KU igen ramt af sjusk med eksamener

Historien blev bragt om morgenen, klokken 15 havde Københavns Universitet (KU) pandet den ned igen, og klokken 16 annoncerede de studerende, at problemet er større end et par enkeltstående fejl. En ny sag om fejlbehæftede eksamener har sat gang i kommunikationsmaskineret på KU, både i ledelsen og hos de studerende.

Det er også ret slemt; den er helt galt med kvaliteten af eksamener på medicinstudiet. Politiken bragte de blodige detaljer om morgenen den 7. april: De studerende klager over fejl i eksamenssæt, genbrug af spørgsmål fra prøvesæt og over, at en stor del af spørgsmålene i en eksamen i vinter lå helt uden for pensum.

Det sidste første til en klage fra medicinstuderende Lena Refsgaard og 125 andre studerende, der resulterede i at over halvdelen af spørgsmålene slet og ret undtaget fra bedømmelsen. Dermed blev de studerende kun vurderet på baggrund af et halvt eksamenssæt.

En anden medicinstuderende, Julie Vinkel Clausen, har med støtte fra Foreningen af Danske Lægestuderende indledt en regulær klagesag mod Københavns Universitet på baggrund af eksamenssjusk på lægestudiet, skriver Politiken.

LÆS: Politikens artikel.

Fejl er sjældne, siger KU

Københavns Universitets ledelse var hurtigt klar med et svar. For det første er eksamensklager over fejl uhyre sjældne, påpeger KU-ledelsen. For det andet har ledelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Sund) sagt undskyld og fundet en løsning, som Videnskabsministeriet ville nikke godkendende til.

I stedet for at annullere den fejlbehæftede eksamen, som mange studerende immervæk havde brugt krudt på at komme igennem, valgte man at bedømme den korrekte del af eksamen og give en karakter derefter. Man arrangerede også en reeksamen.

»De studerende blev samtidig tilbudt at gå til den efterfølgende reeksamen uanset om de havde bestået den ordinære eksamen eller ej. De studerende kunne så beholde den bedste af de to opnåede karakterer. Fakultetet tog på denne måde de studerendes klage meget seriøst og fandt den løsning, der stillede flest muligt bedst,« skriver prodekan for uddannelse Hans Henrik Saxild, Sund, i KU’s pressemeddelelse.

LÆS: KU-ledelsens pressemeddelelse.

Det fremgår ikke, hvordan KU forholder sig til klagen fra den studerende og FADL, som Politiken omtaler.

Ikke enestående

Spørgsmålet er, om den aktuelle sag på Medicin markerer enden på KU’s genvordigheder med eksamen, eller om problemet stikker dybere. De sidste par (sjældne) tilfælde af afsløret eksamenssjusk kunne antyde, at det sidste er tilfældet.

Den nye sag fra medicinstudiet er ikke enestående. Universitetsavisen afslørede en lignende episode sidste år fra Det Farmaceutiske Fakultet (Farma).

En studerende, Lasse Nørfeldt, kunne dokumentere, at fakultetet slet og ret havde genbrugt frit tilgængelige øvelsespørgsmål til eksamen. De studerende kunne selv medbringe deres øvelser, og dermed var en stor del af en vigtig eksamen forvandlet til en banal øvelse i at skrive af fra sine tilladte hjælpemidler.

Når den type fejl overhovedet kunne forekomme, mente Nørfeldt, var det måske en konsekvens af, at fakultetet var presset af økonomien til at lade flere studerende bestå, end der var fagligt belæg for.

»I bedste fald er der tale om dovne undervisere, som forsøger at hjælpe de studerende gennem eksamen, fordi de ved, at undervisningen ikke har været god nok. Ellers er det en lusket måde for de eksamensansvarlige at få beståelsesprocenten i vejret på,« sagde Lasse Nørfeldt til Universitetsavisen.

Farmas eksamensansvarlige afviste blankt denne mulighed, og det samme gjorde studielederen på Sund, da Universitetsavisen beskrev lignende tilfælde af eksamensgenbrug der.

Ikke al sjusk bliver afsløret

Universitetsavisen talte i forbindelse med sagerne også med studerende, som havde haft gavn af de genbrugte eksamensspørgsmål, og som af den årsag havde valgt ikke at klage. Det kunne tyde på, at det ikke er alle sager om eksamenssjusk, der kommer for en dag.

Siden er det da også kommet frem i en undersøgelse foretaget af Jyllands-Posten, at forskere på tre andre KU-fakulteter, Humaniora, Naturvidenskab og Samfundsvidenskab, i foruroligende grad føler sig pressede til at lade studerende bestå, for beståede eksamener er afgørende for finansieringen af deres fag.

Presset for at slække på kravene skyldtes ifølge en af de adspurgte: »Generelt fokus på økonomi og taxameterpenge (STÅ). Generel nervøsitet over mål og STÅ – beskeder om at dømme “mildt”.«

De økonomiske vilkår forårsager dårlige eksamensbeslutninger

Det er også Studenterrådets holdning, at systemet er skruet forkert sammen, sådan at det fremmer fejl og sjuskede beslutninger. Den analyse landede stort set samtidig med KU-ledelsens undskyldning og forklaring om sagen fra Medicin.

Studenterrådet mener, at hovedproblemet er de årlige administrative besparelser på to procent på Universiteterne.

LÆS: Studenterrådets pressemeddelelse om eksamenssjusk.

»Eksemplet på medicinstudiet er et grelt tilfælde, men ikke et enkeltstående tilfælde på fejl begået af administrationen på Københavns Universitet (KU). Hvert år er KU underlagt en administrativ besparelse på to procent, og sammenlagt med de store besparelser på budgettet for 2010, skaber det en enorm grobund for fejl, som dem, vi ser på medicinstudiet. Det er uholdbart, at man sparer så meget, og det kan ikke undgå at få konsekvenser for uddannelsernes kvalitet,« skriver Studenterrådets næstformand Bjarke Rubow.

For Julie Vinkel Clausen, som har indledt klagesagen mod KU i samarbejde med Foreningen af Danske Lægestuderende, er der heller ikke tvivl om, at problemet har rod i de økonomiske forhold på KU. Hun fortæller Universitetsavisen, at hun selv har forsøgt at gøre opmærksom på, at de dårlige eksamener, som hun ser det, blot er et symptom på en dårlig administration af medicinstudiet og universitetet.

»Hvordan havde taxameteret talt, hvis eksamensformanden havde valgt at følge eksamensbekendtgørelsens paragraf 43, og annullere eksamen og lade alle studerende gå op igen hurtigst muligt?« Spørger Julie Vinkel Clausen.

Universitetsøkonomi til gennemsyn

Om få uger vil regeringen fremlægge et bud på en revideret universitetslov, og dermed bliver universiteternes økonomiske struktur igen et debattema. Interessant nok har de to regeringspartier forskellige syn på taxametersystemet, der belønner universiteterne hver gang en studerende består sine (korrekte eller fejlbehæftede) eksamener.

Mens den konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har afvist, at taxametersystemet skulle føre til kvalitetstab, vil venstres forskningsordfører, Malou Aamund, ifølge Jyllands-Posten have et »opgør med hele den måde universiteternes økonomi er skruet sammen på.«

chz@adm.ku.dk

Opdateret 8. april klokken 15.34