Medierne overser kvindelige eksperter, viser populær liste år efter år. Men gør listen selv det samme?

Stolthed var den første følelse, der ramte KU-professor Anja C. Andersen, da hun i begyndelsen af 2024 fik at vide, at hun året forinden havde været blandt de 50 mest citerede forskere i medierne. 274 gange havde astrofysikeren i 2023 optrådt i aviser, radio og tv ifølge opgørelsen – nok til at sikre hende en 37.-plads på listen. Der gik dog ikke længe, før stoltheden blev suppleret med en undren.

»Jeg tænkte, det var da egentlig mærkeligt, at jeg ikke var på listen året før, altså i 2022. For der stod jeg i spidsen for videnskabsåret og optrådte meget mere i medierne.«

2022 var også året, hvor debatten om DR’s satireprogram ’Ellen imellem’ tordnede, og Anja C. Andersen fik trykt en t-shirt med påskriften ’Viden er f*ndeme ikke et synspunkt’. En hurtig Infomedia-søgning viser næsten 50 procent flere hits på hendes navn i 2022 end i 2023, hvor hun altså pludselig var på listen.

LÆS OGSÅ: Anja C. Andersen: »Jeg samler på folk, som inspirerer mig«

Det kunne forklares med, at medierne i 2022 nævnte hende mange gange, men uden at citere hende – eller at medierne generelt citerede flere eksperter i 2022, og at en plads på listen derfor var ’dyrere’ i citater end året efter. Det sidste var faktisk tilfældet, men langt fra i vidt nok omfang til, at det kunne forklare hendes pludselig opkomst på listen, mener hun.

Selv har hun derfor en anden teori: Nemlig at DM’s liste ikke opfangede hendes medieomtaler i starten, fordi hun ikke blev omtalt med sin officielle titel – hvilket er afgørende på grund af den metode, der ligger bag listen:

»På det tidspunkt talte jeg ikke med i DM’s optælling, når jeg bare blev omtalt som ’astrofysiker’ eller ’stjerneforsker’,« siger hun.

»Men det gjorde jeg dem så opmærksom på.«

53 afgørende søgeord

Siden da er både ’astrofysiker’ og ’stjerneforsker’ kommet med i den søgestreng, der danner grundlag for undersøgelsen. Det oplyser Andreas Pedersen, der er Advisory Manager i Retriever (tidl. Infomedia), som laver undersøgelsen for DM:

»Vi har løbende forbedret metoden over årene, og det bliver vi ved med. Det kan for eksempel være i forhold til, hvilke eksperttitler, vi søger efter.«

Det er sjette gang i år, at DM’s liste over de mest citerede eksperter udkommer. Hvert eneste år har det trukket overskrifter, hvor få kvinder, der er at finde blandt mediernes favoritforskere. I 2025 var der tre kvinder på listen, i 2024 fem og det samme i 2023, året hvor Anja C. Andersen optrådte.

Metoden bag opgørelsen er grundlæggende, at Retriever (tidl. Infomedia) først søger på alle avisartikler, tv- og radioindslag, hvor der indgår en såkaldt eksperttitel – defineret af en liste med 53 ’ekspertord’, som er udarbejdet af DM, og som Uniavisen har fået tilsendt (se faktaboks).

Hvorfor er lige disse få, specifikke ord valgt ud? Det virker underligt

Franziska Marquart, metodeforsker ved KU

Denne søgning giver et råmateriale bestående af cirka 175.000 medieomtaler og en lang række navne på de citerede eksperter. Herefter søges der på, hvor mange gange eksperterne hver især indgår i de allerede udvalgte 175.000 artikler og indslag. Listen med de 53 ekspertord spiller altså en stor rolle for, hvilke avisartikler og indslag, der indgår i råmaterialet – og hermed har en chance for at blive talt med som medieoptrædener for hver af forskerne efterfølgende.

For at sikre, at eksperterne ikke bare er nævnt, men faktisk udtaler sig, frasorteres artikler, hvor deres titel ikke optræder tæt på en række forskellige ’citatord’ (beskriver, siger, hævder, udtaler, vurderer og en masse andre). Herudover er repræsentanter for tænketanke og interesseorganisationer samt personer med kommercielle forpligtelser (for eksempel bankøkonomer) frasorteret.

