Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Kritik: Nye specialefrister udhuler specialet og stresser studerende

Fremdrift — Fremover skal et speciale på Københavns Universitet skrives på ned til fire måneder. Vicedirektør siger, at studienævnene må sænke forventninger til de studerende og specialerne.

»Det er en kæmpe forringelse, som vil skabe et stort fald i kvaliteten og øge stressniveauet for de studerende, der nu skal skære det, der svarer til et fuldtidsarbejde i et halvt år, ned til fire måneder,« siger Niklas Zenius Jespersen, der sidder i bestyrelsen i HUMrådet, om de nye specialefrister på Københavns Universitet.

De nye frister barberer specialetiden ned fra seks til fire måneder. Det kommer i udgangspunktet til at gælde fra efteråret 2020 for alle specialer på 30 ECTS, men kan også komme til at påvirke specialer, der er kortere eller længere (for eksempel vil det ramme studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet, der også kan skrive specialer på 45 ECTS og 60 ECTS).

De nye frister

Specialeforløb i efteråret
Før: 1. juli – 31. december
Nu: Medio august (indtil 20. august) – 20. december

Specialeforløb i foråret
Før: 1. december – 31. maj
Nu: Ultimo januar (1. februar) – 31. maj

Studienævnene på de enkelte institutter skal implementere specialefristerne, og vicedirektør for afdelingen Uddannelsesservice på Københavns Universitet Rie Snekkerup siger, at de kortere frister kan betyde, at studienævnene må sænke forventningerne til de studerende og specialerne:

»På nogle studier kan jeg høre, at der har været meget høje forventninger til specialet og de studerende. Nogle tænker specialet som skridtet ind i en forskerkarriere, men det er ikke nødvendigvis meningen,« siger Rie Snekkerup.

Læs også: Fremover skal et speciale tage ned til fire måneder. Hvad betyder det for dig?

Bliver kvaliteten forringet?

De nuværende specialefrister trådte i kraft i 2018 som et led i den såkaldte fremdriftsreform, fordi Københavns Universitet stod til at miste deres tilskud i 2020, hvis de studerende ikke blev hurtigere færdige med deres studier. Allerede i 2015 overvejede universitetet at skære specialetiden ned til fire måneder, men i det såkaldte 12-mandsudvalg blev man enige om, at et speciale på 30 ECTS skulle tage seks måneder.

Studenterrådet sad med i 12-mandsudvalget og har derfor haft indflydelse på den nye beslutning om at ændre specialefristerne igen. Det har de gjort i samarbejde med universitetsledelsen for at beskytte de studerendes juridiske rettigheder og sikre deres trivsel, siger Rie Snekkerup.

Studerende har kritiseret den nuværende model for at skabe stress og ulige vilkår, fordi specialeperioden overlappede med det foregående semesters undervisning og eksaminer.

Jeg vil nok stå dårligt, hvis jeg sagde, at man ikke forringer specialet ved at forkorte specialetiden.

Forperson for Studenterrådet Mike Gudbergsen

HUMrådet repræsenterer Studenterrådet på Det Humanistiske Fakultet, men er ikke tilfredse med den beslutning, ‘moder-organisationen’ har taget. Niklas Zenius Jespersen siger, at de nye specialefrister vil stresse de studerende endnu mere:

»Det er klart, at det er stressende at begynde på sit speciale, imens man har undervisning eller eksaminer, men det er også stressende at skrive specialet på fire måneder. For en meget stor gruppe studerende er det her klart en forringelse, fordi de lige nu har en fleksibilitet i deres studieforløb til at bruge hele skriveperioden på seks måneder,« siger Niklas Zenius Jespersen.

Han nævner, at studerende flere steder er i stand til at flytte deres eksaminer til tidligt i eksamensperioden og begynder at skrive på specialet i løbet af ferien.

LÆS OGSÅ: Kronen på værket

Forperson for Studenterrådet Mike Gudbergsen siger, at han også forventer, at kvaliteten af specialerne på Københavns Universitet vil blive forringet:

»Jeg ville nok stå dårligt, hvis jeg sagde, at man ikke forringer specialet ved at forkorte specialetiden. Jeg ville hellere have, at specialet var seks måneder, men det er ikke virkeligheden lige nu. Vi har bevidst valgt at lave en fleksibel formulering og lagt op til, at studienævnene selv kan vælge, hvordan det skal implementeres,« siger Mike Gudbergsen.

På normeret tid

Rie Snekkerup siger, at de nye frister ikke kommer til at udhule specialet, men at der har været for høje forventninger til de studerende på nogle uddannelser:

»Man har altid skullet være færdig med sin kandidatuddannelse på 22 måneder, når man starter sin kandidatuddannelse i efteråret. Det skal vi som institution sikre. Men jeg tror ikke, at alle studier har forholdt sig til, at det var rammen, og derfor har man stillet så høje krav til de studerendes specialer, at de først blev færdige efter halvandet år. Udhuler man så specialet? Nej, men man kan arbejde på at have mere realistiske forventninger.«

Ender man så ikke med at få dårligere dimittender ud på den anden side?

»Det synes jeg ikke. Hvis vi ikke stiller realistiske krav til de studerendes læring og arbejdsindsats på 30 ECTS-specialer, vil vi kunne risikere at få dårligere dimittender ud, fordi nogle af de studerende ikke kan leve op til deres læringsmål, går ned med stress eller ikke bliver færdige,« siger Rie Snekkerup.

Niklas Zenius Jespersen kalder det »en måde at pakke en politisk holdning til, hvordan vores uddannelser bør være, ind i en nødvendighedslogik.« Ifølge ham bør de akademiske uddannelser og specialet klæde de studerende på til en potentiel forskerkarriere. Det efterspørger de studerende også, siger han:

»De studerende er generelt utilfredse med, at de aldrig får muligheden for at vise, hvad de kan, og der er en kæmpe efterspørgsel efter mere udfordrende specialer og at prøve kræfter med forskningsmiljøet.«

Et inspirationskatalog

Det næste års tid skal studienævnene på de forskellige institutter implementere de nye specialefrister. Til det har det fået tilsendt et inspirationskatalog, der rummer flere bud på, hvordan de nye specialemodeller kan se ud. Det inkluderer blandt andet specialeforberedende kurser og seminarer. Et bud er også at skrive kortere specialer:

Udhuler man så specialet? Nej, men man kan arbejde på at lave mere realistiske forventninger.

Vicedirektør for Uddannelsesservice Rie Snekkerup

»Den lette løsning er selvfølgelig at korte specialet ned. Men det er ærgerligt, hvis det bliver til en skrivebordsløsning om at skære ti eller tyve sider af specialet,« siger vicedirektør Rie Snekkerup.

»Jeg kunne godt tænke mig, at studienævnene forholder sig til de krav, man stiller til de studerende. Hvordan hænger specialer sammen med uddannelsens kompetenceprofil? Hvad er læringsmålene? Og hvilke aktiviteter skal der til for, at vi holder en høj kvalitet på specialerne?«

HUMrådet er også imod den løsning, siger Niklas Zenius Jespersen, og rådets medlemmer vil derfor forsøge at få indført specialeforberedende aktiviteter på institutterne. Men ifølge Zenius er det ikke sikkert, at det er en mulighed på de studier, hvor kandidatuddannelsen allerede er fyldt ud af obligatoriske fag, eller hvor der ikke er ressourcer nok til at afholde sådanne aktiviteter.

»Vi er klart imod, at man forkorter længden af specialet, fordi det har man allerede gjort på Humaniora af sparehensyn. De studerende efterspørger generelt ikke kortere specialer, men muligheden for at skrive længere og mere dybdegående. For mange studerende kommer et kortere speciale bare til at betyde, at de skal pakke den samme information ned på mindre plads,« siger han.

Flere udskyder specialet

De nuværende specialefrister blev indført sidste efterår for at gøre de studerende hurtigere færdige med deres studier. Men tal fra Københavns Universitet viser, at antallet af studerende, der udskyder deres specialer, er steget markant efterfølgende. 20 procent flere studerende udskød deres speciale i vinteren 2018-2019 end i vinteren 2017-18. Det betyder, at kun to tredjedele bestod deres speciale i første forsøg sidste år. Det tal inkluderer ikke de studerende, der i forvejen udskyder deres kandidatuddannelse på anden vis.

»De studerende bliver ikke hurtigere færdige nu, fordi de går enten ned med stress, ikke kan gennemføre specialet eller finder smuthuller til at udvide deres specialetid,« siger Niklas Zenius Jespersen. Han opfordrer universitetet til at gøre mere for at få tilbagerullet den del af fremdriftsreformen.

Mike Gudbergsen fra Studenterrådet siger også, at universitetet bør forsøge at få ændret det vilkår. Men han siger, at valget har været ét mellem pest eller kolera:

»Der er ingen på universitetet, der ikke drømmer om et speciale på seks måneder. Den idé er forankret i universitets selvforståelse. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, må man kæmpe for det politisk. Lige nu forsøger vi bare at passe på de studerende inden for de rammer, vi har,« siger han.

Rettelse pr. den 26. september 2019: Det fremgik tidligere af artiklen, at Niklas Zenius Jespersen er forperson for HUMrådet. Uniavisen var desværre ikke helt opdateret på HUMrådets ledelse. Zenius Jespersen stoppede som forperson tidligere i år, men er stadig medlem af bestyrelsen, og den 19. september blev en ny formand valgt. Hun hedder Sidsel Dorthea Vedel. 

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste