Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Ironisk — Da sommerfugleekspert og forfatter Michael Stoltze læste biologi, startede han en »apolitisk modreaktion« mod sine venstreorienterede studiekammerater. Det fortæller han stolt om i dag, mens sommerfuglene uddør på grund af mangel på politisk vilje til at redde dem.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
En flot litteraturpris tilfaldt for nylig sommerfugleeksperten Michael Stoltze, som har formået at omdanne sin passion for og viden om de smukke insekter til kunst med værket Danske dagsommerfugle – Naturens poesi på vinger.
Det fik Uniavisen til at genudgive et portræt af forfatteren, hvor han fortæller om sin indædte modstand mod det, han kalder »den politiske propaganda på universitetet,« dengang han læste biologi. De andre studerende var for venstreorienterede, mente han, og det gik endda så vidt, at han var med til at starte en »apolitisk modreaktion« under navnet Fjerdesemesterklubben.
Jeg kan ikke forestille mig, at jeg selv og Stoltze bliver enige om særligt meget. Men jeg identificerer mig meget stærkt med hans respekt for »skaberværket«, som han kalder det. Hans kærlighed til sommerfugle er svær at modsige, og det ønsker jeg heller ikke at gøre. Når man arbejder med naturen, kommer man til at tænke på liv og død, siger han. Og historien om Danmarks sommerfugle er så afgjort en historie om begge dele—hvis ikke desværre navnlig det sidste.
På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside ligger nogle meget flotte billeder, som Stoltze har taget, og som jeg inderligt takker ham for. Enghvidvinge, Perlemorrandøje, Slåensommerfugl, Mnemosyne. Hans billeder er på en liste over syv sommerfugle, der kun for nylig er uddøde i Danmark, fordi deres levevilkår simpelthen forsvinder til fordel for ting, vores samfund har vægtet højere.
Politik er kunsten at bestemme, hvad vi kollektivt vægter højest blandt et utal af mulige valg. Enghvidvinge uddøde i Danmark fordi der er flere penge i tømmer end i dens bosteder. Perlemorrandøje måtte vige sammen med egekrattet i Jylland, så infrastrukturen kunne udvides. Slåensommerfuglen mistede sin slåen i takt med, at skovene blev dyrket mere og mere intensivt. Mnemosyne blev fredet ét år før den blev fordrevet, men selv det var ikke god nok grund til at genoprette dens bosteder—for vi profiterer bedre på, at den ikke kan leve her.
Jeg kan ikke lade være at forestille mig, hvad der kunne være sket, hvis Stoltze havde været lidt mere villig til at forstå, hvorfor det nu var så vigtigt for hans medstuderende at være på barrikaderne hele tiden for den venstreorienterede kamp. Måske han endda kunne have sluttet sig til den og i det mindste ikke været stolt af at bekæmpe den. Hvem ved—måske vi så kunne have haft lidt flere sommerfugle i Danmark.
Jeg ved ikke, om jeg ligesom Stoltze kommer til at være stolt over at have stiftet en forening, når jeg bliver 67. Men jeg er da stolt over det i dag, hvor jeg har været med til at stifte Anarkistiske Studerende, som Stoltze nok ville have gået til indædt »modreaktion« imod, hvis han havde gået på universitetet i dag.
Men hvis man vil respektere skaberværket, må man kæmpe for, at det ikke smuldrer bort for øjnene af os. Hvis man vil sætte viden i højsædet på universitetet, må man også kæmpe for denne videns genstandsfelt. Hele verdens smukke mangfoldighed og kompleksitet afhænger af, at vi ikke sælger den for, at en streg kan gå opad i stedet for nedad.
Og det starter med at engagere sig politisk.