Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Delrapport afslører: Langt flere kandidatuddannelser kan blive forkortet

Reform — Første blik ind i Kandidatudvalgets arbejde med fremtidens kandidatuddannelser er landet, og særligt én ting vækker bekymring hos både studerende, fagforeninger og rektorer.

I dag har Kandidatudvalget offentliggjort sin delrapport om arbejdet med den kandidatreform, som regeringen sidste år vedtog i samarbejde med K, LA, Danmarksdemokraterne og SF.

Heri fremgår det blandt andet, at et langt større antal kandidatstuderende end først antaget, vil skulle optages på de nye etårige kandidatuddannelser, der ugør 75 ECTS.

Fakta

Sidste år vedtog regeringen den såkaldte kandidatreform – senere omtalt som ’universitetsreformen’ – i samarbejde med K, LA, Danmarksdemokraterne og SF.

I sensommeren 2023 blev nedsat et Kandidatudvalg, der har til opgave at udforme det nye kandidatuddannelsesudbud.

Medlemmerne tæller blandt andre rektorerne fra alle de danske universiteter, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Danske Studerendes Fællesråd.

Kandidatudvalget skal overlevere en endelig afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren i oktober 2024.

LÆS OGSÅ: Universitetsreform er vedtaget: Sådan ser den ud

I den oprindelige Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark, lød det, at i alt 30 procent af de nuværende kandidatuddannelser skulle omlægges. Ti procent skulle omdannes til kortere kandidatuddannelser på 75 ECTS, mens 20 procent skulle omdannes til erhvervskandidater.

Men i delrapporten tyder det dog på, at langt flere kandidatuddannelser kan ende med at blive forkortet. For hvis målet om at omdanne 20 procent af kandidatuddannelsespladserne til erhvervskandidater ikke indfries, skal antallet af etårige kandidater i stedet øges, så den samlede omlægning lander på 30 procent af kandidatuddannelsespladserne i 2032.

LÆS OGSÅ: Djøf: Hvis erhvervskandidaten fejler, vil studerende sive til kortere uddannelser

I en fremskrivning af den forventede tilgang af studerende til kandidatuddannelserne i 2032 fremgår det af delrapporten, at hele 23 procent af de studerende vil tage en etårig kandidatuddannelse, mens kun syv procent vil tage en erhvervskandidat.

LÆS OGSÅ: Hvordan bliver fremtidens erhvervskandidater en succes?

»Helt uacceptabelt«

Det har fået en række aktører op ad stolen. Blandt andet Danske Studerendes Fællesråd, som i en pressemeddelelse skriver, at de er »skuffede over dagens delafrapportering.«

»Vi er gået konstruktivt til arbejdet hele vejen og kommet med bud på, hvordan vi laver attraktive erhvervskandidater. Det har der ikke været appetit på fra Uddannelses- og Forskningsministeriets side, som i stedet insisterer på, at det så medfører endnu flere etårige kandidatuddannelser,« siger uddannelsespolitisk næstforperson for Danske Studerendes Fællesråd, Lauge Lunding Bach i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Kommissoriet er et kludetæppe af lappeløsninger

Lauge Lunding Bach kalder fremskrivningen på de 23 procent etårige kandidater for »helt uacceptabel.« Det er derfor afgørende, at forligspartierne genbesøger den politiske aftale, mener næstforpersonen

Det giver ikke mening at lægge til grund, at studerende på erhvervskandidaten skal arbejde nærmest fuld tid, samtidig med at de skal studere

Sara Vergo, formand, Djøf

»Forligspartierne spiller roulette med hele intentionen i reformen, når de forlanger, at der skæres yderligere i de ordinære toårige kandidatuddannelser, fordi man ikke forventer at nå op i nærheden af 20 procent erhvervskandidater,« siger han.

Samme kritik ytrer formand for fagforeningen Djøf, Sara Vergo, som mener, at kandidatudvalget er blevet stillet en »umulig opgave«, når opdraget er at omlægge 20 procent af kandidatuddannelserne til erhvervskandidater.

»Et mål om, at 20 procent af uddannelserne skal omlægges til erhvervskandidater, kan kun realiseres, hvis politikerne ændrer på rammen. De bør løsne på det fastlåste beregningstekniske krav om, at erhvervskandidater skal levere samme arbejdsudbud som studerende på etårige kandidatuddannelser,« siger Sara Vergo i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Det giver ikke mening at lægge til grund, at studerende på erhvervskandidaten skal arbejde nærmest fuld tid, samtidig med at de skal studere. Så spænder politikerne reelt ben for, at studerende vil vælge erhvervskandidaten.«

Bekymrede rektorer

I delrapporten udtaler de otte universitetsrektorer sig samlet om de rammer, som er fastsat i aftalen om reform af universiteterne. Også rektorerne peger på, at reformøkonomiens krav til, at kandidaterne bidrager til arbejdsudbuddet »reelt ikke muliggør en tilstrækkeligt attraktiv erhvervsrettet kandidat med virksomhedsforløb på 120 ECTS.«

Ifølge universitetsrektorerne vil det blive svært at gøre erhvervskandidaterne attraktive, fordi de mere eller mindre kræver, at de studerende skal arbejde fuldtid og studere fuldtid.

Forligspartierne spiller roulette med hele intentionen i reformen, når de forlanger, at der skæres yderligere i de ordinære toårige kandidatuddannelser

Lauge Lunding Bach, uddannelsespolitisk næstforperson, Danske Studerendes Fællesråd.

»Universitetsrektorerne er således bekymrede for, om det vil være muligt at udbyde EKV- eller EKA-uddannelser (erhvervskandidater eller kandidater med virksomhedsforløb, red.) på 120 ECTS, der vil være attraktive for tilstrækkeligt mange studerende og virksomheder,« skriver universitetsrektorerne i delrapporten.

Her påpeger de også, at en fastholdelse af kravet om arbejdsudbuddet fra politisk hånd vil kunne betyde, at en betydelig del af omlægningen af kandidatuddannelserne vil gå til de etårige kandidatuddannelser.

Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), har dog ikke planer om at løsne på de krav, forligspartierne har vedtaget. Det siger hun til Politiken.

»Det vil være utidigt at skrive politiske konklusioner på baggrund af et arbejde, som ikke er færdigt,« siger hun og anerkender, at det er en vanskelig opgave, Kandidatudvalget er blevet sat til at løse.

Seneste