Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Lektor: SAMF-dekan er gået amok

Dekankritik — En åben mistillidserklæring. Sådan beskriver debattøren SAMF-dekanens beslutning om at indsætte sig selv som konstitueret leder på Institut på Antropologi. Heiko Henkel kritiserer, at dekanen ikke kunne udpege en konstitueret leder blandt instituttets egne ansatte og spørger, om Antropologi som selvstændig uddannelse er i fare.

Institut for Antropologi har været duksen på samfundsvidenskab: De bedste forskningsevalueringer, den højeste sum forskningsmidler per VIP, glade og succesfulde studerende – dog med knap så høj beskæftigelsesprocent som hos økonomi, statskundskab og psykologi.

I 2021 kom regeringens udflytningspakke og KU blev ramt af besparelser. SAMF-dekan Mikkel Vedby Rasmussen besluttede at benytte sparerunden til målrettet at beskære Institut for antropologi. Optaget af studerende blev skåret med 1/3 og to VIP blev fyret. Bag lukkede døre havde Dekanen forinden givet udtryk for, at han ikke mente, der var brug for et selvstændigt institut for antropologi, fordi han betragtede antropologi som en slags underafdeling af sociologi. Det passede ham altså ret godt at skåne de andre fag på SAMF og placere byrden af besparelserne på antropologi. Protesterne fra antropologi udeblev. Institutlederen og hans ledelsesgruppe bakkede op om dekanen og eksekverede de drastiske nedskæringer uden at kny.

Denne medgørlighed har tilsyneladende hverken kunnet redde ledelsen eller instituttet. I mandags meddelte institutleder Bjarke Oxlund, at han træder tilbage efter kun 3 år på jobbet. Han har fået nyt job i fakultetsadministration. Dekanen sætter samtidig Institut for Antropologi under administration, og sætter sig selv i stolen som institutleder den 1. februar, indtil en ny institutleder ’inden for et år’ bliver udpeget.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Dekanens overtagelse af instituttet blev serveret på et krisemøde mandag for et medarbejder­korps, der først på selve dagen blev orienteret om det dramatiske indgreb. Og dekanens diagnose af tilstanden på instituttet var, erfarede de fremmødte ansatte, ikke mindre alarmerende end indgrebet. Instituttets udfordringer var så alvorlige, at ingen andre end dekanen selv kunne stå i spidsen for det i den kommende tid, erklærede han, og af samme grund havde han ikke tillid til, at der blandt instituttets professorer eller lektorer kunne findes nogen, der kunne konstitueres indtil en ny institutleder kunne udpeges. End ikke nogen af de tre fungerende viceinstitutledere.

Der skal, sagde dekanen, ske ganske dramatiske ændringer på institut for antropologi, som kun dekanen selv – i dobbeltrollen som institutleder – kan gennemføre.

Åbenlys mistillidserklæring

Det er en åbenlys mistillidserklæring til institutledelsen og hele instituttets VIP-gruppe. Når dekanen ikke mener, at instituttet har kompetencerne til at møde fremtidige udfordringer, er det lige så åbenlyst, at selve eksistensen af antropologi som selvstændigt fag på KU – og antropologi som selvstændig uddannelse – nu er konkret i fare.

Men hvad er de problemer på antropologi, som er så gigantiske, at kun dekanen selv kan løse dem?

Militærhistorikeren Mikkel Vedby Rasmussen kan sikkert mange ting – men kan han være institutleder på antropologi ved siden af at være SAMF dekan? I en tid, som han selv betragter som en dramatisk krise for instituttet? Hvad er dekanens radikale planer for forskning og undervisning på institut for antropologi? Og hvordan har dekanen tænkt sig at ombygge institut for antropologi, når han offentligt ydmyger selv sine mest loyale ansætte?

Har dekanen rektoratets opbakning?

Det rejser alvorlige spørgsmål om KU’s faglige integritet som helhed, når dekanen føler sig bemyndiget til så åbenlyst at lade hånt om universitetets faglige fundering. Og det fører direkte videre til spørgsmålet, om dekanen har rektoratets opbakning? Eller er han gået rogue?

Spørgsmålene stopper dog ikke der. Siden hans tiltræden har dekanen oprettet hvad en kollega, som arbejder tæt sammen med ham, kalder for ’et terrorregime’. Med personlige udfald, trusler bag lukkede døre og offentlige ydmygelser, har dekanen skabt en stemning af angst og tavshed på fakultetet (ikke forunderligt, at 41% af SAMF ansætte ikke har tillid til dekanen, som Uniavisen skrev forleden). Besparelsesrunder har givet dekanen mulighed for at fyre medarbejdere uden begrundelse. Og varslinger af fremtidige besparelsesrunder er formuleret som en tydelig advarsel om, at al kritik bliver set som fyringsgrund. Er dét det nye ’eksperimenterende universitet’ Vedby Rasmussen har udråbt?

Der er måske gode grunde til, at den danske universitetslov (og KU’s egen praksis) giver dekanerne næsten fuldkommen magt på fakulteterne.

Men hvor går grænsen, hvis dekanen går amok?

LÆS OGSÅ: Dekan Mikkel Vedbys svar her.

Annonce

Seneste