Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Kvindelige økonomiforskere vil blotlægge og bekæmpe barrierer, der favoriserer mænd

Ud af 22 økonomiprofessorer på Københavns Universitet er der én kvinde. Og det er naivt at tro, at det kun skyldes en mangel på kvalificerede ansøgere, siger økonomilektor.

Kvinder er i stort undertal inden for den økonomiske forskning. Økonomifaget er generelt domineret af mænd på danske – og også mange udenlandske – universiteter, og selv om antallet af kvindelige ph.d.-studerende er steget, er det, som om udviklingen ikke forplanter sig blandt de fastansatte forskere.

Hvorfor?

Det er et godt spørgsmål, siger Miriam Wüst, økonomilektor på Københavns Universitet. Hun har ikke selv et klart svar – men hun siger, at det handler om mere end udbud:

»Det er på tide, at vi erkender, at det ikke kun er et spørgsmål om, at der ikke er nok kvalificerede kvinder. Vi må se i øjnene, at der også er nogle strukturer, der står i vejen og bidrager til kønsskævheden.«

LÆS OGSÅ: Økonomisk Institut på Københavns Universitet har 22 professorer. Én af dem er kvinde

Hun oplever ofte, at debatten om kvindelige økonomiforskere bliver kortsluttet af en enkelt bemærkning i stil med »vi må ikke ofre kvaliteten«. Underforstået: Når de faste stillinger så sjældent tilfalder kvinder, er det et udtryk for, at de ikke er gode nok.

»Der er en underliggende fortælling om, at så snart vi tematiserer køn og diversitet, er formålet at afskaffe det meritbaserede system. Fordi antagelsen er, at det system, vi har nu, kun handler om at belønne folk for deres meritter og lykkes med det. Det er dybt naivt. Selvfølgelig betyder det noget, hvilket netværk du har, hvem din vejleder er, og hvilke emner du forsker i,« siger Miriam Wüst.

Sammen med over tredive andre økonomiforskere var hun den 20. januar i år med til at stifte netværket Women in Economics Denmark.

Torsdag den 19. november holder netværket sit første arrangement på Københavns Universitet. Her vil en række foredragsholdere stille skarpt på årsagerne til ubalancen i økonomiverden, mens også repræsentanter for ledelsen – dekan på SAMF, Mikkel Vedby Rasmussen, og Københavns Universitets bestyrelsesformand Merete Eldrup – vil lytte og holde oplæg.

Mærkelig datamangel

I første omgang handler det om at blive klogere på årsagerne, siger Miriam Wüst. For paradoksalt nok er det småt med økonomer, der har indsamlet og analyseret data om kønsskævheden inden for deres eget felt.

»Det er meget mærkeligt, fordi vi er økonomer, og vi plejer at sige til alle andre, at de skal se på data og effekter. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun taler løst om emnet på de økonomiske institutter, men også laver en strategi for, hvordan vi bruger vores data målrettet. Først når vi kender de præcise problemer, kan vi finde de rigtige løsninger.«

Lidt ved de dog om årsagerne.

Selvfølgelig betyder det noget, hvilket netværk du har, hvem din vejleder er, og hvilke emner du forsker i.

Miriam Wüst, økonomilektor

Miriam Wüst nævner selv en række undersøgelser, der dokumenterer, at kvindelige økonomiforskere har oddsene imod sig: Et studie viser, at kvinder systematisk får lavere bedømmelser i undervisningsevalueringer end mandlige kolleger, særligt i matematiske fag. Et andet studie konkluderer, at kvinder skal præstere bedre end mænd for at få artikler i de økonomiske toptidsskrifter, og et tredje studie viser, at en kvindes aktie i en artikel nedvurderes, hvis hun har skrevet artiklen sammen med en mand.

Det er undersøgelser som dem, der får Miriam Wüst til at afvise argumentet om, at skævheden er et udtryk for, at mænd og kvinder har forskellige interesser, sådan som det såkaldte ligestillingsparadoks antager.

Undersøgelserne er alle udenlandske. Om de ville vise det samme på danske universiteter er uvist, men det står klart, at kvindelige økonomiforskere i løse stillinger oftere opgiver unikarrieren – eller bliver valgt fra – end deres mandlige konkurrenter. Det viser tal fra KU, som universitetets eneste kvindelige økonomiprofessor, Mette Ejrnæs, vil fremlægge under arrangementet den 19. november.

Institutleder på Økonomisk Institut, Christian Schultz, har tidligere sagt til Uniavisen, at det er vigtigt at være »åben« om de barrierer, som kvinder kan møde, og sørge for, at flere forfølger en karriere som topforsker.

LÆS OGSÅ: Kritikken af økonomistudierne tager til. Nu også på ministerniveau

»Jeg tror, at der er behov for at ansætte flere kvinder. Helt fundamentalt set. Og hvordan kommer man til at ansætte dem? Man sørger for, at de kvinder, der er i systemet, får rigtig gode vilkår,« sagde han.

»Når vi er et institut som vores, hvor kvindeandelen er for lav, så er det ikke noget, der løser sig i morgen. Men man må glæde sig over, at vi har fået nogle fantastisk dygtige unge kvinder ind på det seneste, og det er fedt. Virkelig fedt.«

Bredden er vigtig

Miriam Wüst siger, at Women in Economics ikke har en ambition om at omkalfatre den økonomiske forskning. Men, tilføjer hun, et mere mangfoldigt forskningsmiljø kan måske også resultere i mere mangfoldig forskning.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi afspejler samfundet omkring os, og at vi får flere forskellige perspektiver ind i forskningsverden, der kan udfordre nogle stereotyper.«

Vi må se i øjnene, at der også er nogle strukturer, der står i vejen og bidrager til kønsskævheden.

Miriam Wüst, økonomilektor

Hun giver et eksempel:

På en konference i starten af hendes karriere præsenterede hun et studie, hvor hun havde undersøgt den danske sundhedsplejerskeordnings effekt på børnedødeligheden. Efterfølgende spurgte en ældre mandlig forsker hende, hvorfor hun holdt oplægget på en konference om økonomi.

»Det har jo noget med børn at gøre,« sagde han.

»Det er ikke for at sige, at der findes en mandlig og en kvindelig økonomiforskning, men der er dog nogle tilgange og emner, man oftere finder hos kvindelige forskere – uanset hvad grunden så er,« siger Miriam Wüst.

»Det er vigtigt, at vi får en større bredde og bliver bedre til at anerkende kvaliteten af arbejde, der er lavet inden for andre emner end de mest udbredte. Og her er det jo et problem at økonomiske top-tidsskrifters editorial boards er i fast greb af et lille udvalg af alt overvejende mandlige forskere.«

Spørgsmålet er, om forskerne ikke blot bør væbne sig med tålmodighed? Når en tredjedel af de ph.d.-studerende på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet er kvinder, er det så ikke bare et spørgsmål om tid, før de indtræder blandt det faste personale og udjævner vippen en smule?

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det afviser Miriam Wüst.

»Jeg har svært ved at købe den fortælling. Jeg føler mig gammel nok til at sige, at vi har stået i den situation længe, hvor vi har sagt, at der er mange kvindelige talenter på vej, og at tiden vi løse det. Det er ikke sket.«

Hvad er jeres mål så? En 50/50-fordeling af mandlige og kvindelige forskere?

»Nej, vi vil ikke sætte tal på. Det vigtige er, at vi skal tale om, hvorfor det går så dårligt med ligestillingen inden for økonomi. Vi skal derefter se med åbne øjne på data og designe nogle processer, hvor vi også tager højde for barriererne,« siger hun.

»Og så har vi det klare mål, at yngre kvindelige forskere og ph.d.-studerende skal se det her netværk, føle sig repræsenteret og blive motiveret til at indtage deres plads i forskningsverden.«

Arrangementet Women in Economics – Status quo and ways forward foregår over Zoom torsdag den 19. november. Læs mere her.

Seneste