Professor: Universitetet sælger noget, det ikke har

Det er nok et meningsløst ord for de fleste, men på mange universiteter rundt om i verden er det næsten helligt.

Ordet er tenure, og sat på spidsen betyder det tryghed i ansættelse. De nærmere definitioner varierer, men en forsker med tenure er meget svær og dyr at fyre, lidt som en tjenestemand.

Når forskere bliver ansat i tenure track-stillinger på Københavns Universitet – et forløb, der automatisk munder ud i en lektorstilling for de fagligt kvalificerede – skulle man derfor tro, at de kunne se frem til en sikker ansættelse.

Problemet er bare, at mange ikke får det, de forventede, da de så stillingsopslaget. Det siger Fritz Henglein, professor på Datalogisk Institut, der indtil for nylig var medlem af den såkaldte Tenure Track Committee på Københavns Universitet.

I december forlod han komiteen og lagde ikke skjul på årsagen: Han sendte en mail til de andre komitémedlemmer og daværende dekan John Renner Hansen, hvori han forklarede, at Københavns Universitet reelt ikke tilbyder tenure, og at brugen af begrebet derfor virker forkert.

For mange ansøgere kan det endda virke »kynisk«, siger han til Uniavisen.

»Man bruger jo tenure track-begrebet, fordi man vil gerne have så mange spændende og dygtige ansøgere som muligt, og så ender man med at oversælge stillingerne.«

Det svarer til, at du tror, du får en Mercedes, men ender med en Passat.

Fritz Henglein, professor, Datalogisk Institut

Han kalder det falsk varebetegnelse. Det findes måske i stor stil i reklamebranchen, men Fritz Henglein siger, at offentlige universiteter har en forpligtelse til at bruge de rigtige ord om de rigtige ting; fordi de tjener sandheden.

Ifølge professoren er den danske brug af tenure track særligt misvisende, fordi forløbene i høj grad er rettet mod dygtige udenlandske ansøgere. Mange af dem kommer fra en kultur, hvor tenure forbindes med større tryghed, end det gør i Danmark, der har et relativt fleksibelt arbejdsmarked. Nogle steder i udlandet kan man som forsker med tenure slet ikke fyres af økonomiske årsager.

I Danmark blev forskere engang ansat som tjenestemænd, hvilket betød, at det var umådelig dyrt at fyre dem, men sådan er det ikke længere.

»Jeg er så ked af, at jeg skal påpege over for unge forskere, der har søgt og været til samtale, at vi faktisk slet ikke har tenure. Jeg kender nogen, der er blevet rasende over det. Det svarer til, at du tror, du får en Mercedes, men ender med en Passat. Det er en god bil, jeg kører den selv, men når du har lovet en Mercedes, så går det ikke,« siger Fritz Henglein.

»Truth in science og truth in advertising kan ikke adskilles. Jeg synes bare, at vi skal være ærlige.«

Formand: Det er vildledende

Henrik Dimke, der er formand i Det Unge Akademi, erklærer sig enig med Henglein. Faktisk kritiserede Det Unge Akademi allerede den danske brug af tenure-begrebet under høringen, der gik forud for ministeriets nye ’bekendtgørelse for stillingsstruktur’. Det er reelt den, universiteterne følger, når de bruger tenure track om forløb, hvor forskere har mulighed for automatisk at gå fra en adjunkt- til en lektorstilling uden åben konkurrence.

Ministeriet valgte dog at holde fast i betegnelsen trods kritikken fra Det Unge Akademi. Til Henrik Dimkes ærgrelse.

»Det er misvisende at bruge ordet tenure, for det er ikke tjenestemandslignende forhold, vi tilbyder på universiteterne. Det er vildledende,« siger Henrik Dimke.

»Man kan få en tidsubegrænset stilling gennem et tenure track-forløb, men man kan efterfølgende blive fyret af en hel række grunde. Det er ret let at fyre universitetsansatte i Danmark. Vi har set nogle eksempler, hvor det er sket på et spinkelt grundlag.«

I virkeligheden ved vi ikke, om nogen har følt sig bondefanget. Der er ikke nogen, der har henvendt sig til os og givet udtryk for det

Mette Hartlev, formand, Tenure Track Committee

Kritikere har tidligere fremhævet fyringerne af professorerne Thomas Højrup og Hans Thybo som eksempler på, at ansættelsestrygheden er begrænset på Københavns Universitet. Her var der – som det fremgik af nogle efterfølgende underskriftindsamlinger – mange, der mente, at fyringsgrundene var uholdbare. I Hans Thybos tilfælde blev Københavns Universitets fyringsgrundlag endda underkendt ved en faglig voldgift.

Det fik allerede dengang kritikere til at sige, at man helt burde droppe at bruge ordet tenure på de danske universiteter.

Mange ser ellers positivt på den udvidede beskyttelse, der følger med egentlig tenure. Ofte er argumentet, at forskere i højere grad kan ytre sig frit og kritisere ledelsen, hvis de ikke frygter, at det kan koste dem jobbet.

»Hvis vi ikke sikrer trygge ansættelsesforhold, har vi reelt heller ingen ytrings- og forskningsfrihed,« har tidligere medlem af Københavns Universitets bestyrelse Niels Kærgård for eksempel skrevet i en Berlingske-kronik.

Når ministeriet – og dermed universiteterne – bruger tenure track, er der ifølge Henrik Dimke en god grund til det: Det giver ganske enkelt genlyd internationalt. Dimke siger, at han kender til flere steder, hvor det er direkte nødvendigt at udstyre opslag med ordet tenure, hvis man vil tiltrække internationale forskere.

Daværende prorektor Thomas Bjørnholm sagde da også i 2011 – før tenure track-systemet eksisterede – at Københavns Universitet kun ville få de bedste ansøgere, hvis de begyndte at tilbyde tenure track.

»Alle forstår, hvad der menes, når man skriver tenure track, men det viser sig jo bare, at det ikke er det, der menes. Derfor burde man kalde det noget andet,« siger Henrik Dimke.

Han kalder det selv forfremmelsesforløb, og Fritz Henglein foreslår omtrent det samme på engelsk: career track eller promotion track. Hvis stillingen fik et nyt navn, ville de begge se positivt på forløbet, der giver unge forskere øget tryghed på vejen mod en fast lektorstilling, i en tid hvor prekære tidsbegrænsede stillinger ellers vokser i antal.

»Det er en spændende stilling, men det er ikke tenure,« siger Fritz Henglein.

Ingen skal bondefanges

Mette Hartlev, der er formand for den komite, som Fritz Henglein nu har forladt, siger, at de øvrige medlemmer efterfølgende har vendt professorens kritik.

Det er dog ikke komitéens opgave at tage stilling til, om det er rimeligt at bruge ordene tenure track, snarere at følge og vurdere de enkelte ansættelsesforløb ud fra ministeriets beskrivelse af stillingsstrukturen og de retningslinjer, der gælder for tenure track-ansættelser på Københavns Universitet.

»Men jeg mener da selv, at man skal gøre det fuldstændig klart, hvad stillingerne indebærer, så der ikke er nogen, der bliver lokket hertil under falske forudsætninger. Ellers risikerer det at underminere hele ordningen,« siger Mette Hartlev

Det er ret let at fyre universitetsansatte i Danmark

Henrik Dimke, formand, Det Unge Akademi

Skal man også gøre det klarere, end det er i dag?

»Jeg ved jo ikke, hvor klart det er, for jeg har ikke siddet med til ansættelsessamtalerne. I virkeligheden ved vi ikke, om nogen har følt sig bondefanget. Der er ikke nogen, der har henvendt sig til os og givet udtryk for det,« siger hun.

»Men det er jo sådan set ligegyldigt, for uanset hvad er det vigtigt at være opmærksom på det. De danske ansøgere er jo nok klar over, hvad stillingen indebærer, men det er ikke sikkert, at de udenlandske ansøgere kender de danske forhold lige så godt.«

Uniavisen har bedt om et interview med ledelsen på Københavns Universitet, der altså tidligere har talt varmt om tenure track, men vicedirektør for kommunikation, Jasper Steen Winkel, oplyser, at universitetet følger stillingsbekendtgørelsen. Han henviser til Uddannelses- og Forskningsministeriet, som har ansvar for bekendtgørelsen.

En medarbejder i ministeriets pressetjeneste skriver i en mail til Uniavisen, at »det er vigtigt at adskille tenure track fra tenure«.

»Tenure betegner en decideret varig stilling, mens tenure track netop betegner en ansættelsesform, hvor adjunkten ansættes i et spor, der fører frem til en varig stilling, hvis den ansatte vurderes fagligt kvalificeret hertil uden at skulle indgå i konkurrence med andre ansøgere.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Universiteter, universiteternes interesseorganisation.