Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Kontrol med kronikkerne

UVVU skal i fremtiden ikke kun se på videnskabelige værker. Forskningsstyrelsen lægger op til at også kronikker og læserbreve skal kunne vurderes. KU-arbejdsgruppe foreslår ny definition af uredelighed

I fremtiden skal det være muligt for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed at behandle klager over forskere der optræder uredeligt når de holder foredrag eller medvirker i tv-interviews. I hvert fald hvis det står til en arbejdsgruppe under forsknings-udvalget ved KU der har Humanioras dekan John Kuhlmann Madsen som formand. Til gengæld vil arbejdsgruppen have ændret definitionen af uredelighed.

Spørgsmålet om hvad UVVU skal kunne undersøge har været debatteret siden det såkaldte Pedersen-udvalg i maj sidste år offentliggjorde Rapport vedrørende forskningsetiske regler. Rapporten blev til på initiativ af videnskabsminister Helge Sander der i kølvandet på den heftige debat om Lomborg-sagen bad Forskningsstyrelsen undersøge om der var behov for en revision af UVVUs grundlag.
Pedersen-udvalget nåede frem til den opfattelse at det ville være rimeligst at »ethvert skriftligt “produkt” fra en forskers hånd, uanset dets fremtrædelsesform, skal kunne underkastes en prøvelse for uredelighed.« I øjeblikket afviser UVVU klager over fx kronikker.

Beskyttelse af forskere
Pedersen-udvalgets opfattelse har mødt kritik fra flere – især samfundsviden-skabelige – forskere. En af dem er pro-fessor i offentlig forvaltning Tim Knudsen.
»Jeg frygter at det vil få forskere til at trække sig ud af den offentlige debat fordi det fører til en øget angst for at sige noget forkert. Desuden er det overflødigt. For det første er der mange forskere der kan tage til genmæle når man ytrer sig offentligt. For det andet må man regne med at vi har en veluddannet befolkning som kan lægge to og to sammen. Jeg synes det er formynderisk,« lyder hans indvending.

I Forskningsstyrelsen er direktør Jens Morten Hansen ved at lægge sidste hånd på sit udkast til Videnskabsministeriet om de nye regler for UVVU.

For ham vil regler der giver mulighed for at få prøvet andet end traditionelle videnskabelige værker ikke være et redskab der skal bruges til at udøve en slags censur over for forskere. Tværtimod mener han at sådanne regler kan stille forskerne langt bedre end tilfældet er i dag.
»Det vil fx give en væsentlig beskyttelse af de mange læger der er blevet fyret eller truet med fyring fordi de har fremsat fagligt set fuldstændig korrekte udtalelser som deres arbejdsgivere ikke har brudt sig om. De vil stå bedre hvis et redelighedsudvalg siger at deres udsagn videnskabeligt set er ok,« siger Jens Morten Hansen der selv to gange har prøvet at blive truet med fyring for udtalelser han har fremsat om geologi som er hans fagområde. Han lægger desuden vægt på at der skal være tale om meget grove tilfælde hvis UVVU skal tage stilling til andet end traditionelle tidsskriftartikler og lignende.

Men Tim Knudsen køber ikke argumentet om at forskerne vil stå bedre.
»Det er en smuk tanke. Men ud fra mit kendskab til sådanne sager vil jeg sige, at arbejdsgiverne nok skal opfinde nogle andre begrundelser. Ofte er der lang tid i forvejen foregået en intern diskussion, og medarbejderen betragtes ofte som besværlig. Jeg tror man vil være ret ligeglad med udefrakommende erklæringer. I stedet begynder man at tale om samarbejdsvanskeligheder og kemi,« siger Tim Knudsen der ofte bliver ringet op af folk der er raget uklar med deres arbejdsgiver på grund af offentlige udtalelser.

Den indvending køber Jens Morten Hansen ikke.
»Man kan ikke tackle ledelsesmæssig magtfordrejning ved at tillade en anden form for magtfordrejning, nemlig den urimelige påvirkning af meningsdannelsen som videnskabelig uredelighed i debatindlæg vel er udtryk for,« siger han.

KU-professor i mikrobiologi og formand for bestyrelsen i Dansk Selskab til sikring af Lægers Ytringsfrihed, Niels Høiby, er heller ikke fuldt ud overbevist om at lægerne vil blive væsentlig vedre stillet.
»Jeg har meget sympati for Jens Morten Hansens tanke, og han kan godt have ret i at læger kunne have glæde af at et sådant udvalg kunne gå ind og støtte, men oven på Lomborg-sagen er jeg bange for at man i politisk betændte sager ikke vil tage udvalget alvorligt uanset at det består af fagligt højt kvalificerede mennesker,« siger Niels Høiby.

Efter hans opfattelse vil det være nyt-tigere at gøre som i Sverige og beskytte ansattes ytringsfrihed bedre og så i øvrigt lade offentlig debat korrigere fejl og fusk der ikke falder ind under lovgivning om fx injurier og ophavsret.

Ny definition
Pedersen-udvalgets rapport er også blevet kommenteret af arbejdsgruppen på KU. Her er man villig til også at lade mundtlige ytringer falde ind under hvad UVVU kan beskæftige sig med.

I et brev til videnskabsminister Helge Sander hedder det blandt andet:
»efter KU-Arbejdsgruppens opfattelse behøver det (et produkt, red.) ikke være skriftligt idet det f.eks. må kunne omfatte et mundtligt foredrag på en konference eller – afhængig af hvordan man ser på dette – en mundtlig udtalelse til en journalist.«

Til gengæld foreslår arbejdsgruppen samtidig en definition af uredelighed som betyder at begrebet kun kan bruges når en forsker eller forskningsgruppe vildleder om sin egen videnskabelige indsats eller dens resultater.

Man kan altså ikke klandres for uredelighed hvis man fx refererer andres resultater forkert. Kun ens egen eksklusive forskningsbaserede viden skal præsenteres korrekt.
»Dermed afskæres ingen fra den vigtige offentlige debat,« vurderer John Kuhlmann Andersen.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste