Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Kritik: Ombudsmand skaber ny usikkerhed om forskeres ytringsfrihed

Mundkurv — En pressemeddelelse fra Folketingets Ombudsmand skaber fornyet tvivl om forskernes ret til at udtale sig, når de leverer forskning til offentlige myndigheder.

En pressemeddelelse fra Folketingets Ombudsmand med overskriften »Øget klarhed om forskeres ytringsfrihed« har den stik modsatte effekt af titlens løfte.

Det mener Heine Andersen, professor emeritus ved Sociologisk Institut På Københavns Universitet, som arbejder på en udredning om forskningsfrihedens vilkår.

Forskere på danske universiteter må udtale sig som privatpersoner i den offentlige debat. Også på områder, hvor de har leveret forskning til offentlige myndigheder.

Pressemeddelelse fra Folketingets Ombudsmand

Den skaber ikke klarhed, tværtimod skaber den ny tvivl om, hvad forskere må ytre – og i hvilken egenskab, når de leverer forskning til offentlige myndigheder, siger han.

Strid om ord

Det er blandt andet ordet »privatpersoner« i den første sætning i pressemeddelelsen, som den er gal med:

»Forskere på danske universiteter må udtale sig som privatpersoner i den offentlige debat. Også på områder, hvor de har leveret forskning til offentlige myndigheder,« står der.

Hvis forskere ikke kan udtale sig i egenskab af at være forskere, men kun som privatpersoner, så mister deres udsagn status og autoritet i den offentlige debat.
Heine Andersen, professor emeritus ved Sociologisk Institut

Senere skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, at forskere også »i et vist omfang« har ret til at ytre sig som led i egne tjenstlige aktiviteter. Et eksempel kunne være, når de laver en rapport, som et ministerium har bestilt.

De formuleringer er Heine Andersen ikke tilfreds med:

»Der er ikke tale om »øget klarhed,« tværtimod forplumrer ombudsmanden forskernes rettigheder. Hvis forskere ikke kan udtale sig i egenskab af at være forskere, men kun som privatpersoner, så mister deres udsagn status og autoritet i den offentlige debat. Det fremgår heller ikke, hvad ombudsmanden mener med »i et vist omfang,« siger Heine Andersen.

Tre situationer

Han tilføjer, at han undrer sig over Jørgen Steen Sørensens udlægning, da hans forgænger på posten skelnede mellem tre situationer i forbindelse med forskernes ytringsfrihed:

For det første i tilfælde, hvor en forsker udtaler sig på sit universitets vegne. For det andet situationer, hvor forskeren udtaler sig om sine egne tjenstlige aktiviteter, eller som den tredje mulighed ytrer sig som privat borger om sit eget forskningsfelt.

»Ombudsmanden burde slå forskernes tjenstlige rettigheder fast, altså at de i situation nummer to også har forskningsfrihed og har ret og pligt til at udtale sig med forskerautoritet og med institutionens opbakning,« siger Heine Andersen.

Manipulerede med gylletal

Debatten om forskernes ytringsfrihed blussede op i 2015 i forbindelse med den daværende regerings landbrugspakke. Det kom frem, at forskerne, som havde lavet rapporten om miljøkonsekvenserne ved at tillade en øget kvælstofudledning fra landbruget, havde fået ’mundkurv’ på af ministeriet.

Aarhus Universitet havde underskrevet en kontrakt med Naturstyrelsen, som dikterede, at forskerne i tre måneder ikke måtte udtale sig til offentligheden om indholdet af deres rapport.

Oveni måtte de heller ikke fortælle, at de ikke måtte udtale sig.

De viste sige senere, at ministeriet havde manipuleret med forskernes tal for at få regeringens lovforslag igennem.

Også ulovlige kontrakter på KU

Uniavisen afslørede efterfølgende, at Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet (KU) også havde indgået to ulovlige kontrakter med tavshedsklausuler med Miljøministeriet i henholdsvis 2015 og 2016.

KU foretog herefter en gennemgang af alle aftaler med offentlige myndigheder og nåede frem til, at der var indgået otte kontrakter med tavshedsklausuler, som eksperter vurderer som værende i strid med forvaltningsloven.

Universitetet indskærpede efterfølgende, at forskere ikke må skrive under på aftaler, der forhindrer dem i at offentliggøre deres resultater.

Tilfredshed med nye standardkontrakter

Gyllegate – som miseren om landbrugspakken blev kaldt – endte med, at ministeriet indvilgede i at ændre kontrakterne, men først i tredje forsøg lykkedes det at finde en formulering, som også stillede Heine Andersen og de øvrige kritikere tilfreds.

Ifølge Heine Andersen står der nu, at parterne er underlagt forvaltningsretlige regler om tavshedspligt. Kontrakten indebærer ikke en udvidelse af reglerne om tavshedspligt, altså at der ikke kan pålægges tavshedspligt ud over, hvad der følger af gældende lovgivning. Der står også, at universitetslovens § 2 om forskningsfrihed er gældende. Dermed er der vidstrakt ytringsfrihed for forskerne som forskere, og den kan kun begrænses, hvis der er specifikke, eksplicit formulerede grunde.

»Dermed er de nye kontrakter på dette punkt ok, og derfor er det også en skam, at ombudsmanden nu forplumrer billedet,« siger Heine Andersen.

Ny kontrakt begrænser ikke ytringsfriheden

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, men i pressemeddelelsen skriver han, at han gik ind i sagen, da det fremgik af mediernes dækning, at ministeriet ville revidere standardvilkåret om tavshedspligt.

Den 7. april 2017 orienterede ministeriet ham om, at standardvilkårene i de nye kontrakter ikke indebærer begrænsninger for den enkelte forskers eller andre offentligt ansattes ytringsfrihed.

»Der er nu skabt øget klarhed på et vigtigt område for ytringsfriheden. Ministeriet har tilkendegivet, at de nye standardvilkår ikke begrænser den enkelte forskers ytringsfrihed. Det er godt for både den enkelte forsker og informationsniveauet i vores samfund,« skriver Jørgen Steen Sørensen i pressemeddelelsen.

Uddyber i Forskerforum

Ombudsmanden har efterfølgende uddybet i Forskerforum. Han skriver:

»Der er draget de konklusioner, som Ombudsmands-institutionen mener med sikkerhed kan uddrages af denne sag, og det handler om, at tavshedspligten i relation til ministeriernes myndigheds-kontrakter er væk. Denne sag opklarer så ikke alle aspekter af forskeres ytringsfrihed. Tilbage står et spørgsmål om forskeres tjenstlige ytringsfrihed. Her er der en lille komplikation i forhold til uni-lovens egne regler, nemlig om universitetsledelsernes eventuelle muligheder i et vist omfang for at regulere denne. På dette område har Ombudsmanden ikke fået konkrete sager forelagt.«

Jørgen Steen Sørensen tilføjer:

»Den konkrete sag om standardkontrakterne løser ikke alle spørgsmål vedrørende forskeres ytringsfrihed. Den sag handler om et hjørne af problematikken, og derfor laves reservationen i forhold til de tjenstlige aktiviteter, som er et spørgsmål, der handler om universitetsloven og derfor kan rettes til rektorerne.«

Adspurgt af Forskerforum, om han vil uddybe, hvad »i et vist omfang« betyder i relation til myndighedsbetjening, hvis Heine Andersen spørger, svarer ombudsmanden: »Nu skal jeg først se hans spørgsmål, før jeg kan svare…«

Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation på KU, oplyser, at ledelsen ikke har grundlag for at kommentere ombudsmandens seneste udtalelser om forskere som privatpersoner.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste