Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Københavns Universitet skal lave mere løsningsorienteret forskning, siger ny prorektor

David Dreyer Lassen vil minde politikere om, at grundforskning er en forudsætning for hurtige vacciner og grønne nybrud. Men han siger også, at Københavns Universitet skal rykke sig lidt nærmere den forskning, der løser problemer i samfundet.

David Dreyer Lassen sidder på det samme kontor, som han gjorde før juleferien. I sin lejlighed på Vesterbro.

Men jobbet er nyt. I starten af januar blev han prorektor for forskning på Københavns Universitet, en stilling, som ellers forsvandt med Thomas Bjørnholms afgang i 2018.

I de her dage forsøger han at sætte sig ind i sine arbejdsopgaver, mens han holder møder på Zoom. Vores første interview var han nødt til at aflyse, fordi han endnu ikke havde lært, »hvilke møder der løber over tid«, og fordi han, som han siger, dårligt kan være den første, der tjekker ud som nyansat.

»Det er lidt underligt at starte på den her måde,« siger David Dreyer Lassen, der er økonom og har forsket på Københavns Universitet siden år 2000. Som ph.d., adjunkt, lektor, professor og senest som direktør på Center for Social Data Science.

»Det der med at møde folk for første gang på Zoom er bare svært, så er jeg glad for, at jeg kender mange i forvejen på universitetet, både i ledelsen og administrationen og blandt forskerne.«

Det er en underlig tid for alle, men det er også en afgørende tid for det, David Dreyer Lassen nu står i spidsen for på Københavns Universitet: forskningen.

LÆS OGSÅ: Ny prorektor tjener sin løn hjem på kort tid, siger forsker og bestyrelsesmedlem

Under corona er videnskaben rykket ind i kernen af samfundsdebatten, på Christiansborg og i befolkningen. Vi hylder firmaerne, der fremtryller vacciner med rekordhast, og på gaden kan man støde på lægfolk, der kloger sig om kontakttal og aerosoler og har en holdning til nu landskendte virologer.

Krisen tydeliggør, at forskningen spreder sig længere i offentligheden, hvis den fører til konkrete resultater, siger David Dreyer Lassen. Det er ikke så mærkeligt: Folk interesser sig mere for synlige produkter, der gavner dem, end benarbejde, der ikke direkte får et liv uden for universitetets mure.

Den nye prorektor minder dog om, at videnskabens løsninger ville være utopiske uden den dybe grundforskning, der har længere til dagbladenes rubrikker.

Det viser coronakrisen også.

»At forskerne står klar den dag, der kommer en ny virus fra Kina, eller den dag, man politisk beslutter sig for virkelig at sætte ind på den grønne omstilling, kan kun lade sig gøre, fordi vi har et superstærkt grundforskningssystem,« siger David Dreyer Lassen med henvisning til, at der for eksempel ligger årtiers grundforskning til grund for de hurtigt udviklede RNA-vacciner mod covid-19.

Vi kommer til at flytte os lidt i retning af det mere løsningsorienterede

David Dreyer Lassen, prorektor for forskning, KU

»Missioner er lettere at løse, når man har et godt fundament at stå på. Det har vi i den grad på Københavns Universitet, men det kommer ikke af sig selv. Det er der mange, der ved, men der er også nogle – i hvert fald i det politiske system – der kunne have godt af om ikke andet at få det gentaget.«

Det erfarede David Dreyer Lassen som formand for Danmarks Frie Forskningsfond, hvor han flere gange har advaret mod det, han ser som en tendens til øget politisk styring af forskningsmidlerne. For eksempel efter de seneste politiske aftaler om forskningsreserven, hvor en anseelig bunke af midlerne blev øremærket grønne formål.

Han er dog ikke klar til at konkludere, at balancen mellem fri og målrettet forskning allerede nu har rykket sig for langt.

»Ender midlerne i reserven med at blive udmøntet i noget meget konkret, der har tidshorisonter på to-tre år, så går man nok for langt,« siger David Dreyer Lassen.

»Men vi ser jo også i det danske landskab, at pengene ofte bliver givet til noget, der kan betegnes som grundlagsskabende strategisk forskning. For eksempel de grønne midler til Danmarks Frie Forskningsfond, der godt nok har en overskrift og et krav om, at man skal redegøre for, hvordan man er med til at løse diverse målsætninger, men alligevel giver relativt frit rum til forskerne.«

Forskere kommer til at rykke sig

Københavns Universitet kan dog ikke lukke virkeligheden ude. Og virkeligheden er, at mange eksterne midler for tiden flytter fra grundforskning i retning af projekter, der skal løse klart definerede problemer i samfundet.

Udfordringen på Københavns Universitet er, at forskerne generelt excellerer i den langsigtede frie forskning, der blandt andet foregår på de højtprofilerede grundforskningscentre, men er knap så skarpe til at hente midler til mere målrettede projekter.

Det er en balance, som universitetet med fordel kan skubbe en anelse til, siger David Dreyer Lassen.

»På den ene side skal vi hele tiden gøre opmærksom på værdien af grundforskning, men vi skal også som universitet kunne sætte ind, når nu der er så mange penge, der bliver flyttet over på det mere løsningsorienterede. Min fornemmelse er, at vi sagtens kan være bedre til det.«

I bund og grund handler det om, hvor tæt den forskning, man laver, er på at »flyve«. Om den hurtigt kan komme ud i virkeligheden, i produkter, i løsninger, eller hvad det måtte være.

Nogle forskere roder med noget, som de ikke aner, hvad skal blive til. Andre prøver at finde ud af, hvordan de bedst kan slibe spidsen på en raket, som allerede står klar på affyringsrampen.

Vi skal hele tiden gøre opmærksom på værdien af grundforskning

David Dreyer Lassen, prorektor for forskning, KU

»Der kommer vi på Københavns Universitet til at flytte os lidt i retning af det mere løsningsorienterede. Ikke alle, men nogle gør, og mange kan,« siger David Dreyer Lassen og nævner, at Københavns Universitet for eksempel skal blive bedre til at konkurrere om midler fra Innovationsfonden og den søjle af EU’s Horizon-program, der hedder samfundsmæssige udfordringer.

Jeg har en forestilling om, at de fleste forskere godt kan lide at sidde og rode med grundforskningen. Kan det ikke være en udfordring at flytte fokus i retning af konkrete løsninger?

»Det tror jeg, det kan. Og jeg tror, du har ret,« siger David Dreyer Lassen.

»Men mange steder på universitetet sidder folk faktisk allerede og laver ting, der er med til at løse konkrete problemer i samfundet. Uden at de måske tænker over det. Mange forskere er jo også motiverede af at ændre noget i verden. Også selvom det nogle gange handler om at lægge en lille puslespilsbrik ind i et meget stort puslespil, hvor nogle andre sørger for, at det får impact.«

Det betyder langt fra, at alle forskere pludselig skal sadle om, siger David Dreyer Lassen. Nogle skal blive ved med at lave »internationalt fremragende grundforskning«, mens andre vil være interesserede i at rykke tættere på de færdige løsninger – eller hjælpe med at få andre forskeres ideer og resultater til at nå ud i virkeligheden.

Men måske, tilføjer prorektoren, vil det være gavnligt, hvis man skelnede mindre skarpt mellem kategorierne.

»Jeg tror måske, at vi på nogen punkter – og sådan har jeg også selv tænkt – har haft en lidt for stærk modstilling mellem løsningsorienteret og fri forskning. For jeg tror egentlig, at mange bliver motiveret af at være med til at finde løsninger,« siger David Dreyer Lassen.

