Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Forfordelt — En række iværksættere på HUM og SAMF oplever, at naturfagene får mere opmærksomhed fra KU Lighthouse. Samtidig bøvler brugerne med dårlige systemer og bureaukrati i en grad, så det er direkte pinligt.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Regeringens nye iværksætterstrategi sigter mod at styrke universiteternes innovation. Det lyder som gode nyheder for os, der er iværksættere på Københavns Universitet, men baseret på vores oplevelser som studenteriværksættere er vi bekymrede for, om universitetet virkelig kan støtte iværksætteri.
Der er tidligere skrevet succeshistorier om KU-studerendes startup-virksomheder, for eksempel her i Uniavisen, og det ser godt ud på overfladen, men realiteten er mere broget. Mange ved ikke, at der findes to innovationscentre på KU: Lighthouse North ved Nørre Campus, som primært samler studenteriværksættere fra de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter, og Lighthouse South på Søndre Campus, der huser studenterstartups fra Teologi, Humaniora og Jura.
KU har ansat mange innovationskonsulenter på Lighthouse North og en håndfuld ude på Lighthouse South til at vejlede studerende i iværksætteri, afholde workshops og hjælpe studerende i projektorienterede forløb i egen virksomhed med ECTS-point.
LÆS OGSÅ: I KU’s fyrtårn bliver fremtidens virksomheder født
Umiddelbart virker det fantastisk, at universitetet stiller faciliteter til rådighed for iværksætteri, men forholdene er utilstrækkelige. Tidligere havde KU små fakultetsbaserede studenteriværksættersatellitter, indtil ledelsen med Lighthouse præsenterede et tværfakultært iværksætterprogram, hvor vi studenteriværksættere blev lovet mange forbedringer. Uniavisen citerede centerlederen i forbindelse med åbningen for at sige, at der i Lighthouse ville være »nul bureaukrati«.
Desværre viste det sig hurtigt, at det modsatte var tilfældet. Under etableringen af Lighthouse forsvandt ressourcerne til at støtte studenteriværksætterne, blandt andet virksomhedssparringen, og mange arrangementer blev enten ikke kommunikeret ud eller aflyst. Der opstod en række praktiske problemer, som stadig ikke er løst, såsom at brugerne på Lighthouse South ikke kan booke mødelokale.
Grundet de mange daglige udfordringer, som fortsat gør det svært at drive virksomhed på KU, stiftede vi studenteriværksættere for snart tre år siden brugerforeningen UCPH Startuppere på KUA. Vi håbede på en dialog med ledelsen om basale faciliteter og rettigheder, som vi mangler på tværs af alle fakulteterne, men det viste sig svært at komme i dialog med dem.
Da Lighthouse skulle åbne, havde vores forening kritiseret forholdene for iværksættere offentligt, og pludselig var ledelsen villig til at mødes med os for at tale om vores udfordringer. Vi studenteriværksættere blev på møderne lovet, at der ville komme bedre information, større involvering af os brugere, samt at der ville komme styr på de grundlæggende faciliteter, som er nødvendige for at drive virksomhed. Men uden skriftlige løfter sker der ingenting.
Faktisk har vi oplevet, at Lighthouse forsøger at censurere kritik
Desværre oplever vi en manglende vilje fra Lighthouses øverste ledelse til at løse problemerne. Faktisk har vi oplevet, at Lighthouse forsøger at censurere kritik, hvis man for eksempel ytrer sig offentligt på LinkedIn. Måske frygter ledelsen, at det vil skade KU’s image over for de mange investorer, Lighthouse ønsker at tiltrække.
Denne jagt på at skabe en facade af, at Lighthouse er et gunstigt sted for studenteriværksætteri, efterlader ingen plads til at drøfte problemerne for at løse dem. Brugerne frygter, at hvis de udtaler sig kritisk, risikerer man at få mindre hjælp fra Lighthouse, for eksempel i form af invitationer til eksklusive arrangementer eller netværksmuligheder.
I iværksættermiljøet opdager man hurtigt, at det ikke er velset at problematisere sine omgivelser, fordi det kan være drænende for ens virksomhed. Vores forening vælger alligevel at gøre opmærksom på, at problemerne og bureaukratiet på hele Lighthouse har nået et omfang, der spænder ben for brugerne. Jeg har selv været en del af andre startup-inkubatorer og set, at det kan gøres meget bedre.
Det er et alment kendt problem i iværksættermiljøet, at netværk og relationer (at holde sig gode venner med de rigtige) er meget vigtigt, når man skal fremme sin virksomhed. Desværre oplever vores forening, at brugerne hele tiden skal holde sig gode venner med Lighthouse-apparatet for at få foden inden for i iværksættermiljøet. Det skaber en skævvridning, som forværres alt efter, hvilket fakultet man stammer fra, da der er store forskelle på, hvor meget hjælp, der er at hente.
Skævvridningen kan man erfare, når man ser på, hvilke startups Lighthouse vælger at fokusere på og promovere. Studenteriværksættere fra KUA har langt færre rådgivere og dårligere adgang til relevante events, hvilket placerer os bagerst i køen. For at sætte tal på, består advisor-netværket, der af Lighthouse beskrives som en gruppe, der »hjælper teams inden for en række forskellige fagområder«, af 31 dygtige eksperter, hvoraf 25 har en baggrund inden for enten det natur- eller sundhedsvidenskabelige fagområde.
LÆS OGSÅ: Nyt innovationscenter skal hjælpe studerende og forskere i gang med nye virksomheder
På trods af, at HUM og SAMF er de fakulteter, der udklækker flest iværksættere, lægger Lighthouse større fokus på de andre fakulteter. Det undrer os, at vi ikke – som minimum – har samme muligheder for adgang til relevante rådgivere og arrangementer, som man finder hos de våde fag.
Desværre er iværksættere fra KUA helt udelukket
KU Lighthouse får diverse tilbud og invitationer fra erhvervslivet, som ønsker at styrke forholdet mellem forskning, innovation og kendskabet til startupverdenen for iværksættere. KU Lighthouse kan gennem sine samarbejder skaffe studenteriværksættere adgang til eksklusive arrangementer, for eksempel Danmarks største teknologi- og iværksætterkonference TechBBQ, hvor man kan pitche sin virksomhed for investorer. Men desværre er iværksættere fra KUA helt udelukket fra muligheden for at pitche på TechBBQ, da KU kun udvælger STEM- og SUND-startups til at stå på scenen.
Den fakultetsmæssige diskrimination vedrører også andre forhold på Lighthouse South. Som flere studerende og ansatte herude længe har råbt op om, mangler vi et ordentligt dørsystem. Det er ikke muligt for alle brugere at åbne døren til den fælles kontorplads, idet ikke alle brugere er KU-studerende. Paradoksalt nok er der samtidig en kæmpe sikkerhedsudfordring andre steder på Lighthouse, som gør, at mange værdigenstande står frit tilgængelige for uvedkommende.
For nylig afholdt KU Lighthouse KU Festivalens Pitch Konkurrence for at kåre KU’s bedste startup. Ingen af os fra Lighthouse South blev informeret om arrangementet eller kvalifikationskriterierne. Det er ekstra akavet, at vi studenteriværksættere på KUA ugentligt sidder lige ved siden af arrangøren af konkurrencen. Vedkommende kunne nemt have nævnt, at konkurrencen fandt sted.
Det er i mine øjne decideret pinligt, at der er arrangeret en konkurrence, hvor rektor uddeler en præmie, uden at Lighthouse har oplyst alle talenter, der burde have haft chancen for at deltage eller kvalificere sig til konkurrencen, herom.
Da jeg stilfærdigt kommenterede på LinkedIn, at Lighthouse South ikke var informeret om konkurrencen, blev kommentaren slettet af arrangøren uden nogen forklaring.
