Lektor om kandidatreform: Politisk drøm er et håndværksmæssigt mareridt

For et par uger siden landede Kandidatudvalgets endelige rapport. Og meldingen var helt tydelig: Det bliver svært at indfri de politiske ambitioner.

Det store stridspunkt har været fordelingen af studerende mellem de nye korte kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidaterne, hvor universiteterne frygter, at optaget på de korte kandidatuddannelser vil blive langt større end de ti procent, der i første omgang var lagt op til.

LÆS OGSÅ: Kandidatudvalget i endelig rapport: »Særdeles vanskeligt« at indfri politiske ambitioner

Det er dog langt fra reformens eneste problem, mener Katja Brøgger, der er lektor i uddannelsespolitik på Aarhus Universitet.

Fra politisk side prøver man at redde projektet ved at sidestille de to kandidatuddannelser. Problemet er bare, at de slet ikke kommer til at kunne det samme

Katja Brøgger, lektor, Aarhus Universitet

Spørger man hende, er det fortsat et problem, at dimittender fra de korte kandidatuddannelser kan risikere at ende i en blindgyde, hvis de ønsker at forfølge en forskerkarriere.

LÆS OGSÅ: Kandidatreform: »Kommissoriet er et kæmpe kludetæppe af lappeløsninger«

»I Kandidatudvalgets rapport er det fortsat uløst, hvordan man skal sikre en forskningsstreng fra de etårige kandidater. Det politiske svar på det spørgsmål har været, at kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS helt uproblematisk skal give adgang til en ph.d.-uddannelse,« siger Katja Brøgger og fortsætter:

»Og det er universiteterne selvfølgelig uenige i. Det ville jo devaluere kvalificeringen til en forskeruddannelse, hvis det var muligt at opnå samme adgang til en ph.d.-uddannelse med to uddannelser, der er så forskellige, hvad angår karakter og længde.«

»Prøver at redde projektet«

I rapporten beskriver Kandidatudvalget problematikken og foreslår, at dimittender fra de korte kandidatuddannelser kan gennemføre et forberedende forløb på 45 ECTS som del af deres ph.d.-uddannelse. Men ifølge Kristian C. Lauta, KU’s prorektor for uddannelse, er det ikke nogen perfekt løsning:

LÆS OGSÅ: Prorektor om reform: »Jeg forventer, der bliver taget stilling til aftalen igen«

»Forslaget med at lave et tillægsforløb på 45 ECTS-point introducerer jo sine egne problemer – for hvem skal finansiere det? Problemet hænger stadig lidt i luften, og jeg håber, man vil tage stilling til det i forligskredsen,« sagde han til Uniavisen 21. november.

Katja Brøgger er helt enig:

Jeg kan ikke se, hvordan det nye kandidatlandskab ikke skulle stille os dårligere internationalt

Katja Brøgger, lektor, Aarhus Universitet

»Lige nu er der lagt op til, at universiteterne selv skal finansiere det forberedende forløb – herunder den ph.d.-studerendes ekstra løn – for det er ikke er tænkt ind i reformøkonomien. Men det har universiteterne ikke nødvendigvis mulighed for. Og hvorfor skulle de vælge en dimittend fra en kort uddannelse, der ovenikøbet vil blive dyrere, i stedet for én, der i forvejen har en kandidat på 120 ECTS,« spørger hun og fortsætter:

»Fra politisk side prøver man at redde projektet ved at sidestille de to kandidatuddannelser. Problemet er bare, at de slet ikke kommer til at kunne det samme. Vi har påpeget problemerne helt fra begyndelsen, og de er der stadig. Kandidatudvalget har indtil videre ikke kunnet løse de udfordringer.«

Hun understreger dog, at det ikke er udvalgets skyld, at så mange problemer fortsat fremstår uløste.

»Det må snarere ses som udtryk for det yderst vanskelige – hvis ikke nærmest umulige – opdrag de fik.«

Et indadvendt dansk system

Tidligere har det også været til debat, hvordan det nye, danske kandidatlandskab vil matche de internationale standarder.

Den pointe udfoldede Katja Brøgger i et tidligere interview med Uniavisen, hvor hun blandt andet fremhævede Bologna-processen, et mellemstatsligt europæisk samarbejde, der blev vedtaget i 1999 for at gøre det nemmere for både studerende og forskere at bevæge sig på tværs af europæiske grænser.

I processen udviklede man ECTS-systemet og den tretrinsopdelte gradsstruktur – bachelor, kandidat og ph.d. – for at skabe en fælles ramme, der gør kvalifikationer og uddannelsesgrader sammenlignelige på tværs af landegrænser. Men ifølge Katja Brøgger kan de korte kandidatuddannelser udfordre de internationale standarder.

Grundlæggende må man sige, at en politisk drøm ser ud til at være blevet til et håndværksmæssigt mareridt

Katja Brøgger, lektor, Aarhus Universitet

Ifølge lektoren bruger man den såkaldte 3+2-model de fleste steder i Europa. Nogle steder varierer modellen, så bacheloren varer fire år og kandidaten et år. Og enkelte steder, for eksempel i England, varer bacheloren tre og kandidaten et år.

»Jeg kan ikke se, hvordan det nye kandidatlandskab ikke skulle stille os dårligere internationalt. Og det problem adresseres faktisk slet ikke i rapporten. Men omvendt er de korte kandidatuddannelser jo målrettet det danske arbejdsmarked. Jeg mener bare fortsat, at det er uhensigtsmæssigt at lave et uddannelsessystem, der er så indadvendt,« siger hun og tilføjer:

»At rulle mulighederne for internationalisering tilbage og vende sig indad er et problem, ikke en løsning, hverken på de geopolitiske eller hjemlige udfordringer.«

Et håndværksmæssigt mareridt

Katja Brøgger understreger, at der ikke er noget juridisk problem i at begynde at forkorte kandidatuddannelserne, hvad angår forpligtigelserne i Bologna-processen.

»Men det går selvfølgelig imod intentionen og ambitionen i processen, at vi begynder at lave hjemmebryggede danske modeller. I tillæg har man også fået et langt mere kompliceret kandidatlandskab end hidtil,« siger hun og fortsætter:

»Fra reformens begyndelse var det ambitionen at lave et gennemsigtigt og overskueligt uddannelseslandskab. Men der er sket præcis det modsatte. Rapporten afspejler det, vi forudsagde fra start: Reformen har skabt en masse problemer, og nu forsøger man at lave en masse lappeløsninger.«

Det betyder dog ikke, at lektoren ikke ser enkelte lyspunkter i reformen:

»Det er godt, at man begynder at tænke eftervidereuddannelse mere fleksibelt ind i arbejdslivet. Men grundlæggende må man sige, at en politisk drøm ser ud til at være blevet til et håndværksmæssigt mareridt.«