»Det handler om, at vi på Københavns Universitet skal finde vores sted i kæden. Og det kan godt være, at det er et andet sted, end det er på de andre universiteter. Det er jo fint, at vi stadig ligger i grundforskningsenden, så længe vi kan opretholde det niveau af funding, som vi ved er nødvendigt for, at vi kører som universitet.«

Kampe på Christiansborg

I Uniavisen har bestyrelsesmedlem og matematikprofessor Jesper Grodal tidligere hævdet, at en ny prorektor for forskning vil være sin løn værd. Det skyldes, sagde han, at prorektoren kan være med til at sørge for, at Københavns Universitet fremover ansætter skarpere ledere og forskere.

Jeg spørger David Dreyer Lassen, om det er blandt hans arbejdsopgaver.

»Der er et arbejde, der allerede er i gang, både hvad angår forfremmelsesprogrammer og lederrekruttering. Jeg er involveret i forfremmelsesprogrammet, men har foreløbig kun hørt om lederrekrutteringsprogrammet,« siger han.

Fra tid til anden kan det godt lade sig gøre at få rykket lidt på lovgivningen. Det har jeg  en vis erfaring med

David Dreyer Lassen, prorektor for forskning, KU

»Det er naturligt, at det er et arbejde, jeg gerne vil gå ind i. Rektoratet er helt enig med Jesper og andre i, at vi skal have de bedst mulige folk. Det er det, der gør KU godt nu og vil gøre det godt i fremtiden.«

Fra sin tid som formand i Danmarks Frie Forskningsfond ved David Dreyer Lassen, at universiteter og offentlige fonde nogle gange kan støde panden mod dansk lovgivning. Københavns Universitet er en del af den offentlige sektor i Danmark, og det betyder, at universitetet er underlagt strengere krav end for eksempel mange britiske og amerikanske universiteter – krav, der kan spolere jagten på stærke forskernavne.

Et eksempel kan være, at danske universiteter ikke kan tilbyde den samme grad af ansættelsessikkerhed – eller tenure, som det hedder i forskerverden – som man kan på førende universiteter uden for landets grænser.

LÆS OGSÅ: Professor: Universitetet sælger noget, det ikke har

»Der er to fronter i det her: Hvordan kan man bedst muligt arbejde inden for det eksisterende system, og hvordan kan man have en dialog med politikerne om muligheden for at ændre noget på længere sigt. For fra tid til anden kan det godt lade sig gøre at få rykket lidt på lovgivningen. Det har jeg i hvert fald en vis erfaring med,« siger David Dreyer Lassen.

Kan du sige, om Københavns Universitet vil presse på for at skubbe lovgivningen lidt hvad angår tenure?

»Det kan jeg ikke sige nu. Men jeg vil i hvert fald sikre – og det kommer vi også til at have en dialog med politikerne om – hvordan vi får de bedst mulige forskere på de danske universiteter. Om det så lige kommer til at dreje sig om tenure, ved jeg ikke. Men det er supervigtigt, at vi får de rigtige folk ansat. Det må man bare sige.«

Succeskriteriet

David Dreyer Lassen skal højst sandsynligt også forhandle med de fonde, han har indgående kendskab til, og måske overbevise dem om, at de i højere grad skal dække følgeomkostninger, når de giver bevillinger til universitetets forskere.

Det er dog endnu ikke en debat, han er klar til at positionere sig i.

»Som jeg forstår det, sker der fremskridt i den dialog, men det er nogle gange nogle små skridt, der bliver taget. Jeg skal med ind og videreføre dialogen,« siger han.

»I det omfang vi bliver bedre til at hente de lidt mere løsningsorienterede midler, fx fra den søjle af EU’s Horizon-program, der handler om samfundsudfordringer, så vil det også hjælpe på problemerne, fordi der følger overhead med.«

Du er ansat i en femårig periode. Hvad skal du opnå i løbet af de fem år, hvis du skal se tilbage på perioden som en succes?

»Så håber jeg, at vi er blevet endnu bedre til at lave informerede valg om, hvilke eksterne penge vi henter ind, og at vi også er i stand til at hente midler fra de løsningsorienterede puljer og fonde. Der er vi ikke lige nu.«

Annonce
Annonce

Seneste