KU: Resultater fra DM-rapport er ekstreme

Bruger Københavns Universitet (KU) flere eller færre ressourcer på administration?

Det er det store spørgsmål efter forskerne Rebecca Boden og Sue Wright for nylig i deres undersøgelse lavet for Dansk Magisterforening har konkluderet, at universiteterne kunne have ansat over 1000 forskere og undervisere, hvis de havde fastholdt deres administrations- og ledelsesomkostninger på samme procentvise niveau som i 2005.

De har dog senere korrigeret tallet til 746 lektorstillinger.

Virkeligheden ser noget anderledes ud, når Antonino Castrone, vicedirektør for økonomi, kigger på KU´s egne tal.

»Der er selvfølgelig forskellige måder at se på administration på, og at måle hvordan den udvikler sig, men de to forskere er kommet frem til et helt ekstremt resultat. Jeg mener, at det burde have fået dem til at reflektere over, om det nu også kan være rigtigt, og hvad det kan skyldes,« siger Antonino Castrone.

Tap’erne skrumper

KU bruger blandt andet fordelingen mellem det såkaldte teknisk-administrative personale (tap) og det videnskabelige personale (vip) som pejlemærke for, hvordan administrationen udvikler sig.

Tanken er, at det er vip’erne, der leverer kerneydelserne, nemlig forskning og undervisning, så jo flere vip, der producerer, i forhold til tap, der administrerer, desto bedre er det.

Ifølge vicedirektøren var der otte procent flere tap end vip på KU i 2005, men pendulet er svinget, så der nu er syv procent flere vip end tap ansat i 2010.

Tilsvarende udgjorde lønningerne til tap´erne 22,9 procent af KU´s samlede udgifter i 2008, men det forventes at falde til 22 procent i år. Vip´ernes lønandel var derimod 29,7 procent i 2008, og den forventes at stige til 32,4 procent i 2010.

»Det er et meget markant signal om, at det slet ikke står så slemt til, som forskerne konkluderer, og at undersøgelsen er misvisende i forhold til virkeligheden på KU. Der flyttes i disse år udgifter fra administration direkte over til forskning og uddannelse,« siger Antonino Castrone.

Ledelsen fastholder således, at den har sparet 120 millioner kroner til administration siden 2007, som bestyrelsen krævede i forbindelse med universitetsfusionen.

Vip’er er blevet tap’er

Antonino Castrone tilføjer, at faldet i tap-andelen er endnu mere markant, når man husker at medregne, at en række medarbejdere, der før var defineret som værende vip’er, nu faktisk bliver opgjort som tap’er som følge af universitetsreformen og en række interne organisatoriske ændringer på KU i forbindelse med fusionen.

Det gælder for eksempel institutlederne, og en del administrative medarbejdere og it-medarbejdere, som er flyttet fra institutterne til fakulteterne og dermed har skiftet status, så de nu er tap’er.

Vicedirektøren erkender, at antallet af tap-medarbejdere faktisk er stigende i absolutte tal, men antallet af forskere er samtidig gået endnu mere frem.

Forklaringen er, at KU’s indtægter er steget voldsomt de seneste år, blandt andet fordi det er lykkedes at hente flere forskningsmidler hjem fra forskningsråd og fonde. Alene fra 2007 til 2009 er KU’s samlede indtægter steget fra lidt over seks milliarder kroner til lidt over syv milliarder kroner.

»Når forskningen vokser så kraftigt, som den gør, er det klart, at der også er brug for flere til at understøtte forskerne og administrere forskningsprojekterne,« siger Antonino Castrone.

Han tilføjer, at en stor del af tap’erne faktisk slet ikke beskæftiger sig med administration i traditionel forstand, i det de hverken regner, skriver, laver budgetter eller lignende kontorarbejde. 45 procent af tap’erne, for eksempel laboranter og forskningsteknikere, er tæt tilknyttet forskningen.

Forandringer stresser

Betyder det dermed, at det er reelt, når mange administrative medarbejdere føler, at de får mere og mere at lave, og de har svært ved at nå deres arbejde?

Antonino Castrone smiler, kigger længe ud ad vinduet på sit kontor i Museumsbygningen i Nørregade og siger så:

»Der er nok ikke kommet så mange flere opgaver, men tingene går hurtigere i dag, man skal være parat til at lære nyt, og det kræver mere at løse arbejdsopgaverne, hvilket gør, at mange med rette føler, at arbejdspresset bliver større. Vi har været igennem markante ændringer på KU på meget kort tid, da vi er startet relativt sent med at effektivisere i forhold til omverdenen, og det sætter sine spor.«

Han understreger, at det er nødvendigt at have fortsat fokus på at professionalisere administrationen netop for at sikre at pengene bruges på forskning og uddannelse.

Det kræver, at der investeres i kompetenceudvikling og nye og bedre administrative styresystemer. For eksempel er det nye studieadministrative system STADS netop blevet introduceret efter tre års hårdt arbejde og et nyt økonomisystem, Navison Stat, er også undervejs.

clba@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.