Jura mangler sponsorer

Alle alarmklokker blinker når snakken falder på ekstern finansiering på Det Juridiske Fakultet.

I 2005 fik fakultetet cirka 4,5 millioner kroner fra eksterne partnere. Det er under en procent af de samlede eksterne midler hele Københavns Universitet fik. Til sammenligning modtog Teologi der er et langt mindre fakultet, næsten 11 millioner.

»Vi er det ringeste fakultet til at tiltrække eksterne midler,« indrømmer dekan Vagn Greve.

»Det virker uforståeligt i lyset af hvor tæt kontakt vi har til advokatkontorer og virksomheder via vores studerende og ansatte, men det hænger nok sammen med at Jura tidligere har været et temmelig velstående fakultet fordi vores undervisning og forskning er meget billig. Det betyder at vi ikke har haft behov for at søge penge udefra, men det har vi nu,« siger han.

Juras budgetforslag for i år indeholder et underskud på cirka en halv million kroner. Det har fx betydet at fakultetet har fyret medarbejdere, lukket Jurabladet og er stoppet med at give tilskud til fredagsbaren.

Bedre sent end aldrig
Den eneste løsning på Juras økonomiske lavvande er flere midler udefra. Når de centrale bevillinger fra universitetet bliver delt ud, bliver fagene nemlig også målt på hvor gode de er til at tiltrække eksterne midler.

Ph.d.-studienævnet på Jura har dog prøvet at gøre noget ved sagen, fortæller Jens Schovsbo der er formand:

»Der er ikke nogen tradition for den slags arbejde på fakultetet så arbejdet har måske ikke været så effektivt som det kunne have været«, indrømmer Jens Schovsbo.

Der er dog blevet taget kontakt til repræsentanter fra advokatbranchen, og på et møde er de blevet orienteret om mulighederne for at lave forskningsprojekter i samarbejde med ph.d.-studerende.

Desuden har fakultetet sammen med seks andre uddannelsesinstitutioner ansøgt Forskningsstyrelsen om lov til at oprette en juridisk forskerskole som vil åbne mulighed for at søge om flere af de offentlige forskningskroner.

Uundværlig jura
Jura har knap 25 ph.d.-studerende, og det tal må gerne blive større. To eksternt finansierede og to samfinansierede ph.d.- stipendier om året må være et rimeligt mål, mener Jens Schovsbo.

»Det er nødvendigt med flere ph.d.er både til erhvervslivet hvor der i højere og højere grad er brug for eksperter der systematisk kan samle viden og overskue alle de internationale regler, og for at sikre at der er dygtige aftagere til forskerstillingerne på Jura så fakultetets status kan opretholdes,« forklarer han.

Vagn Greve mener også erhvervslivet er afhængigt af juristerne, og at det derfor burde være nemmere at få de eksterne finanser fra den front.

»Hvad nytter det at en medicinalvirksomhed opfinder ny medicin hvis den ikke er beskyttet imod kopiering? Hele erhvervslivet er jo baseret på at juraen kan beskytte dem,« siger han.

Indtil videre er der sat et konkret projekt i gang i samarbejde med at advokatfirma som følge af ph.d. studienævnets arbejde, men Jens Schovsbo mener der er et langt større potentiale.

»Vi kan mærke at erhvervslivet er interesseret i at investere i forskning fordi de har et behov for at der bliver skabt ny viden på det juridiske område. Derfor er vi også blevet mere opmærksomme på om de stipendiatansøgninger vi får, er oplagte til at lave i samarbejde med eksterne virksomheder,« fortæller han.

Der er endnu ikke ansat en arvtager til dekanposten på Jura, men når det sker, vil det blive en af de første og største udfordringer at føre fakultetet ud af det økonomiske lavvande.