Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Københavns Universitet har afholdt kvote 2-prøver for første gang. Ikke alle ansøgere er begejstrede

Almenviden — To kvote 2-ansøgere har svært ved at forstå, hvorfor man skal knække brøker og regne rumfang for at komme ind på studier som antropologi og psykologi. Men det er der en god grund til, lyder det fra KU-chef.

Midt i en nedlukningstid har Københavns Universitet afholdt kvote 2-prøver for første gang i historien.

Mens de fleste studerende kommer på universitetet på kvote 1 på baggrund af deres karaktersnit og de fag, de har taget, er kvote 2 for dem, der søger at blive optaget på et andet grundlag end en gymnasial eksamen. Et af kravene på Københavns Universitet er, at de skal bestå en ny vidensprøve.

Over to weekender i april skulle samtlige kvote 2-ansøgere gennemføre den nye prøve, der testede deres evner i alt fra grammatik til matematik. De ansøgere, der klarer sig bedst, bliver efterfølgende inviteret til et interview.

LÆS OGSÅ: Se de 10 mest populære uddannelser for kvote 2-ansøgerne i 2021

Det var meningen, at prøven skulle gennemføres på universitetet, men som følge af nedlukningen var der tale om en onlinetest, som ansøgerne tog hjemmefra.

Det gik dog uden de store gnidninger, hvis man skal tro en af ansøgerne, Natascha Lua Solbjörk, der har søgt ind på Institut for Antropologi.

LÆS OGSÅ: Kvote 2-ansøgere på Københavns Universitet skal sorteres med kognitiv test 

At rette prøven mere efter den enkelte uddannelse tror jeg ville give et mere realistisk billede.

Natascha Lua Solbjörk, ansøger

»Prøven var sådan set meget ligetil. Jeg var ret tilfreds med, at jeg kunne sidde hjemme i min stue og ikke blive påvirket af at sidde et fremmed sted med fremmede mennesker. Det gjorde noget godt for mig,« siger hun.

Til gengæld undrede hun sig over flere af spørgsmålene, siger hun.

Den nye prøve er en test af almenviden, der spænder fra grammatik og læseforståelse til logik og matematik, og den er ens for alle, uanset om man sigter efter en studieplads på datalogi eller dansk. Det er en præmis, som Natascha Lua Solbjörk har svært ved at forstå:

»For mig giver det ikke mening, at jeg skal kunne løse ligninger og funktioner for at kunne studere antropologi,« siger hun.

»Jeg forestiller mig, at hensigten er at vurdere ansøgerens evne til at studere på universitetet, men jeg kan frygte, at det sætter et forkert billede op af den enkelte ansøger, når indholdet er så bredt. Jeg har for eksempel altid været udfordret i matematik, men klaret mig virkelig godt overall. At rette prøven mere efter den enkelte uddannelse tror jeg ville give et mere realistisk billede.«

Angiv længden på hypotenusen

Derya Yildirim, der tog prøven i håbet om at få adgang til psykologistudiet, er enig.

Hun roser Københavns Universitet for at kassere den tidligere kvote 2-model, der udelukkende gav studiepladser på baggrund af skriftlige ansøgninger. Det betød, at sorteringen ofte blev foretaget ud fra, hvilke ansøgere der havde mest erfaring på cv’et.

Men også hun kritiserer den nye prøve for at skyde for bredt:

»Jeg ved godt, man skal have matematik på B-niveau for at komme ind på Psykologi, og det giver god mening, da man blandt andet skal have forståelse for statistik. Men at jeg skal sidde og regne brøker og rumfang på folkeskoleniveau, det er måske ikke så relevant,« siger Derya Yildirim.

… at jeg skal sidde og regne brøker og rumfang på folkeskoleniveau, det er måske ikke så relevant.

Derya Yildirim, ansøger

Københavns Universitet vil ikke offentliggøre årets kvote 2-prøve, men universitetet har lagt en række eksempelopgaver ud på sin hjemmeside. Her bliver ansøgerne blandt andet bedt om at løse en ligning, angive længden på hypotenusen i en retvinklet trekant, aflæse grafer og vælge den manglende figur i et mønster.

I den sproglige ende skal de blandt andet indsætte de rigtige ord i en tekstblok, både på dansk og engelsk.

»Jeg kan godt se pointen i, at der er nogle generelle ting som læseforståelse, som helst skal være på plads, når man studerer på universitetet, for pensummet er stort og svært. Det giver mening, at prøven udfordrer ansøgeren på forskellige punkter. Men jeg tænker, at det havde været bedre, at der var en specifik prøve til hvert studie,« siger Derya Yildirim.

