Tillidsmand til politikerne: Send forskerne tilbage nu, hvis I ikke vil miste forskning i bl.a. vacciner og kræft

Som fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale, VIP’erne, her på Københavns Universitet ser jeg det som mit primære arbejde at få lavet løsninger internt på universitetet, så de ansatte får de bedst mulige arbejdsbetingelser, blandt andet ved at forsøge at kvalificere ledelsens beslutninger i samspil med andre tillidsvalgte.

Men med dette indlæg vil jeg også henvende mig til politikerne. Det gør jeg, fordi vi er i en usædvanlig situation, hvor der er behov for at gøre politikerne opmærksomme på forskningens vilkår.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Den lange periode med nedlukkede laboratorier, og nu perioden med meget begrænset adgang, har kostet mange forsøg og meget tabt data. Det vil indlysende tage tid at indhente.

Det risikerer at gå ud over blandt andet forskning i nye vacciner og kræftforskning.

Lønmidlerne til de fleste ansatte tilknyttet de eksperimentelle forskningslaboratorier kommer ofte fra eksterne bevillinger via offentlige og private fonde. I det tidsrum, hvor alle universitetsansatte har måttet arbejde hjemme, er der blevet trukket en betragtelig lønsum fra disse projekter. Men af den grund kommer der ikke midler til forlængelsen, som nye/genoptagede forsøg kræver. Det risikerer at gå ud over blandt andet forskning i nye vacciner og kræftforskning, som er højt på den politiske agenda.

Nedlukningsperioden har dog ikke kun fået store konsekvenser for forskningsområder på de våde områder. Det er også gået ud over samfundsfag, teologi og humaniora.

LÆS OGSÅ: 3 ting, der taler for en hurtig genåbning af universiteterne, og 3 ting, der taler imod

Empiriindsamling har været umuliggjort, ligeledes har feltarbejde, og det har været en forhindring, at biblioteker og arkiver har været lukket ned. Mange aftaler er gået i vasken, som ikke bare kan aftales igen på den anden side af sommerferien, fordi konteksten så er ændret. Det kan ikke undgå at kaste slagskygger af forsinkelser og aflysninger ind over de vigtige forskningsfelter, der er på de tørre områder.

Jeg er helt klar over, at nedlukningen har haft forskellige konsekvenser mange steder. Nogle kollegaer er måske ikke så påvirkede. Men mange er. Og dem, som det er hårdest for, er mange af dem, der er ansat i en tidsbegrænset stilling, eksempelvis de mange ph.d.’er og postdoc’er, som har en hård deadline i kraft af deres ansættelsesperiode.

LÆS OGSÅ: Ph.d.’ers ansættelser bør kunne forlænges tre måneder, siger Dansk Magisterforening

Jeg mener, at vi skal tale deres sag, så de ikke står alene med problemerne i en i forvejen ofte stresset situation som ung forsker i et internationalt konkurrencepræget miljø.

Gennem vores hovedorganisation Akademikerne har vi arbejdet for, at der kom en hjemmel, der gav ledelserne mulighed for at forlænge ansættelserne. Den regel blev en realitet for nogle dage side.

Jeg har selvfølgelig en forhåbning om, at de lokale ledere finder ud af, hvem der har behov for forlængelser og finder løsninger. Men det er soleklart, at det er vanskeligt, når der ikke er midler til forlængelserne. Og det er ikke småpenge, vi taler om. Hvor skal de penge komme fra?

Jeg håber, at politikerne også vil prioritere midler til forlængelse af de tidsbegrænsede forskningsstillinger.

Der er givet hjælpepakker til lønninger på privatområdet. Jeg håber, at politikerne også vil prioritere midler til forlængelse af de tidsbegrænsede forskningsstillinger, så penge til forlængelser ikke skal tages fra den øvrige forskning og undervisning på KU. Vi har ikke brug for en destabilisering af forskningsmiljøerne, og det er helt essentielt, at ansættelsestrygheden ikke undermineres. I forvejen er det i international kontekst ikke en sikker karrierevej at være ansat på de danske universiteter.

Vi har brug for et styrket forskningsfelt med stabile faglige miljøer, som kan bidrage til at udvikle samfundet både under og på den anden side af covid19-krisen. Det bør politikerne have for øje; de må ikke glemme forskningen, fordi der også er andre områder, der er presserende.

Desuden er det relevant, at politikerne forholder sig til, at de offentlige forskningsmidler er bundet op på BNP. Med udsigt til et faldende BNP vil det være nødvendigt, at politikerne prioriterer, at det nuværende beløb til forskning ikke sættes ned. Det vil få katastrofale følger for de mange forskningsmiljøer, hvis rammen for den offentligt finansierede forskning reduceres.

LÆS OGSÅ: 1.700 må vende tilbage til universiteterne, og det er for få, mener forskere

De uvante tider kræver, at vi nu sammen gør politikerne opmærksomme på, at de ikke må negligere forskningsområdet. Jeg ved, at flere af jer på opfordring fra DM’s formand har skrevet til forsknings- og finansordførere. Tak for jeres indsats.

Det tager lang tid at bygge fagligt stærke miljøer op, men det tager kort tid at nedbryde dem. Stabilitet er kodeordet for den forskning, som vi skal basere videreudvikling af landet på. Den stabilitet håber jeg, at politikerne vil hjælpe med at sikre.