KU’s mest citerede kvinde om ulighed blandt eksperter: »Universitetet bør kigge indad«

Hun er den mest citerede kvindelige forsker på Københavns Universitet.

Alligevel er arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen kun nummer 35 på listen over de 50 mest anvendte ekspertkilder i danske medier ifølge den seneste opgørelse fra DM.

Listen er nemlig, ligesom alle de foregående år, domineret af mandlige forskere, som udgør hele 45 af de 50 mest citerede eksperter i 2023. Det vil sige, at man kun finder fem kvinder på listen, og man skal helt ned til nummer 24, før man finder den første, Helle Malmvig, der er seniorforsker ved DIIS.

LÆS OGSÅ: Kunne man prøve at ringe til en kvinde? KU’s mandlige eksperter peger på alternativer til dem selv

Det har endnu en gang skabt debat om kønsbias i medierne, og Helle Malmvig selv siger til Berlingske, at det både skyldes travle journalister, og at kvinder er mere tilbageholdende med at stille op. Argumentet er, at journalisterne har tendens til at benytte de ekspertkilder, de allerede kender, og som typisk er mænd, mens mange kvinder er mere forbeholdne over for at tale med journalister, blandt andet af frygt for chikane.

Men den konklusion er Nana Wesley Hansen kun delvist enig i, siger hun, mens hun kæmper med kaffemaskinen i bygning 16 på Center for Sundhed og Samfund. Fire forsøg og to kopper lungo senere sætter vi os til rette i hendes kontor på FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier på Sociologisk Institut. Nana Wesley Hansen fortæller, at hun personligt har svært ved at genkende den kønsmæssige diskrimination, som journalisterne anklages for.

På listen er der kun hvide mennesker, og blot en enkelt ekspertkilde er under 40 år

Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedforsker

»Jeg har ikke haft problemer med at komme i medierne. Selvom mit forskningsområde lugter lidt af økonomi, som typisk er meget mandsdomineret, så oplever jeg, at selv erhvervsredaktionerne gladeligt vil tale med mig, på trods af at jeg er kvinde,« siger Nana Wesley Hansen.

LÆS OGSÅ: Økonomisk Institut på Københavns Universitet har 22 professorer. Én af dem er kvinde

Hun fortæller, at hun ligger højt på listen over citerede eksperter, fordi hun forsker i overenskomstforhandlinger og derfor ofte bliver brugt til at forklare og vurdere aftalerne mellem arbejdsmarkedets parter. I 2023 var der både overenskomstforhandlinger på det private område og afskaffelsen af store bededag, og det har sendt Nana Wesley Hansen op ad listen.

Samtidig stiller hun op i medierne uden den frygt, som nogle kvinder ellers oplever ved at træde frem i offentligheden:

»Jeg hører ofte, at kvinder er bange for at udtale sig, fordi de frygter repressalier i form af hadbeskeder eller lignende, men det har jeg aldrig oplevet. Det hænger formentlig også sammen med det forskningsfelt, jeg beskæftiger sig med. Ud over lærerkonflikten i 2013, hvor der var mange følelser på spil, er arbejdsmarkedspolitik ikke et område, der afføder meget had eller chikane.«

Et kæmpe diversitetsproblem

Alligevel er Nana Wesley Hansen glad for, at diskussionen bliver bragt op. Hun har nemlig den overbevisning, at universiteterne selv bærer en stor del af ansvaret for underrepræsentationen af kvinder og derfor bliver nødt til at kigge indad.

Hun mener, at manglen på diversitet blandt ekspertkilderne grundlæggende afspejler en generel mangel på diversitet på universiteterne.

Jeg glad for, at der bliver lavet de her lister, for det er en måde at synliggøre et arbejde, som ellers er usynligt

Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedforsker

Og kigger man på den seneste opgørelse fra Danske Universiteter, fremgår det også, at jo højere man bevæger sig op i universitetshierarkiet, jo færre kvinder møder man.

Mens kønsfordelingen af kandidater og ph.d.er er nogenlunde fifty-fifty, er der 42 procent kvinder på adjunktniveau, 34 procent på lektorniveau og blot 24 procent på professorniveau. (OBS: Tallene er fra 2020).

Og ifølge Nana Wesley Hansen er kvinderne blot toppen af isbjerget.

»Det her er et langt større problem end bare et kønsproblem. Det er udtryk for et generelt diversitetsproblem, som universitetet er nødt til at adressere. Kig blot på etnicitet og alder. På listen er der kun hvide mennesker, og blot en enkelt ekspertkilde er under 40 år, mens 17 af eksperterne er 60 år eller ældre.«

Skæve incitamenter

For at forstå sammenhængen mellem ulighed på universiteterne og underrepræsentation i medierne, er man også nødt til at forstå den skæve incitamentsstruktur i akademia ifølge Nana Wesley Hansen:

»Incitamentsstrukturen på universitetet fordrer ikke, at man bruger tid på andet end forskning og fondsansøgninger. Akademia er efterhånden så prekært og konkurrencepræget, at det kan være decideret karrierehæmmende at bruge tid på at udtale sig i medierne,« siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:

»Samtidig er kvinder, og ikke mindst etniske minoriteter, stærkt underrepræsenterede blandt de eftertragtede stillinger på universitetet, så jeg forstår vildt godt, hvis de vælger ikke at bruge tid på henvendelser fra journalister,« siger Nana Wesley Hansen, der også selv kender til dilemmaet.

»Jeg føler en enormt stor forpligtelse til at udtale mig til medierne, men man skal også huske, at jeg arbejder gratis på de tidspunkter. Når jeg stiller op lørdag morgen hos P1, kan det betragtes som frivilligt arbejde. Og i sidste ende tager det tid fra min forskning,« siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:

»Af den grund er jeg glad for, at der bliver lavet de her lister. Det er en måde at synliggøre et arbejde, som ellers er usynligt.«