Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Mærsk Tårnet er et af verdens mest bæredygtige laboratoriebyggerier

Grøn innovation — Laboratorierne fylder godt op i Mærsk Tårnets 15 etager og gør det til en energisluger. Til gengæld er det lykkedes at gennemføre mange tiltag, der sparer på energien og ressourcerne gennem den otte år lange byggeproces.

Mærsk Tårnet har allerede modtaget flere priser for dets arkitektur, men det rummer også bemærkelsesværdige tiltag indeni.

Bygningen er i princippet et gigantisk laboratorium med et hav af stinkskabe – en slags avancerede emhætter til kemikalier og forsøg – og hundredvis af forskere.

Derfor var det oplagt at se på, hvad man kunne gøre for at spare på energiforbruget til ventilation, varme og køling i tårnet, fortæller fagleder i Energi & Bæredygtighed Tomas Refslund Poulsen ved KU. Han har været med til at overvåge byggeriet fra en grøn synsvinkel hele vejen fra planlægningen af byggeriet begyndte i 2009.

VIDSTE DU?

To af  KU’s i alt seks fakulteter forbruger 88 procent af universitetets samlede energiforbrug, først og fremmest fordi de har mange arbejdspladser i laboratorier med stinkskabe.

De to er SUND (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) og SCIENCE (Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet).

KU stillede selv dengang skrappe energisparekrav til byggeriet for at Mærsk Tårnet bidrog til universitetets egen 2020-plan om at skære 50 procent af universitetets samlede energiforbrug samt 65 procent af al CO2-udledning.

’Sindssygt kompleks’ bygning

Ifølge Tomas Refslund Poulsen er det især i laboratorierne, det først og fremmest er muligt at spare på energien, og derfor var det så vigtigt at stille ambitiøse krav til Mærsk Tårnet og holde øje med, at de blev indfriet.

Lars Ole Munch Nissen, der er KU’s projektleder på Mærsk Tårnet fra Campus Service, tilføjer om arbejdet med den grønne innovation i tårnet:

»Udfordringerne har især bestået i, at byggeriet af Mærsk Tårnet blev væsentlig forsinket, og at økonomien blev udfordret. Når det så strammer til, er det ofte investeringerne i de grønne løsninger, der først spares bort. Alligevel er det lykkedes os at fastholde de oprindelige ambitioner på det grønne område for byggeriet,« siger Lars Ole Munch Nissen.

Det er især en præstation, mener Lars Ole Munch Nissen, fordi Mærsk Tårnet i sammenligning med en traditionel kontorbygning er ’sindssygt komplekst’.

Bygningen består af kilometervis af indbyggede kanaler, rør, ledninger med tilhørende anlæg til styring af varme, ventilation, køling, gasser og mange andre komplekse processer.

Dertil kommer, at affaldshåndteringen fra tårnet er en problemstilling for sig selv, og at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), der har ansvaret for den daglige drift af bygningen på KU, ville sikre sig en høj grad af sortering af den samlede affaldsudledning.

Genanvender op til 85 procent

Mærsk Tårnet har 15 etager, og i de 12 af dem er der laboratorieaktiviteter.

De kræver meget ventilation, og tårnets samlede kapacitet til at udskifte luften er 325.000 kubikmeter per time.

Det svarer til en ’luft-terning’, der er 69 meter høj, bred og dyb. Altså en gang hver time!

Del af et anlæg til ventilation. Mærsk Tårnet rummer i alt 10 anlæg, der sørger for det nødvendige luftskifte i tårnet
image: Grøn Campus/KU
Der er knapper nok at trykke og dreje på til at holde en mindre stab af teknikere beskæftiget i Mærsk Tårnet.
image: Grøn Campus/KU

Al luften skal varmes op af energi om vinteren, men tårnet benytter sig af en løsning, hvor den friske luft, der suges ind, varmes op ved hjælp af den varme, forurenede luft, der blæses ud af bygningen. Det sker ved hjælp af store varmevekslere installeret i bygningen.

På den måde kan 65-85 procent af varmeenergien i luften genanvendes.

Om sommeren skal luften til gengæld køles ned inde i bygningen. Ganske vist er der installeret ’kobber-skodder’ foran alle vinduer i bygningen. De kan åbne og lukke med solens gang og virker som en solafskærmning, der kan reflektere 75 procent af energien fra solen, hvor den rammer tårnet, men laboratorier, computere, it og mange andre energikrævende anlæg producerer så meget varme, at tårnet også har brug for egentlig køling en stor del af året.

Til det formål benytter man sig af såkaldt fjernkøling, som betyder, at koldt vand pumpes op i rør fra Øresunds dyb og ind til Mærsk Tårnet, og det er med til at køle bygningen ned og samtidig holde energiforbruget nede.

Alle tiltag til bæredygtige og grønne løsninger i Mærsk Tårnet er beskrevet i en let læselig folder udgivet af Grøn Campus ved KU. Den hedder Bæredygtighed i Mærsk Tårnet og ligger som pdf her.

udvalgte fakta

40 procent af Mærsk Tårnets samlede energiforbrug går til at opvarme kold, frisk luft, der konstant suges ind udefra, til at opvarme tårnets mange laboratorier. De har nemlig behov for et meget stort luftskifte.

Belysningen i Mærsk Tårnet består udelukkende er energibesparende LED-pærer.

Laboratorieventilationen er underlagt særlige sikkerhedskrav, da luften, som suges ud fra laboratorierne, ikke må forurene den friske luft, der suges ind i bygningen.

Der er opsat 1.500 kvadratmeter solceller i forbindelse med tårnet, men når ret skal være ret, så bruger Mærsk Tårnet så meget energi, at de kun kan bidrage med få promille af dets årlige, samlede energiforbrug.

Regnvand opsamles på og i jorden til toiletskyl inde i bygningen samt vanding af landskab i campusparken.

Det fremgår også af folderen, er der bygget mange andre grønne elementer med planter omkring bygningen, græs på taget, cykelkældre, cykelstier, anlæg til at opfange regnvand med osv. ind i tårnet.

Også noget til lokalområdet

Både Lars Ole Munch Nissen og Tomas Refslund Poulsen er personligt stolte af det, der er kommet ud af de mange tiltag med grøn innovation, fordi det har kastet så mange forskellige ting af sig.

»Tårnet er også et bidrag til Nørrebro. De grønne områder omkring tårnet er åndehuller, hvor der tidligere var parkeringspladser, og det er gjort muligt at cykle ned igennem tårnets kælder og ud på den anden side. Tårnets øverste, 15. etage er tilgængelig for alle besøgende, og udsigten derfra er fantastisk,« siger Lars Ole Munch Nissen.

Arbejdet med at gøre KU grønnere fortsætter for begge – både med at reducere energiforbruget i Mærsk Tårnet og i KU’s øvrige bygninger og laboratorier.

Cyklister kan køre under Mærsk Tårnet.
image: Grøn Campus/KU
Cykelkælderen under jorden er stor og lys.
image: Grøn Campus/KU
Cykelkælderen har tilmed et værksted, der står til rådighed for de ansatte.
image: Grøn Campus/KU
# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste