Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Udland
GRAVIDITET - I anledning af Mors Dag 2010 afholder Københavns Universitet, FN's befolkningsfond (UNFPA) og forskningsnetværket ENRECA til et åbent seminar om mødredødelighed i udviklingslandene. HKH Kronprinsesse Mary deltager.
Københavns Universitet (KU) sætter fokus på et af de største problemer i udviklingslandene ved et åbent seminar i Festsalen på Frue Plads.
Baggrunden er i midlertidig alt andet end festlig. Hvert år dør mere end 500.000 kvinder nemlig i forbindelse med graviditet og fødsel. 99 procent af dødsfaldene finder sted i udviklingslandene, hvilket gør det til det sundhedsproblem i verden, der er mest ulige fordelt.
Seminaret, der i år afholdes for anden gang, har fokus på bekæmpelse af mødredødelighed og bæredygtig udvikling af sundhedssystemer i udviklingslandene.
HKH Kronprinsesse Mary deltager i seminaret, hvor rektor Ralf Hemmingsen, KU, holder velkomsttalen klokken 13 i dag den 11. maj.
Blandt talerne er også læge Godfrey Mbaruku, leder på Ifakara Health Institute, Tanzania. Over en syvårig periode lykkedes det Dr. Mbaruku som leder af Kigoma Regional Hospital ved Tanganyika søen i det vestlige Tanzania, at nedbringe mødredødeligheden med næsten to tredjedele efter at have forbedret beredskabet på regionshospitalet med en række forholdsvis.simple tiltag.
Dette er det eneste dokumenterede eksempel på at en markant reduktion i mødredødeligheden i Afrika syd for Sahara
Ved seminaret vil der blive præsenteret ny viden og givet bud på handling.
Blandt andet fra Stine Lund, læge, ph.d.-studerende ved Copenhagen School of Global Health på KU. Hun Arbejder med projektet wired mothers, et interventionsstudie på øen Zanzibar, der følger 2.500 gravide kvinder under og efter deres graviditet. Studiet afprøver om mobiltelefoner kan forbedre kontakten mellem kvinderne og sundhedssystemet, så flere modtager forebyggelse og behandling og flere føder med adgang til livreddende behandling
Fra KU taler Bjarke Lund Sørensen, læge, ph.d.-studerende ved Copenhagen School of Global Health, også. Han skriver ph.d. om kvinders adgang til livreddende behandling af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel i Kagera-regionen, Tanzania.
Eftermiddagen afsluttes med en paneldebat med deltagelse af blandt andre den danske udviklingsminister Søren Pind.