Søgningerne til råmaterialet foretages med en asterisk (*) efter hvert ord, hvilket gør, at for eksempel ’forsker’ også fanger ’forskeren’ og ’forskerne’. Derimod er det ikke teknisk muligt at gøre det samme foran ordet, så ’forsker’ også ville indfange for eksempel ’valgforsker’ og ’hjerneforsker’:

»Med så store datamængder kan systemet simpelthen ikke klare sådan en opgave. Det bliver for stort og tungt et materiale, og systemet crasher,« forklarer Andreas Pedersen.

»Men det ville da være rart at kunne.«

Kønsforsker tæller, valgforsker gør ikke

For at komme denne tekniske forhindring i møde har Retriever og DM løbende tilføjet flere ord til listen. I år indgår seniorforsker, klimaforsker, kønsforsker, militærforsker, sprogforsker, stjerneforsker og topforsker. Af ord, der slutter på ekspert, er kun klimaekspert og ligestillingsekspert at finde på listen.

Så hvis man i en artikel bliver omtalt som for eksempel ’sikkerhedsekspert’ uden andre titler, vil den medieomtale ikke tælle med i materialet?

»Nej, hvis en artikel udelukkende omtaler en given person som ’sikkerhedsekspert’ og ikke også bare ’ekspert’, vil den artikel ikke tælle med,« siger Andreas Pedersen, der dog understreger at han finder eksemplet lidt teoretisk:

»Det, vi ser, er jo, at der i praksis ofte vil stå ’sikkerhedsekspert’ i første sætning og så for eksempel ’siger eksperten’ i næste citatlinje. Så på den måde vil det jo blive fanget alligevel.«

Men det kan I vel ikke være sikre på? Ofte vil personen vel blive præsenteret med sin titel én gang, og så derefter blive omtalt med sit navn. Ikke mindst i radio og tv. Det vil vel så ikke blive fanget?

»Nej, men det, vi ser, er, at folk tit bliver omtalt med mange forskellige titler ned gennem en artikel eller indslag. Så hvis man ikke lige fanger dem med det ene ord, fanger man dem med det andet.«

Hvorfor har I så alligevel inkluderet nogle helt bestemte sammensatte ord med ’forsker’ og ’ekspert’ på listen – altså hvorfor lige ‘klimaekspert’ og ‘ligestillingsekspert’? Hvad er systematikken her?

»Det er en blanding af en løbende dialog, ressourcer og forventet afkast. Formålet er ikke at have alle titler i verden med, hvis de ikke vurderes at bidrage til en øget mængde rådata. Vi har kørt nogle test for nogle år tilbage, og der var det, hvad vi nåede frem til,« siger han og fortsætter:

»Det vigtigste for os er, at vi ikke vil tage subjektive valg, men standardiserede valg.«

»Man kommer til at finde færre citater af kvinder«

Standardiseret er ikke det første ord, Anja C. Andersen ville bruge til at beskrive listen med de 53 ord, der danner baggrund for den årlige top-50:

»Det er en ret random liste,« lyder hendes dom.

»Den virker meget ad hoc. For eksempel indgår læge, men ikke jurist. Faktisk er der intet på hele juraområdet. Og her er ellers masser af yngre, kvindelige eksperter, som ikke nødvendigvis bliver kaldt ved deres formelle akademiske titel.«

Selv bliver hun også sjældent kaldt professor af journalister, fortæller hun.

»Jeg tror ikke rigtig, journalisterne tænker på mig som professor. Så jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det har betydning for, om jeg kommer med på listen eller ej.«

Kvinder bliver generelt omtalt mindre officielt end mænd

Isabelle Augenstein, professor i datalogi

Hvorfor tror du ikke, journalisterne tænker på dig som professor?

»Jeg tror da, der er en tendens til, at der bliver hægtet flere titler på mænd,« siger hun og understreger, at det ikke er noget, hun har tal på:

»Det er bare min fornemmelse.«

Den fornemmelse er hun dog ikke alene om. At kvinder bliver omtalt mindre professionelt end mænd er nemlig veletableret i forskningen, fortæller professor i datalogi ved KU Isabelle Augenstein, som forsker i store sprogmodeller og kønsbias:

»Vi ved fra flere undersøgelser, at kvinder generelt bliver omtalt mindre officielt end mænd. For eksempel viste et studie, vi udgav i 2022, at kvinder oftere bare bliver kaldt ved deres fornavn, mens mænd bliver kaldt ved deres fulde navn. Derfor ville det ikke undre mig, hvis det samme gjaldt for officielle titler,« siger hun og fortsætter:

»Jeg kunne godt forestille mig, at nogle forskere oftere bliver kaldt ’et-eller-andet-forsker’ i stedet for postdoc, adjunkt eller lektor – og at det især gælder yngre, kvindelige forskere.«

»Og så er det er jo klart, at man kommer til at finde færre citater af kvinder, hvis man søger ud fra en liste med titler, som ikke bliver brugt i samme omfang om kvinderne.«

»Meget demotiverende«

Franziska Marquart er metodeforsker og adjunkt ved KU, og hun er enig med dataprofessoren i, at søgestrengen med de 53 titler rummer risiko for bias:

»Problemet ligger i søgeordene,« siger hun.

»Hvorfor er lige disse få, specifikke ord valgt ud? Det virker underligt.«

Metodeforskeren forklarer, at listen ikke virker særlig systematisk:

»Den har måske været systematisk på et tidspunkt, men det lader til, at den har udviklet sit eget liv afhængig af nogle lidt tilfældige input,« siger hun og uddyber:

»Hvis man putter nye ord på listen som resultat af, at en bestemt forsker henvender sig og siger ’hey, jeg bliver tit kaldt dette her, kan I ikke tage det med på listen?’, så er det jo det modsatte af, hvad de siger om, at de ikke vil have subjektive eller individuelle påvirkninger af listen.«

Hun anerkender, at DM har forsøgt at være transparente i deres beskrivelse af metoden – blandt andet ved at lægge en metodeartikel frem, der beskriver fremgangsmåden i korte træk.

»Det er rigtig godt. Men der mangler stadig nogle ting i den beskrivelse, hvis man faktisk vil forstå, hvordan analysen er blevet til. Og når man så får at vide, hvad der præcis er blevet gjort, virker nogle af skridtene lidt mere tilfældige.«

Og det er ærgerligt, siger hun, for selvfølgelig går forskere op i, om de er på listen eller ej:

»Hvis jeg arbejder hårdt for at blive repræsenteret i medierne og formidle og få min forskning ud over rampen, men ikke kommer med på denne liste på grund af nogle underliggende problemer med dens metode, så er det jo meget demotiverende.«

Direkte effekt på karrieren

Når man taler med forskere om DM’s liste over de 50 mest citerede eksperter gennem årene, er der ingen tvivl om, at listen bliver bemærket i universitetskredse.

»Det er jo ikke, fordi jeg går og tænker på den liste året rundt,« siger KU-professor Mogens Fosgerau, da Uniavisen ringer til ham. Han har været på listen to gange tidligere, men ikke i år:

»Men når den kommer, slår jeg da op og ser, om jeg nu er på den,« fortæller han og holder en lille pause.

»Og når jeg så ikke er på den, bliver jeg lidt skuffet.«

Hvorfor er det vigtigt for dig at være repræsenteret på listen?

»Jeg synes jo, jeg har gjort en stor indsats og lagt mange kræfter i formidling i løbet af året, og så kommer den store dag … og ja, så håber man jo på den anerkendelse.«

LÆS OGSÅ: Kunne man prøve at ringe til en kvinde? KU’s mandlige eksperter peger på alternativer 

For hans eget vedkommende har det ikke direkte effekt på karrieren, om han kommer på en liste som DM’s. Men det kan det have for andre, mener professoren:

»For yngre forskere er formidling jo en del af det, man skal levere for at kravle op ad stigen. Så hvis man ender på den liste, er det jo et godt argument for, at man har leveret på den front.«

Det er fredsforsker Isabel Bramsen, der er på top-50-listen for første gang i år, enig i:

»Det er ikke sådan, at der kommer nogen rendende og tilbyder mig et professorat, fordi jeg står på den her liste. Men den viser, hvor hårdt man har kæmpet i ferier og midt i putningen af ungerne, for at kunne komme ud med sin formidling,« siger hun og fortsætter:

»På den måde er det vigtigt, og derfor er det dejligt, at listen er der.«

Med til at forstærke kønsbias

Generelt er de universitetsfolk, Uniavisen har talt med, taknemmelige for, at DM udgiver listen. Men påtager man sig ansvaret for at rangordne folk efter deres indsats, forpligter man sig også til at gøre det ordentligt, understreger Franziska Marquart:

»Lister er vigtige for folk. Ranglister har betydning. Det skal man ikke undervurdere.«

Det er ikke sådan, at vi har konspireret om, at kvinder under en bestemt alder skal holdes væk fra listen

Ilse Lærke Kristensen, engagementschef i DM

»Det er fedt, at DM påtager sig ansvaret for at lave analysen. Men det forpligter også, både til at være systematisk og til at være transparent – også om de mulige bias ved metoden.«

Hvis metoden faktisk rummer en risiko for at overse kvindelige eller yngre forskere, er det derfor problematisk, mener Franziska Marquart. Både fordi det kan virke omsonst at arbejde hårdt for at få sin forskning ud over rampen og formidle i medierne – og så ikke blive anerkendt for det på grund af en bias i opgørelsesmetoden. Men listen kan faktisk også risikere at bidrage til at forstærke kønsskævheden blandt eksperter yderligere:

»Hvis du er på top-50-listen for 2025, som lige er udkommet her i starten af 2026, er du allerede begyndt året med at få omtale. Flere journalister har måske set dit navn og vil have dig i tankerne næste gang, de har travlt. Så listen gør opmærksom på et problem, men den risikerer samtidig at forstærke det samme problem,« siger metodeforskeren og fortsætter:

»Og så bruger DM jo også listen til at kritisere medierne for at være biased. Her bør man nok være lidt mere påpasselig med at kaste med sten, når ens egen metode ikke er problemfri.«

DM: »Det bliver lidt teknisk«

Uniavisen har forelagt kritikken for DM, der dog ikke har haft mulighed for at stille op til interview. I stedet har engagementschef Ilse Lærke Kristensen sendt en række skriftlige svar på Uniavisens interviewspørgsmål, som vi citerer fra i det følgende.

En søgestreng med 53 titler er afgørende for jeres metode. Den rummer syv ord med ‘forsker’ (seniorforsker, klimaforsker, kønsforsker, militærforsker, sprogforsker, stjerneforsker og topforsker), to ord med ‘ekspert’, og så står der for eksempel ’læge’, men ikke ’jurist’, ’psykolog’, men ikke ’sociolog’ og så videre. Hvordan har I udvalgt lige netop disse 53 ord? 

»Det bliver lidt teknisk, men titlerne er valgt, fordi de giver mere materiale, altså flere citater i modsætning til mange andre titler, som for eksempel jurist eller sikkerhedsekspert, der ikke udvider datasættet. Metoden blev udviklet af Infomedia, i dag Retriever, i 2019 og har løbende udviklet sig baseret på tests af, om der kommer mere ind, hvis vi tilføjer denne eller denne titel. Udvælgelsen er altså udviklet og forfinet igennem flere år.«

Gør det indtryk på jer, at flere data- og metodeeksperter, vi har talt med, frygter en bias i jeres metode, som gør at yngre og navnlig kvindelige forskere bliver underrepræsenteret på jeres liste i forhold til, hvor meget de faktisk optræder i medierne?

»Ja, naturligvis gør det indtryk. Og vi kommer også i år til gennemgå bias i vores evaluering. Det er både Retriever og vi meget opmærksomme på. I fællesskab har vi forbedret metoden hen over årene. Det ligger os meget på sinde, ligesom vi er optagede af transparens. Derfor lægger vi metoden frem, så der er mulighed for at kigge os efter i kortene.«

Har I også en interesse i at kunne blive ved at trække overskrifter om, at der (næsten) ingen kvinder er på top 50?

»Det er ikke sådan, at vi har konspireret om, at kvinder under en bestemt alder skal holdes væk fra listen. Det er helt forbi skiven. Listens formål er at skabe opmærksomhed om den store værdi, som forskning og forskere tilfører samfundet, uanset om de er kvinder, mænd, unge eller erfarne. Listen handler ikke om at finde huller i osten, men om at hylde forskerne. Når der er så få kvinder, som det er tilfældet, så nævner vi selvfølgelig det. Ligesom vi nævner, at der ikke er forskere med anden etnisk herkomst på listen, og at der er forsvindende få forskere fra kulturinstitutioner på listen. Men vi har ikke indgået en hemmelig pagt med Retriever (tidl. Infomedia, red.) for at holde nogen ude af listen. Vi forholder os til den virkelighed, som tallene viser.«

I har udgivet listen i seks år, og der er tilsyneladende overhovedet ikke sket fremskridt. Har det aldrig fået jer til at stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig kunne passe?

»Vi har fuld tiltro til, at den måde som Retriever udarbejder listen på, er den mest optimale. De er landets største mediebureau og førende eksperter i medieovervågning. Stort set hele den danske mediebranche anvender dem.«

I bruger listen til at kritisere journalister og medier for at overse kvinder. Er det fair, hvis en del af fejlen også ligger hos jer selv?

»Ud fra metoden fremstår det klart, at der er nogle mangfoldighedsudfordringer i mediernes valg af eksperter, og det synes jeg, er helt fair, at vi gør opmærksom på. Det er dog vigtigt at huske på, at hensigten med listen ikke er at slå nogen i hovedet, men derimod at vise forskningen og forskeres store værdi.«

En af de eksperter, vi har talt med, påpeger at listen også er selvforstærkende, dels fordi det kan være karrierefremmende at stå på den, og dels fordi en plads på listen i sig selv øger ens synlighed over for journalister, så man har større sandsynlighed for at fremgå på den igen til næste år. Hvad tænker I om metodens eventuelle bias mod kvinder set i dét lys?

Jeg forstår godt, det kan føles frustrerende

Ilse Lærke Kristensen, engagementschef i DM

»Der er helt klart en tendens til, at journalister ringer til eksperter, de har talt med tidligere, og som kender gamet. På den måde reproducerer og forstærker synligheden sig selv. Men mediernes brug af forskere er jo også et spejl på, hvad der sker i Danmark og resten af verden. Havde vi ikke haft for eksempel krigen i Ukraine, Trumps udfald mod Rigsfællesskabet og usikkerheden omkring Nato, havde top fem på listen ganske givet set anderledes ud. Jeg tror dog, at det er lige lovligt meget credit at give listen, at den skulle være decideret karrierefremmende. Det er stadig forskningsresultater, videnskabelige artikler og så videre, der tæller.«

Uniavisen har talt med flere forskere, som gennem årene har undret sig over ikke at være på jeres liste, selvom de er sikre på, at de har brugt mere tid på at formidle i medierne end nogen, som står på listen. Hvad vil du gerne sige til dem?

»Jeg forstår godt, det kan føles frustrerende. Grundlæggende ønsker vi større anerkendelse af alle de mange forskere, som bruger kostbar tid på formidling. Uanset køn. Og listen er et blandt mange greb, vi bruger til synliggørelse af deres vigtige arbejde.«

Hvad kan I gøre for at gøre listen mere retvisende, hvis I altså ønsker det?

»Listen er den mest retvisende, der kan laves med de ressourcer, vi har til rådighed. Metoden er blevet forfinet hen over årene. Der bliver brugt rigtig mange ressourcer på den.«

Ja, og det er jo netop også et spørgsmål om ressourcer. Vi har talt med eksperter, der siger, at listen kunne laves mere nøjagtigt, men at det ville være dyrere – det bekræfter Retriever i øvrigt også. Kunne I finde på at afsætte flere midler til at lave en mere nøjagtig liste eller eventuelt indgå i samarbejde med nogen mere bemidlede om at lave analysen næste gang?

»Vi evaluerer listen hvert år, og det er bestemt en overvejelse at investere endnu mere i den.«

LÆS OGSÅ: KU’s mest citerede kvinde om ulighed blandt eksperter: »Universitetet bør kigge indad« (2024)

Tager I arbejdet med at lave denne her liste alvorligt nok i lyset af, hvor stor bevågenhed den har, og hvor meget den faktisk betyder for forskerne? Eller har I påtaget jer for stor en opgave?

»Vi tager arbejdet meget alvorligt, og vi er glade for, at vi via listen kan vise vores medlemmers store værdi for samfundet. Især i en tid med udbredt misinformation er forskeres viden og indsigter afgørende for den offentlige samtale.«

Kommer I til at udgive præcis den samme liste lavet på samme måde næste år?

»Listen er blevet forfinet igennem årene. Vi er kontinuerligt optaget af at benytte den bedst mulige metode. Men jeg tror ikke, at vi kommer til at ændre radikalt i metoden. Vi kommer under ingen omstændigheder til at favorisere bestemte grupper for at undgå kritik. Vi forholder os alene til den virkelighed som tallene viser, lægger alt frit frem og udtaler os på den baggrund.«

ER DU FORSKER, OG HAR DU UNDRET DIG OVER IKKE AT VÆRE PÅ DM’S LISTE? SÅ VIL VI GERNE HØRE FRA DIG PÅ UNI-AVIS@ADM.KU.DK