Klimaforandringer ødelægger søvnen: »Alle prøver viser, at folk tager skade,« siger KU-forsker bag nyt studie

Når nætterne bliver varmere, sover vi kortere og dårligere. Og det kan påvirke hukommelse, indlæring og præstation. Det viser et nyt internationalt studie i tidsskriftet Sleep, hvor forskere gennemgår mere end ti års forskning i sammenhængen mellem temperatur og søvn.

En af forskerne bag studiet er Kelton Minor, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og ekspert i temperaturstigningernes påvirkning på søvnen.

»Når nætterne er varmere end normalt, sover mennesker mindre,« siger han.

LÆS OGSÅ: Hjernen renser sig selv, når du sover – hvis du sover sådan her

Studiet samler resultater fra flere tidligere undersøgelser, blandt andet globale analyser af søvndata fra armbåndsmålere, såkaldte wearables, samt nationale spørgeskemaundersøgelser.

På tværs af studierne tegner der sig det samme billede: Jo varmere temperaturer, desto kortere og dårligere bliver søvnen.

Et fugtigt tæppe

Selv om de fleste efterhånden er klar over de globale temperaturstigninger, er det gået manges næse forbi, at stigningerne påvirker nattetimerne mere end dagtimerne, siger Kelton Minor.

Den fysiske forklaring er, at fugtig luft holder varmen fanget omkring jordoverfladen om natten, forklarer søvnforskeren.

»Når luft varmes op, kan det holde på mere fugt. Og om natten fungerer den fugtige luft som et tæppe, der fanger varmen under sig tæt på jordoverfladen. Og det er netop der, vi ligger og sover.«

Dertil kommer, at vi har sværere ved at håndtere varme end kulde, når vi skal regulere indendørsklimaet, siger Kelton Minor.

»Mennesker ser ud til at være bedre til at tilpasse indendørsklimaet til et koldt udendørsklima end til et varmt udendørsklima. Selv i områder, hvor aircondition er meget udbredt, ser vi, at man ikke har været i stand til fuldstændig tilpasning.«

Påvirker sundhed og kognition

Ifølge Kelton Minor kan søvnmangel have alvorlige konsekvenser for vores kognitive funktioner.

»Når man begrænser søvn, reducerer det hjernens evne til at omdanne korttidshukommelse til langtidshukommelse. Det påvirker kognition, hukommelse og evnen til at genkalde information,« siger han.

Blandt andet har studier af eksamensresultater vist, at elever i gennemsnit klarer sig dårligere på varme dage end på kolde dage. Et af studierne fandt, at studerende, der sov i kollegier med aircondition under en hedebølge, klarede sig bedre i kognitive tests dagen efter end studerende uden køling.

Dertil kommer konsekvenserne for vores mentale og fysiske sundhed.

»Vi ved også, at søvnmangel giver dårligere humør, øger risikoen for ulykker og reducerer produktiviteten på arbejdet,« siger han.

Går særligt ud over de fattigste

Uanset hvor man kigger, påvirkes menneskers søvn af de stigende temperaturer, siger Kelton Minor.

»Man finder ikke et eneste sted, hvor folk er immune over for effekterne. Alle prøver viser, at folk tager skade af varme nætter.«

Samtidig påpeger han, at problemet sandsynligvis er større, end de nuværende studier viser.

»Vi mangler systematiske data fra nogle af de fattigste befolkninger i verden. Det, vi ser nu, er bekymrende, men vi har god grund til at tro, at vi undervurderer konsekvenserne, fordi de fattigste lande er underrepræsenteret i dataen,« siger Kelton Minor.

Dog viser den nuværende forskning allerede, at konsekvenserne fordeler sig skævt og går hårdest ud over de fattigste.

»Påvirkningen lader til at være to til tre gange større i fattige befolkninger sammenlignet med rige befolkninger,« siger Kelton Minor og fortsætter:

»Mennesker, som lever i de fattigste, varmeste regioner forventes at lide uforholdsmæssigt mere end dem, som lever i de rige dele af verden.«

Også inden for landegrænser er mønstret det samme.

Den fattige del af befolkningen lider mere end den rige del af befolkningen, og forskellen kommer særligt til udtryk på byniveau, hvor mange lever på gaden, forklarer Kelton Minor.

I byer som New York og San Francisco ser man særligt en skævvridning på grund af den høje andel af hjemløse, og i New Delhi i Indien rapporterer knap halvdelen af hjemløse, at de sover mindre end fire timer om natten.

Kelton Minor påpeger, at man derfor er nødt til at gribe problemet an på samfundsniveau.

»Man kan ikke bare sige, at folk skal skrue op for deres aircondition, for det har størstedelen af menneskeheden ikke råd til. Desuden fungerer de jo ved at tage varm luft indefra og pumpe den ud, og det gør bare byen endnu varmere. Derfor skal det ikke bare være en individuel prioritet for dem, som har råd, men en prioritering i den offentlige sundhed, der sikrer, at alle har adgang til køling, når de har brug for det – også om natten.«

En løsning er i alles interesse

Ud over at bekæmpe sundhedsmæssig ulighed kan der fremsættes økonomiske argumenter for, at regeringer verden over bør interessere sig for problemet, mener Kelton Minor.

»Udover befolkningens velfærd er et andet perspektiv det økonomiske. Når 100.000 voksne udsættes for høje temperaturer, oplever 9.300 af dem dårlig søvn. Vi ved fra eksperimenter, at kort søvn fører til nedsat præstation og produktivitet. Og det er konsekvenser, som også har vist sig at blive forværret på varme dage, både på fabriksgulve og på kontorer.«

LÆS OGSÅ: KU-forsker med dårlig klimanyhed har leveret Årets Danske Forskningsresultat

På baggrund af resultaterne opfordrer forskerne bag studiet til at etablere en international task force, der skal overvåge sammenhængen mellem klima og søvn og undersøge, hvordan samfund kan beskytte befolkninger mod varmere nætter.

Og det er særligt akut, fordi forholdet mellem de stigende temperaturer og konsekvensen for søvn ikke er lineært, vurderer Kelton Minor.

»Hvis ikke vi gør noget, kan vi forvente, at stigende nattetemperaturer ikke blot vil øge, men accelerere søvnmangel og dets følgevirkninger. Det svarer til at køre på en rutsjebane, der bliver mere og mere stejl. Jo længere du kommer ned ad rutsjebanen, desto hurtigere går det.«

Derfor mener han, at problemet kræver en global indsats.

»Vi har en masse arbejde foran os for at beskytte søvn på global skala.«