Svært at forudsige effekten

Camilla Thorgaard, områdechef for videregående uddannelse på Danmarks Evalueringsinstitut, siger, at der kan være gode grunde til at kaste ansøgerne ud i en bred videnstest, ud fra den betragtning at studerende med en generelt høj begavelse, fra logisk tænkning til læseforståelse, klarer sig bedst på universitetet.

Om en videnstest på kvote 2 resulterer i bedre studerende og lavere frafald afhænger dog af både testen og studiet, siger hun. Bare fordi Syddansk Universitet har gode erfaringer med kvote 2-prøver på medicinstudiet, betyder det ikke, at Københavns Universitet vil have det samme. Derfor bør universitetet granske følgerne af modellen i de kommende år, siger Camilla Thorgaard.

»Det er rigtig svært at sige noget om, hvilken generel effekt forskellige kvote 2-modeller har. Det er der ikke ret meget forskning i. Så det bliver interessant at følge de studerende, der kommer ind på den nye model, ikke mindst for universitetet, der jo skal vurdere, om det er pengene og resurserne værd.«

Risikoen er ifølge Camilla Thorgaard, dels at udsigten til en videnstest øger præstationspresset på gymnasieelever, dels at et privat marked vokser frem, hvor de mest velhavende ansøgere kan købe deres chancer større. Det sidste ser man i stor stil i USA, hvor unge mennesker med collegedrømme ofte betaler (eller lader deres forældre betale) for forberedende test forud for den såkaldte SAT.

LÆS OGSÅ: Uniavisens artikel fra 2019 om firmaet Go’ Kvote 2., der tilbyder hjælp med kvote 2-ansøgninger mod betaling.

Omvendt, tilføjer hun, er det positivt, at alle ansøgere får en chance for at bevise sig til en prøve og en samtale, uanset om de har sløset i gymnasiet eller har et magert cv.

Matematik er ikke ligegyldigt for humanisterne

Ifølge Pernille Kindtler, sektionschef for Optagelse & Kommunikation på Københavns Universitet, er målet med den nye kvote 2-prøve ikke mindst at sikre et lavere frafald. Det skal ske ved, at de studerende, der får pladserne efter test og interview, både er fagligt kompetente og har reflekteret grundigt over deres studievalg.

Når prøven er så bred, skyldes det, at den skal ses som en erstatning for det karakterkrav på 6,0, der hersker på kvote 1, siger hun – og at det ikke nødvendigvis er ligegyldigt, om en humaniorastuderende forstår basal matematik:

»Undersøgelser viser, at det er godt at have brede kompetencer på videregående uddannelser. Det er det, der gør, at man klarer sig bedst,« siger Pernille Kindtler.

»Som studerende kan man ikke forudsige, hvilke kompetencer man præcis vil få brug for på sit studie. Det kan sagtens være, at humaniorastuderende får brug for matematiske færdigheder, eller at en naturvidenskabelig studerende får brug for en god sprogforståelse.«

Hun tilføjer, at de optagelsesudvalg, der skal fordele kvote 2-pladserne på de enkelte fag, har mulighed for at fokusere på bestemte dele af prøven, når de vurderer de ansøgere, der går videre til interviewet.

Vi vil rigtig gerne være sikre på, at det er ansøgeren selv, vi vurderer.

Pernille Kindtler, sektionschef, Københavns Universitet

Måske er der en ansøger, der ville blive en knalddygtig antropolog, men som er virkelig ringe til matematik.

Er der ikke en fare for, at man går glip af gode studerende?

»Den risiko er der, uanset hvordan vi optager. Jeg bliver nødt til at sige, at der ikke er et uendeligt antal pladser, og på mange af vores uddannelser har vi enormt mange kvalificerede ansøgere. Derfor betyder et afslag ikke nødvendigvis, at man ikke har været god nok, men at andre har været bedre.«

LÆS OGSÅ: Ansøgningskonsulent siger, at det hele menneske forsvinder i ny kvote 2-prøve 

Pernille Kindtler siger, at hun forstår bekymringen for, at der vokser et marked frem, hvor ansøgere mod betaling kan forberede sig på prøven. Og hun siger, at Københavns Universitet vil »holde øje« med udviklingen.

»Vores klare idé er dog, at der er grænser for, hvor meget man kan forberede sig til testen. Den bedste forberedelse er at være velfunderet inden for de her områder. Man ved jo ikke præcis, hvilken opgave man bliver stillet over for,« siger hun og tilføjer, at det var lettere at nå langt med andres hjælp i det tidligere kvote 2-system, hvor man blot skulle skrive en ansøgning.

»Vi vil rigtig gerne være sikre på, at det er ansøgeren selv, vi vurderer, og det sker ved, at alle skal lave en prøve og møde frem til et interview. Det skyldes netop, at vi ved, der er et marked, hvor man kan få hjælp til at lave kvote 2-ansøgninger, og fordi nogle kan få bedre hjælp fra familie og venner end andre.«

Seneste