som fx Karnov er i dag tilgængelige digitalt.

»Konsekvensen af ikke at have et fysisk bibliotek er, at de studerende ikke tænker i bøger, de tænker i databaser. De går ikke naturligt hen og finder en bog, som de ikke lige kan se foran sig,« siger Mads Bryde Andersen.

»I mange specialer ser man derfor kun henvisninger til lærebogslitteratur og materiale, der kan findes online.«

Men de enorme mængder af danske og udenlandske jurabøger, der er udkommet gennem tiderne, er på grund af pladsmangel ikke længere en del af Juras bibliotek. Og det er en skam, hvis man spørger Mads Bryde Andersen.

Sagen i egen hånd

Derfor besluttede Mads Bryde Andersen i 2016 at tage sagen i egen hånd. I samarbejde med de store danske juraforlag, repræsentanter for rettighedshaverne og Det Kongelige Bibliotek er han nu ved at etablere et gratis juridisk bibliotek, hvor jurabøger udgivet før 2007 gøres tilgængelige digitalt. De fleste af disse bøger er udgået fra boghandlerne, og det er en af grundene til, at mange af juraforlagene gerne har villet deltage i projektet.

Mange titler er allerede fri af ophavsretlige bånd, fordi forfatteren er afgået ved døden for mere end 70 år siden. Men for de nyere titler har han kontaktet rettighedshaverne for at få tilladelse til at scanne dem. Og stort set alle forfatterne eller deres efterkommere har sagt ja til at bøgerne må digitaliseres.

For der er vigtig viden gemt i de ældre jurabøger – også selv om de ikke altid bliver brugt i undervisningen.

»Jura handler jo blandt andet om, hvordan problemstillinger lægges frem, og om hvilke argumenter der har betydning, når loven er tavs. Mange af disse spørgsmål er universelle – det er jo ikke en ny problematik, at køber og sælger bliver uenige om, hvornår det solgte er mangelfuldt. De problemer er ikke unikke for 2018.«

Over 1.000 bøger

Projekt Jurabog er navnlig sikret finansiering via en halv million kroner stor bevilling fra Dreyers Fond. Pengene vil stort set ubeskåret gå til det firma, der scanner bøgerne.

Mads Bryde Andersen viser mig ud i gangen, hvor der står en vogn med bøger på, som er clearet til digitalisering og derefter skal scannes ind.

»Her kan du se de næste titler, der skal scannes i dag. Der er omkring ti bøger, som vores fakultetsbibliotekar har skaffet via forskellige biblioteker i hele landet. De bliver hentet senere i dag af det firma, der skal scanne dem. Ambitionen er, at vi skal gøre over 1.000 bøger tilgængelige,« siger han.

Når bøgerne er scannet, lægger webmaster på Det Juridiske Fakultet Michael Kørner bøgerne op på siden jurabog.dk som PDF-filer, som alle frit kan hente og søge i.

Vil ændre undervisningen

»Alle deltager i dette projekt frivilligt og inden for arbejdstiden. Vi får end ikke særlige tillæg for arbejdet. De opgaver der ligger, bliver derfor bare løst, når det passer ind ved siden af vores arbejde. Der bliver i gennemsnit lagt lagt fem bøger ind om ugen,« siger Mads Bryde Andersen.

Jeg håber, at vores projekt vil forandre de studerendes indlæring, når de skriver speciale

Professor Mads Bryde Andersen

Juraprofessoren mener, at det digitale jurabibliotek vil forandre de studerendes muligheder for at få adgang til viden.

»Det vil forandre vores måde at undervise på, fordi vi kan forvente af de studerende, at de fx er klar over, hvad Frederik Vinding Kruse skrev om et givet emne i 1920’erne, hvor der var diskussion om det. Det kan vi jo ikke gøre i dag, fordi de mest efterspurgte bøger er lånt ud. Derfor håber jeg, at vores projekt vil forandre de studerendes indlæring, når de skriver speciale,« siger Mads Bryde Andersen.