Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Krænkelsessag fra SAMF ligner (endnu) et aktivistisk stunt

Identitetspolitik — Det er ikke ledelsens opgave at køre med på nonbinære aktivisters agenda. Identitetspolitiske slagsmål hører ikke hjemme på Københavns Universitet.

Inden Uniavisen og resten af Københavns Universitet rask væk godtager den nye krænkelsessag fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som detonerede i sidste uge, synes jeg, man bør have lidt flere informationer om baggrunden for sagen.

Jeg er ikke selv ansat på fakultetet, men har ved flere lejligheder deltaget i krænkelsesdebatten – hvilket nok vil være de fleste uniavislæsere bekendt. Da jeg imidlertid har fået indblik i den mailtråd, det hele handler om, mener jeg godt, at jeg også kan tillade mig at udtale mig om denne sag. Faktisk mener jeg ikke kun jeg har ret, men ligefrem pligt til at gøre det. Forløbet er nemlig, set fra mit udkigspunkt, temmelig meget anderledes, end det bliver fremstillet af statskundskabsstuderende Sannah Højgaard Møller i hendes indlæg den 31. oktober.

LÆS OGSÅ: Hadefuldt angreb på studerende i fællesmail til et helt fakultet.

Udgangspunktet for konflikten er to specialestuderende, der har mailet rundt til alle de medstuderende på SAMF for at få dem til at udfylde et spørgeskema i forbindelse med den opgave, de er ved at skrive. Efter mit bedste skøn er alle faglige og metodiske krav tilgodeset i den mail, der udsendes.

Det er på sin plads, at vi som ansatte bakker de studerende op, der tør sige fra over for krænkelsestyranniet.

Mailen fremkalder derpå prompte en respons fra en af de allerede højprofilerede nonbinære aktivister på Københavns Universitet, som fremkommer med den efterhånden velkendte påstand om eksklusion af visse studerende, fordi der kun findes to kønskategorier i skemaet.

Trods en på overfladen høflig og venlig tone, er det ikke for mig vanskeligt at se, at der ligger en provokatorisk hensigt i responsen. Først og fremmest det, at den er sendt til alle 6.000 på mailtråden, og ikke kun de to specialestuderende, tyder på det. Ja, det er vel end ikke usandsynligt, at afsenderen allerede har haft et muligt stunt i Uniavisen i tankerne, da vedkommende skrev mailen.

En anden studerende har tydeligvis haft den samme fornemmelse, og det får vedkommende til at komme med en forholdsvis besk udmelding, ligeledes til alle på tråden. Her står der blandt andet, at den omtalte mail er decideret uforskammet, det være sig over for de medstuderende, men især over for videnskaben. Dernæst står der, at mailafsenderen har lov til at kalde sig selv, hvad vedkommende vil, men ikke har ret til at diktere, hvad det omkringliggende samfund skal acceptere. Endelig står der, at det er vigtigt, at andre studerende siger klart fra over for sådanne mails og hverken accepterer det verdenssyn eller den efterfølgende udskamning, som de transseksuelle meget ofte nedkalder over mennesker, der drister sig til at tage afstand fra deres verdenssyn.

Sådan lyder essensen i den reaktion, der altså nu har været med til at fremkalde indsigelse ikke bare til fakultetet, men oven i købet helt op på rektorniveau. Indsigelsen går ud på, at det ikke er nok at lukke tråden. Der forlanges angiveligt stærkere tilkendegivelser over for dem, der har formastet sig til at kritisere den nonbinære aktivists til hele fakultetet udmeldte påberåbelse af særrettigheder.

Det er ledelsens opgave at beskytte seriøst arbejdende studerende og forskere/undervisere mod de identitetspolitiske bagholdsangreb og forsøg på ideologisk afpresning, der forekommer stadig oftere på vores arbejdsplads.
*

Jeg mener, modsat klageren, at ledelsens opgave på ingen måde er at bøje af over for eller køre med på aktivisternes agenda. Den er tværtimod at beskytte seriøst arbejdende studerende og forskere/undervisere mod de identitetspolitiske bagholdsangreb og forsøg på ideologisk afpresning, der forekommer stadig oftere på vores arbejdsplads, og som intet som helst har med det faglige indhold at gøre. Derfor også denne kommentar.

Jeg synes således, det både er vigtigt og på sin plads, at vi som ansatte bakker de studerende op, der tør sige fra over for krænkelsestyranniet. Hvis nogen fortjener støtte i denne tid, er det dem. At de muligvis har brugt et adjektiv eller to for meget, ændrer ikke ved, at de i ligeså høj grad som de identitetspolitiske aktivister har ret til at gøre brug af deres grundlovssikrede ytringsfrihed. Uden efterfølgende at skulle indberettes til rektor. For slet ikke at tale om mødes med sanktioner.

LÆS OGSÅ: Prodekan svarer på kritik: På SAMF er der meget lidt sympati for denne facon

Identitetspolitiske slagsmål og interessekampe hører nu engang hjemme i de parlamentariske fora og i kulturdebatten. Ikke på et universitet, der vil leve op til sit navn. Det er da heldigvis også, hvad jeg hører prodekanen for uddannelse på SAMF, Andreas de Neergaard, ytre mellem linjerne i sit svar til Sannah Højgaard Møller.

Mit håb er, at andre KU-ledere, der i fremtiden måtte blive stillet over for tilsvarende udfordringer, vil vise sig lige så fornuftige. Sådan at det sekteriske cirkus, vi oplever i øjeblikket, ikke får lov at eskalere mere, end det allerede har gjort. Og sådan at seriøse studerende og ansatte kan få fred og ro til at lave det, vi nu engang er her for, nemlig videnskab. Som det også bliver sagt i den ovennævnte mail.

Lige nu sidder der fx, forstår man, to specialestuderende, som har fået obstrueret deres mulighed for at lave den undersøgelse, de havde brug for, for at de kunne fuldføre deres opgave. Det er ganske enkelt fuldstændig urimeligt.

LÆS OGSÅ: Nye krænkelsesregler på plads.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste