Gennem telefonen kan man næsten høre Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kradse to akser ned med kridt på en tavle. Den vandrette akse illustrerer spredningen af coronavirus, siger han. Den lodrette akse viser de økonomiske og andre samfundsmæssige gevinster.

Det er det diagram, politikerne forholder sig til, når de i disse timer og dage planlægger anden fase af genåbningen, den bumlede vej tilbage til normaliteten, efter at regeringen lukkede store dele af landet i midten af marts.

Restauranter og caféer, museer og forlystelsesparker, efterskoler og koncertarrangører råber alle højt i håbet om, at det netop bliver dem, der kan slå dørene op næste gang, men kun de færreste kan mase sig igennem nåleøjet. Og meget afhænger af, hvor de ligger i diagrammet.

En genåbning af uni er faktisk high gain, no pain.

Københavns Universitet på Facebook

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor og tidligere overvismand, siger, at man skal forestille sig en voksende kurve, der kløver diagrammet i to og viser, hvor gevinsterne overstiger den øgede smittespredning. Hvis man skal gøre sig håb om at åbne på ny, skal man altså befinde nord for kurven.

Spørgsmålet er, hvor universiteterne står?

Forud for anden fase af genåbningen lister vi her de ting, der taler for og imod, at ansatte og studerende på Københavns Universitet vil blive prioriteret højt. Vi starter med det positive:

1: Lovende beregninger

Faktisk er der allerede lavet beregninger, der anslår risikoen og gavnen ved at åbne universiteter. Københavns Universitet har selv delt en undersøgelse fra Massachusetts Institute of Technology, MIT, der placerede universiteterne lunt i det nordøstlige hjørne af det diagram, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen beskriver. »En genåbning af uni er faktisk high gain, no pain,« som Københavns Universitet skrev på sin Facebook-side.

LÆS OGSÅ: 1.700 må vende tilbage til universiteterne, og det er for få, mener forskere

Statens Serum Institut har kun vurderet the pain i et nyt notat, men også her klarer universiteterne sig rimeligt. De er havnet i gruppen med middel risiko, det vil sige i et rødere felt end museer, biblioteker og zoologiske haver, men i et grønnere felt end efterskoler, forlystelsesparker og sportshaller.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Beregningerne er behæftet med stor usikkerhed, har Statens Serum Institut selv skrevet, og ifølge en nyhed på Københavns Universitets hjemmeside siger økonom Jeppe Druedahl, at også MIT-studiet har mangler. For eksempel forsømmer forfatterne at tage højde for, at der er bedre muligheder for at arbejde hjemmefra i nogle sektorer end i andre.

Det er dog svært at forestille sig, at tallene direkte afskrækker politikerne for at kigge med velvilje på universiteterne.

2: Pres for at åbne laboratorier

Der er forskel på, hvad man åbner på universitetet. Et sammensurium af aktiviteter foregår på campus, fra forelæsninger over administrativt arbejde til forsøg i laboratorier, alt sammen med forskellig værdi og risiko for smittespredning.

Her er det laboratorierne, som politikerne i første omgang vil prioritere, vurderer både økonom Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og virolog Troels Scheel.

Det skyldes to forhold: For det første er det her, krisen har vist sig mest akut. Forskere, der er afhængige af dataindsamling i laboratorier, kan umuligt arbejde videre på deres projekter uden at have adgang til universitetet, og forsøg på stribe, for eksempel med mus og cellekulturer, er allerede afblæst.

Det kan have grelle konsekvenser for forskningsgrupper, der ofte rummer mange midlertidigt ansatte, for eksempel ph.d.-studerende, postdocer og adjunkter, og som oftest har hentet deres midler hos offentlige og private fonde. Fonde, der i mange tilfælde ikke har tænkt sig at samle regningen op, når projekter bliver forsinkede.

LÆS OGSÅ: Ph.d.’ers ansættelser bør kunne forlænges tre måneder, siger Dansk Magisterforening

For det andet er risikoen for smittespredning i laboratorier relativt lav, siger Troels Scheel, lektor i virologi. Også selv om man fjerner loftet på de 1.700 samtidigt tilstedeværende forskere, der blev banket fast i den meget forsigtige genåbning af laboratorier, som politikerne allerede har igangsat.

»Man har virkelig gjort det svært for sig selv med den løsning, man har valgt nu. Der, hvor jeg arbejder i Mærsk Tårnet, er der lige nu fire personer på en etage. Det er cirka 117 kvadratmeter per person, og det er måske lige i overkanten. Der vil jeg mene, at man uden at risikere det helt store kunne åbne mere, om end ikke på fuld kapacitet,« siger Troels Scheel.

Det er en holdning, som flere forskere har udtrykt i de seneste dage og uger, foruden Radikale Venstres forskningsordfører Stinus Lindgreen.

»Det er en befolkningsgruppe, der om nogen er i stand til at leve op til hygiejneregler, for det er fuldstændig almindeligt at spritte af og gå med handsker. Det er nok det mindst farlige sted at åbne,« har han sagt til Uniavisen.

3: Frygt for lavere kvalitet, frafald og forsinkelser

Om noget har coronakrisen vist Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at undervisning på campus er bedre end undervisning på Zoom.

»Mødet mellem mennesker slår mødet mellem mand og maskine med længder,« siger han.

Det betyder, at mange studerende lige nu modtager en undervisning, der er knap så god, som de er vant til, og det er selvsagt ikke i samfundets interesse.

På den baggrund kan man mene, at det haster med at få gang i den fysiske undervisning på ny. Omvendt nærmer læseferien sig med hastige skridt, og alle eksamener er allerede gjort digitale eller skriftlige, hvilket begrænser den gevinst, en genåbning vil have her og nu.

Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vil konsekvenserne først for alvor vise sig, hvis de studerende, der begynder på universitetet til sommer, skal hoppe direkte ind i onlineundervisningen.

»Det ville jeg synes var tungt. Hvordan holder man motivationen oppe, når man sidder alene på et kollegieværelse? Noget af det, der holder interessen oppe, er, at man diskuterer de ting, der foregår rent fagligt med sine medstuderende. Så jeg tror virkelig, man kunne få en årgang med højt frafald, og det ville jeg være rigtig ked af.«

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet: »Vi ønsker ikke, at der opstår coronaårgange«

Bekymringen går fint i spænd med en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der viser, at en lang og social studiestart forebygger frafald – og dermed gavner økonomien.

Dertil kommer, at der er en risiko for, at mange studerende udskyder deres studier på grund af coronakrisen. I et norsk studie har eksperter for eksempel vurderet, at fem procent af de studerende vil blive forsinket med et halvt år, og det vil koste statskassen dyrt.

Men der er også ting, der taler imod en hurtig genåbning af universitetet.

1: Svært at måle effekten

Hvor de fleste kan tænke sig til, at nedlukningen rammer uddannelserne på kvaliteten, er det svært at sige i hvor høj grad. Og det er endnu sværere at sætte tal på, hvad det koster samfundet.

»Hvis der er nogen negative økonomiske effekter af den ringere undervisning, så vil det vise sig i, at dem, vi uddanner lige nu, ikke bliver lige så godt uddannet som dem før og efter, og det vil så have en konsekvens ude i samfundet om mange år. Men det er meget svært at gøre op,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Så er det lettere at forholde sig til en restaurant eller en cafe, der bliver nødt til at lukke dørene for altid, hvis ikke de får langet mad og drikke over bordet inden for nogle uger, siger økonomen.

»En restaurant, der er tvangslukket, kan jo ikke tjene penge. De kan få nogle kompensationer, som ikke er 100 procent, så hvis det bliver ved, går de nedenom og hjem. Den økonomiske gevinst er meget håndgribelig.«

2: Mange klumper sig sammen i lokalerne

Når Hans Jørgen Whitta-Jacobsen underviser på universitetet, kan han skue ud over 250 studerende, der er samlet i et forelæsningslokale med en kapacitet på omkring 300. Her sidder de så i to gange 45 minutter, og de sidder tæt.

Ifølge Troels Scheel er netop den form for undervisning meget langt fra at vende tilbage:

»Det er stadig afgørende, at vi holder afstand og ikke er mange mennesker sammen på lidt plads. Derfor tror jeg ikke, at vi kommer til at se en fyldt forelæsningssal, hvor 100 mennesker sidder skulder ved skulder, i den nærmeste fremtid. Det ville ikke være klogt. Jeg tror faktisk heller ikke, vi vil se det i efterårssemestret,« siger Troels Scheel.

»Det er ikke kun et spørgsmål om selve undervisningen, det er også et spørgsmål om, hvordan og i hvilken grad de studerende interagerer i pauserne osv.«

I det føromtalte norske studie vurderer forfatterne faktisk, at der er »en høj smitteværnseffekt« ved at holde universiteter lukkede.

Troels Scheel siger, at universiteterne kan satse på gruppe- eller holdundervisning, hvor han vurderer, at smitterisikoen vil være nogenlunde den samme som eksempelvis i folkeskoler.

3: Et ræs med mange heste

Selv små hold øger dog det samlede smittetryk i landet. Det er netop problemet: Hver gang politikerne giver grønt lys til nogen, er der andre, der må holde for rødt.

»Vi har en vis smittekapital, vi kan bruge af, og det er så spørgsmålet, hvor man vil bruge den. Vil man bruge den på at lade folk gå til holdundervisning på universitetet, eller vil man bruge den på at lade folk gå i IKEA?« siger Troels Scheel.

Det er også kernen af problemet for de mange universitetsansatte, der arbejder på kontorer – forskere på tørre fag eller administrative medarbejdere for eksempel. Umiddelbart skulle man tro, at det var relativt harmløst at lade en del af medarbejderne vende tilbage, fordi det er let at holde fysisk afstand mange steder.

Men det bidrager unægtelig til det samlede smittetryk i landet, når danskere forlader hjemmet og møder på arbejdspladsen, og spørgsmålet er, om det er værd at prioritere universitetets medarbejdere, når mange kan arbejde – nogenlunde – effektivt hjemmefra?

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger, at han håber selv at kunne vende tilbage på sit kontor allerede i næste fase, men »hvis han var samfundet«, ville han se skeptisk på mulighederne:

»Det er måske ikke noget, jeg ville prioritere helt vildt.«

Opdatering torsdag 7. maj kl 09:21: Folketingets partier forhandler netop nu om en øget genåbning af Danmark. Aftalen forventes at ligge klar senere i dag.