KU’s håndtering af startupkonkurrencen med udvælgelsesmetoder, der har indbygget forskelsbehandling, hvor kun startups fra de våde fag kunne konkurrere, illustrerer hvordan KU Lighthouse urimeligt favoriserer og skaber skævhed. Det skaber frustration i vores forening og blandt brugerne af Lighthouse. Vores forening mener, det er direkte konkurrenceforvridende, og vi undersøger nu, om det også er tilfældet i lovens forstand.
Desværre er det ikke første gang, Lighthouse negligerer primært KUA-iværksættere til fordel for iværksættere fra de våde fag. Da KU Lighthouse, som det hed før det blev ’North’, åbnede med en officiel åbningsfest, modtog vi brugere en mail om, at vi ikke måtte opholde os i bygningen på dagen.
Ledelsen ville hellere invitere slipsedyr fra erhvervslivet end brugerne af huset
Ledelsen ville hellere invitere slipsedyr fra erhvervslivet end brugerne af huset med en henvisning til pladsmangel. Lighthouse udvalgte dog alligevel en håndfuld brugere uden at oplyse os andre om dette, som så kunne komme med og netværke med erhvervslivet.
Først da vi klagede på LinkedIn, afholdt Lighthouse som plaster på såret en ’light’ diskofest for de studerende, der ikke var inviteret med til åbningsfesten. Men Lighthouse forstår ikke, at vi studenteriværksættere naturligvis hellere vil netværke med nøglepersoner og investorer fra erhvervslivet end at feste med gratis sodavand. Det peger mod det grundlæggende problem, at Lighthouse hellere vil tale om, at de er gode til iværksætteri, end rent faktisk støtte det ordentligt.
Vi mener, at forskelsbehandlingen i Lighthouse må ophøre, og opfordrer KU til at udvikle en politik, der sikrer balance i støtten af studenteriværksætteri på tværs af fakulteterne. KU’s iværksættere skal have lige muligheder uanset baggrund.
Det kræver, at KU sikrer, at Lighthouse South bliver opprioriteret med tilstrækkelige ressourcer, så teamet har bedre forudsætninger for at fremme og vedligeholde iværksætteri for de tørre fag. Når vi møder teamet, udtrykker de alle, at de gerne vil være med til at skabe bedre forhold herude. Men det sker ikke, når de bliver bremset oppefra.
Alle brugere skal kunne booke og bruge mødelokaler, og der skal være plads til alle brugere, uden at man for eksempel skal fjerne andres private ejendele for at kunne arbejde på de fælles skriveborde.
Lighthouse bør fremme en bedre dialog, være mere transparent omkring informationer og sikre brugerne formel inddragelse og aktiv mulighed for løbende at give formel feedback. Ligesom man gør på resten af KU, fra kantinen til biblioteket. Som brugerforening er vi til rådighed, men vi ønsker, at ledelsen aktivt deltager i dialogmøder og tager vores bekymringer alvorligt. Lighthouse underviser selv i, at brugerinddragelse er vigtigt i en virksomhed. Det ville klæde dem at følge deres egne principper.
LÆS OGSÅ: Millioninvesteringer skal booste innovation på danske universiteter
Den 10. juni sad vi 11 brugere til et dialogmøde, hvor Lighthouse var inviteret. Men ingen fra ledelsen valgte at dukke op. Op til mødet havde vi på mail forsøgt at kommunikere med ledelsen om problemerne med Lighthouse. Desværre strandede flere af vores mails i administrationens mange lag, som ikke selv kender modtageren. Andre gange blev vores henvendelser blot ignoreret.
Det er for useriøst, at vi bliver nødt til at skrive et debatindlæg om et så banalt og ligetil problem. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal bruge så meget krudt på at få rimelige forhold.
Hvis det er for bureaukratisk for Lighthouse at sikre mødelokaleadgang eller informere om konkurrencer, hvordan skal vi så have tillid til, at de kan forvalte dele af de 3,3 milliarder, som regeringen kommer med?
Andreas Jørgensen er studenteriværksætter og bruger af Lighthouse South og North.
Uniavisen har set dokumentation for de påstande, der bliver fremsat i indlægget.
Læs centerchef for KU Lighthouse Marius Sylvestersens svar på kritikken her.