Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Søvnforskning — Din hjerne renser sig selv for affaldsstoffer, når du sover dybt. Et nyt studie fra Københavns Universitet afslører hemmeligheden bag den gode søvn.
Vi gør det alle sammen. Nogle mere end andre, og nogle bedre end andre. Fælles for os er, at vi har brug for søvn for at få renset hjernen fri for affaldsstoffer. Indtil nu har man ikke vidst, hvad det er, der driver rensningssystemet, men nu har et nyt KU-studie fundet den bagvedliggende mekanisme. Det er signalstoffet noradrenalin, som styrer det hele.
Uniavisen har talt med Natalie Hauglund, der er leder af studiet og postdoc på Center for Translational Neuromedicine og Oxford Universitet, for at forstå, hvad det nye fund indebærer og hvad det har af betydning for de værdifulde nattetimer på hovedpuden.
Fagfolk kalder hjernens rensningssystem for det glymfatiske system. Folkemunde kan kalde systemet for hjernens vaskemaskine. Her løber
»Når vi sover, bliver signalstoffet noradrenalin frigivet i hjernen med cirka 50 sekunders mellemrum. Stoffet binder sig til blodårerne og får dem til at trække sig sammen. På den måde trækker blodårerne sig skiftevis sammen og udvider sig i en langsom rytme, der virker som en pumpe på hjernevæsken og driver den ind igennem hjernen og ud igen,« forklarer Natalie Hauglund.
I løbet af dagen ophobes affaldsstoffer i hjernen, og det er vigtigt at skille sig af med dem for hjernens generelle helbred. En af konsekvenserne ved for mange ophobede affaldsstoffer er demenssygdomme som Alzheimers.
Stress, skærmbrug og for meget lys lige før sengetid nedsætter søvnen
Natalie Hauglund, postdoc på Center for Translational Neuromedicine
»Mange hjernesygdomme har en association med ophobede affaldsstoffer i hjernen. For eksempel ser vi en kobling mellem Alzheimers og ophobning af beta amyloide plaques, som tyder på, at de ikke er blevet renset ordentligt ud,« siger Natalie Hauglund.
Derudover er det vigtigt at give hjernen tid til at gå offline for at vedligeholde afgørende funktioner som hukommelse, indlæring, koncentration og kroppens immunforsvar, fortæller hun og understreger:
»Søvn er rigtigt vigtigt for alle de funktioner.«
Studerende, stress og søvn
KU’s seneste trivselsundersøgelse fra 2023 viser, at de studerende oplever et stort pres, som kan forværre søvnen.
Knap halvdelen (49%) oplever stærke stresssymptomer i dagligdagen enten nogle gange, ofte eller altid. I eksamensperioder gælder det for to tredjedele (66%).
Knap en tredjedel af de studerende (31%) svarer, at der ikke er en god balance mellem fritid og studietid.
Stoffet noradrenalin har tidligere været kendt som den stress-respons, der sætter kroppen i fight or flight-situationer. Hvis kroppen er klar til kamp, udskiller den høje doser af noradrenalin. Den gode søvn kræver den rette balance mellem høje og lave niveauer af noradrenalin.
»Når vi er vågne, har vi et rigtig højt niveau af noradrenalin. Når vi falder i søvn, bliver noradrenalin-niveauet lavere, og det bliver frigivet i den langsomme rytme der aktiverer pumpen til at drive hjernevæsken gennem hjernen. I studier lavet af andre forskere på sovende mus kunne man se, at hvis musene er mere stressede, går bølgerne af noradrenalin meget hurtigere, så musene vågner mere og får en dårligere søvn,« siger Natalie Hauglund.
En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen anbefaler 18 til 64-årige at sove syv til ni timer med regelmæssige sove-og opvågningstidspunkter. Samme undersøgelse viser, at to tredjedele af alle voksne sover for lidt.
Mange hjernesygdomme har en association med ophobede affaldsstoffer i hjernen
Natalie Hauglund, postdoc på Center for Translational Neuromedicine
Fundet i det nye KU-studie er et vigtigt skridt i retning af at forstå, hvordan omfanget af søvnproblemer kan reduceres, siger Natalie Hauglund:
»Nu kan vi kigge på flere faktorer, end om folk bare ser ud til at have en god søvn eller ej. Lægerne kan begynde at undersøge, hvor gode blodårerne er til at lave denne pumpefunktion. For eksempel ved vi, at blodårerne bliver mere stive i det, jo ældre man bliver.«
Hun fortsætter:
»Vores resultater kan forhåbentlig hjælpe til, at der på den lange bane kan blive udviklet skræddersyet medicin. For at stimulere rensningen vil målet være at øge blodårernes evne til at pumpe hjernevæsken rundt, hvis pumpen ikke virker optimalt. «
Med stigende søvnproblemer kan det være nærliggende at ty til søvnmedicin, men det nye studie har fundet en overraskende sammenhæng mellem udskillelsen af noradrenalin og den receptpligtige, korttidsvirkende søvnmedicin Zolpidem:
»Vi fandt ud af, at søvnmedicinen Zolpidem nedsatte noradrenalin-niveauet, så vi ikke ser de her rensende bølger. Vores resultater indikerer altså at den søvn man får, når man tager søvnmedicin, er ikke lige så god søvn som normalt,« siger Natalie Hauglund.
Der findes altså endnu ikke en medicinsk mirakelkur, hvis du drømmer om at vågne som Disneys Askepot: veludhvilet, veloplagt og til lyden af fuglesang. Men der er noget, du selv kan gøre, hvis du sover dårligt.
Den søvn man får, når man tager søvnmedicin, er ikke lige så god
Natalie Hauglund, postdoc på Center for Translational Neuromedicine
Ifølge Natalie Hauglund kan man ikke direkte påvirke udskillelsen af noradrenalin til at forbedre hjernens rensning. Til gengæld ved man, at hjernens vaskemaskine virker i den dybe søvn, så ved at skabe de bedste betingelser for dette søvnstadie, kan man indirekte påvirke rensningsprocessen og forbedre søvnen.
»Det er under non-REM-søvnen, den dybe del af søvnen, vi har de langsomme rensningsbølger i hjernen. Under REM-søvnen, som stadig er vigtig for en masse andre ting, bliver der slet ikke frigivet noradrenalin,« siger Natalie Hauglund.
Derfor må vi fortsat blive bedre til undgå det, som står i vejen for den gode, dybe søvn:
»Faktorer som stress, skærmbrug og for meget lys lige før sengetid nedsætter søvnen og giver hjernen dårligere mulighed for at lave rensningsprocessen,« siger Natalie Hauglund.
Gængse anbefalinger og gode råd er altså stadig vejen frem. Prioriter timerne med lukkede øjne og drop streamingtjenester og doomscrolling inden sengetid. Gab, tænker du måske? Netop.